SKÆVE VINKLER

 Indenfor de seneste årtier har mange privatboliger "fået kærligheden at føle" fra mange af de mere spektakulære og prestigeprægede byggerier, der er opført i storbyerne kloden rundt. Klart nok, at bygningsarkitekterne også vil prøve kræfter med mindre private familiehuse og det nye materiale- og formsprog siver naturligt nok med ind i disse byggerier.

Bygningen her, er formet af ,stort set, rene glasvægge og et skrabet ståltag. Et hus hvor væggene er sprængte og hvor landskabet omkring bliver ét stort, sammenhængende billede på væggen og utrolig nærværende, uanset hvor man opholder sig inde i huset. Husformen består således af sammenføjede glasvægge omkring en nedgravet rektangulær gårdhave med lysindfald til samtlige værelser. En næsten umulig smal grund, hvor arkitekten har fået det maksimale ud af stedet ved bl.a. at lade den integrerede garage spidse til i en skæv vinkel ud mod vejen. Her skal man holde tungen lige i munden, når der skal foreslås omlægning af udearealerne og indplantes nye vækster.
Glasbroen med det skrå snit, fører hen over den nedgravede gårdhave og gangbroen er så bred at der er også plads til et par stole og et lille bord.
 og nede i denne er der brug for nytænkning
 Et andet hus i et helt andet nabolag, byder på en stor aflang skalform, hvor vægge og tag glider over i hinanden kun adskilt af tre vandrette linjer; på tagryggen, og der hvor tagskægget, traditionelt adskiller husmur og tag. Enderne er skåret skrå så husformen rager ud over beboelsesdelen og skaber på samme tid et indgangsparti og en overdækket terrasse.
 Det er både udfordrende og interessant med den slags opgaver, hvor det plantemateriale jeg skal pege på, virkelig skal udvælges nøje, og placeres i samme ånd som husene er tænkte og i de omgivelser de skal spille sammen med.
Her er grunden de seneste måneder, på det nærmeste blevet omringet af rækkehusbyggerier i to etager, så der nu er frit udsyn ned i haven.
Det skal der selvfølgelig laves om på.
Måske med 36 stk. opstammede prydtræer?
Jeg husker en legendarisk dansk havekvinde der - når hun stod overfor fejl og mangler, eller blot udsigt til mindre flatterende motiver - gentog bemærkningen: `Det må vi plante os ud af´. Og med det mente hun planter af alle mulige slags.
Den metode kan man ikke bruge i helt så rendyrket form, her på stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar