Driverliv i drivhuset

En stor gårdsplads med pigsten og for enden et gammelt og udtjent drivhus var oplægget til at finde nye idéer for et mere brugbart og opdateret sted.

De fleste havefolk med drivhuse, har efterhånden indrettet dem så de både er vækst-steder og "solfangere" for familien, der kan sidde lunt og hygge sig, præcist som reptiler der suger varme til sig for at optage fornyet energi.
Renoveringen af det gamle drivhus jeg viser her, blev skudt i gang for et par år siden og fungerer nu som et ekstra rum for familien i både hus og have. Her er kun lidt planter i kummer, alligevel virker stedet hjemmelig med de valgte materialer og trods den spartanske indretning


Gården har fået plankeværk der afgrænser, nye hævede bede der møblerer og et renoveret drivhus med glasdøre, der giver adgang og forbindelse imellem den gamle have og den nye.


Gule tegl på gulvet, et simpelt bord af brædder og kastanjefletstole med fåreskind, gør drivhuset til et lunt sted at samles på kølige sommeraftener.

Ingen tør, - men Nicole gjorde

En ny bog om Nicole de Vésians have La Louve

Nicole de Vésian arbejdede i det franske modehus Hermes indtil hun som pensionist, pludselig markerede sig som en unik havedesigner. Det er sjovt at tænke på at hun udformede sin have i 80´ erne samtidig med at Rose Mary Verey regerede i sin have på Barnsly. I dag står Nicoles have frisk som en moderne af slagsen og Rose Marys som en lidt mere uddateret type.
For mig at se handler det om at turde:
Nicole sorterer ud i alt det overflødige, både med hensyn til farvevalg og udtryk i formgivningen. På den måde opnår hun noget fantasifuldt, samtidig med at helheds indtrykket nærmer sig det minimalistiske, - noget tidløst og dermed moderne. Dog uden at kompositioner og idé kommer til at virke kedeligt.

Følgende fotos er fra Clive Nichols fantastiske samling af havefotos: klik på linklisten.


En smuk terrasse i La Louve med jernmøbler omgivet af formrigdom i blødtklippet grønt.


La Louve ligger på en hylde på en bjergskråning i Provence


Et lille gårdrum befolket af klippede kugler i alle mulige forskellige planter.


Minimalistisk formfantasi til det ekstreme, ekkoer formerne nede i dalen.

Blomster i efteråret

Nogle vil mene, at jeg på grund af mine prædikener om vigtigheden af struktur og rygrad i haven, ikke bryder mig om blomster. Det er ikke sandt og følgende billeder fra en tre år gammel landbohave i Midtjylland, jeg har omlagt, er et stærkt bevis herfor.
De store staudebede foran huset og længere ude i haven blomstrer fra det tidlige forår og til langt ind i efteråret. Særligt i september står græs- og staudehaven ude i anlægget som et vitalt og farverigt blomstrende havesmykke.


Store haveanlæg kan bære ret så store grupper af samme planteart. Her gentages farvenuancer i flere af de forskellige plantegrupper.


Visse Astilber visner i en nuance der passer perfekt med blomstens oprindelige farve.


Fra græs- og staudehaven fører trapper op til en anden afdeling i haven.


Hus og grønt


Små hække kranser bedene og en nivelleret ny græsplæne, strækker sig langs med en snoet hæk, der fanger et terrænspring og leder øjet længere ud i haven med det store græs- og staudebed.


Foran stuehuset er anlagt en stor terrasse, omkranset af blomstrende frodighed.