DEMENTI nu med løg

Jeg bringer først lige et dementi, da jeg læser på omtalen af mit Garden Party d. 17 juni i Haven at Torben Thim og Ghita Nørby kommer her. DET GØR DE altså IKKE! Det var meningen, men lod sig ikke gøre. Jeg HAR reklameret for deres arrangement på Glasmuseet Ebeltoft samme dag og gør det gerne igen.
læs på:

Nå - nok om det!

Vil lige fortælle kort om min succes med Allium aflatunense (syn. hollandicum). Det er selve arten jeg har, da jeg synes sorten `Purple Sensation´ er for kraftig i farven til at lægge så mange (flere tusinde) Dernæst synes jeg den passer ind alle vide vegne med den samme smukke vandige farve som også er i purløgenes blomster. 

Se blot nedenunder her, hvor mange forskellige kombinationer, og der er sikkert mange flere: 

 Op i mellem prydgræs en masse
.. som statelige solister sammen med hvid natviol
 som forgrund til gul Star
 ragende op over bladværk af løvehale
 i vild kombination med akelejer
 raffineret sammen med akelejen `Black Barlow´
 som statelig kugler i et mere formelt anlæg
 i selskab med guleroden Antriscus sylvestris `Ravenswing´
bag en hel mark af Geranium phaeum..
 og endelig som forgrund for de brogetbladede iris, som jeg ikke husker navnet på!?

Køkkenhaver er hotte!

Ved en konsultation gennemgik vi haven. En ret lille en af slagsen på en koteletgrund og med et pænt stort hus på. Jeg forhørte mig lidt om kompetencefordelingerne imellem herren og fruen i huset, interesser og hvad fritiden mest af alt gik med. Det var en fornøjelig og let samtale, fordi ejerne var så jordbundne og med hænderne skruet rigtig på. Jeg fornemmede også hurtigt at det projekt vi ville ende op med, skulle udføres af manden i huset.
Bag ved huset mod øst lå et lille bed med små rækker af gulerødder, persille og lidt kartofler, tror jeg det var. Fruen undskyldte nærmest! - De VAR også lidt sølle i skindet de små urter.
Foran husets gavl mod syd ligger en dejlig terrasse. Oprindeligt var der nedenfor her, en græsplæne med lidt frugttræer, skærmet af den krumme bøgehæk med frugtbuske og andre træer bagved. Udsigten er fra husets terrasse og de runde bede ligger lidt nede så man får en god fornemmelse af formsproget og de flydende ringe, når man ser dem oppe fra terrassen.

Idéen kom ved at jeg gik fruen på klingen og spurgte indtrængende: "Hvad er det du aller mest brænder for her i haven?"
"Jamen det er nok det, at kunne få rabarberne og gulerødderne til at strutte, at dyrke grøntsager er det jeg synes er sjovest". På få sekunder fik jeg overtalt parret til at grave plænen op og anlægge en køkkenhave med temaet cirkler i forskellige størrelser, så man kunne gå rundt om bedene, placere liggestole og borde, så man også kunne opholde sig i haven.

Forleden fik jeg tilsendt ovenstående billede af deres færdige projekt og inden længe vil strukturen være dækket af grønt. Alligevel synes jeg at idéen med cirklerne er god, da der således også er noget interessant at kigge på i vinterhalvåret.

Men man er da modig, hvis man graver sin græsplæne op og erstatter den med en køkkenhave.

Min egen køkkenhave ligner noget a´ la en fodgængerovergang, om vinteren. I højsommeren er det meste dækket af urter og blomster.

Jo, - køkkenhaver er hotte!

`Farvens intensitet og udstrækning på fladen´

En gammel studiekammerat fra akademitiden harcelerede hvert år over rapsmarkerne.
" Det er umuligt at lave ordentlige landskabsbilleder på denne tid, fordi den primære gule farve i rapsen, ikke er en integreret del af det øvrige landskabs farvepalet. Den er så anmasende, "fladen falder simpelthen ud af billedet"! Vi forstod godt hvad han mente, men fandt også hans bemærkninger ret morsomme. Ikke desdo mindre er farvefølsomme havefolk særlig bevidste om hvor meget og hvor lidt der skal skrues op for farveintensiteten, når antallet og tætheden af blomsterløg, sommerblomster, stauder og andre former for farvedække i haven skal vurderes og besluttes.


 Når grønne flader i forskellige nuancer får lov at spille sammen med de lysende lilla kugler i allium, kan man "puste luft og poesi" ind i havebilledet og nedtone farvefladen. Et overforbrug af disse markante kugler kan ligefrem gøre udtrykket lettere vulgært.
 Den blå time. - Ajuga reptans er en dejlig bunddækkende plante, der i maj og begyndelsen af juni, henter himlen ned på jorden. Den stærke blå farve neutraliseres af sit eget mahonifarvede løv, blodbøg, rød hyld og en mørk kvan: Angelica gigas.
 Myosotis med lysende blå blomster er så transparente i farvefladen at de tillader andet grønt at skinne igennem. For-glem-mig-ej blomstrer samtidig med at alt det grønne stadigvæk har forårets sarte og nærmest floruscerende, grønne farve.
Frø af franske tallerkensmækker i køkkenhaven, er så selvlysende orange, at jeg ikke kan tage nærbilleder af dem, uden at konturerne på blomsterne bliver uskarpe og tågede. Farven er simpelthen så skrap at den reflekterer lyset i mængder, som min linse ikke vil acceptere. Sådanne orange pletter skal man anvende med varsomhed. Vi tynder da også ud nu og da det meste af eftersommeren, for at farvefladen ikke skal "falde ud af havebilledet".

I rosens navn

Man skulle tro at den 17 juni er noget helt særligt når det gælder roser på Djursland. For på denne dag, hvor jeg afholder The Garden Party med nogle af landets rosomaner og rosenfreaks, har Syddjurs Havekreds sammen med Rosenkredsen i Århus, inviteret Torben Thim og Ghita Nørby til rosensnak og auktion på hhv. Fregatten og i Glashaven på Glasmuseet Ebeltoft.

 Jeg nævner det blot for de gæster der påtænker at deltage i The Garden Party, at man altså kan nå at høre foredraget om formiddagen med de to rosenvenner, der gæster Ebeltoft samme dag, som mit arrangement. læs mere på www.glasmuseet.dk


I dag ser Glashaven lidt anderledes ud; roserne er vokset godt til og haven har i det hele taget fået mere fylde. Billedet ovenover er taget netop efter at bedet med Himalayabirkene har fået sin runde glassø af knuste bilruder. I bunden gror der blå bjørnegræs, Festuga `Elijas Blue´

Det kompromisløse...

Mit samarbejde med Claus Dalby er ofte et emne jeg taler med mine kunder om. Dels refererer mange til hans bøger og blog med hans generøse omtale af vort samarbejde, dels fortæller jeg selv mange gange, om de gode sammenfald der opstår, når mine forslag til havens arkitektur og grundstruktur, bliver mødt af hans evne til at pryde rammerne med nogle udsøgte og helt igennem fantastiske plante- og nuancesammensætninger.
 Kontraster; vital frodighed imod skarpe linjeføringer, og planterigdom imod stille og rolige flader.
Hvor skarp tør man være?
Når jeg trækker eksemplet frem, så er det fordi mine kunder oplever det som et godt pædagogisk eksempel, der er til at forstå. Det er nemmere at indse, hvor vigtigt det er, at der både er en skarphed, præcision og tydelig formidé i en have, når de arkitektoniske og formelle virkemidler bliver mødt af en tilsvarende vital, frodighed, - og hvor der er arbejdet lige så bevidst og kompromisløst med disse, hvad enten det er i farvevalget, eller det er i væksternes blødgørende statur. To elementer der i det samlede billede giver et overbevisende udtryk og uden at haven stivner i dogmatik. Det præcise imod det upræcise. Det arkitektoniske imod det fritvoksende.



 Mange af de opgaver som Claus har bedt mig om at deltage i, har været forbedringer af havens struktur og form, for dermed at kunne øge rumvirkningerne og som har givet luft og plads, så de sublime plante- og farvesammensætninger rigtigt kunne komme til deres ret. Jeg står for det meste ret måbende overfor den idérigdom og farvefantasi, der flyder ud af hans hoved og hænder og som resulterer i de mange smukke og levende havebilleder han får fremskabt. Jeg må kapitulere! - Han er da også en kæmpe inspirator for mange, både novicer og garvede havefolk. Det er sjældent man møder et menneske, der arbejder så vedholdende langt ned i detaljen og som er sig så bevidst om hvor éns egen styrkesider ligger og hvor man må hente hjælp. - Det handler vel om selverkendelse? Her kan man også blive inspireret.


 Ud for husets frontiespiece var der oprindeligt et stort sammenhængende staudebed som Claus havde udformet i samråd med Anne Just. Efter endt arbejde af en ret så omfattende opgradering af havens stier og gange og hvor gartnerne var ved at pakke sammen, fik jeg fremstønnet under vores rundgang i haven; " Det ærgrer mig lidt, at vi ikke fik lavet en åbning i takshækken her og etableret en trappe op til huset og stillet en bænk, så man herfra rigtig kunne tage haven i øjesyn og opleve den i sin  fulde længde!"

Claus kunne øjeblikkelig se hvad jeg mente og bad gartnerne om at blive og gøre "projektet færdigt".








Det er bl.a. sådanne eksempler, ud af mange, der gør det fornøjeligt at råde og vejlede. At man bliver forstået, at konsekvenserne bliver taget og at der ikke bliver gået på kompromis. Claus ringer også ofte og spørger om jeg ikke lige har tid til at komme omkring og giv ham et råd, med ordene: " Jeg vil synes det ville være rigtig ærgerligt at have lavet noget og så kommer du bare forbi en dag og siger; "Ja man kunne jo også have...."

Det er en fornøjelse at møde de kompromisløse. Og jeg glæder mig til at høre ham og er ret spændt på hvad han vil fortælle om, fra sin have, når han står uden for egen matrikel, under The Garden Party d. 17 juni kl. 15. med sit lille foredrag her hos mig, i Ellipsehaverne på Djursland.

I torsdags var jeg heller ikke i Japan...


I torsdags var jeg ikke i Japan. Solen skinnede ikke og der var ingen mennesker i den have jeg besøgte I København: Frederiksberg have og Haveselskabets have i tilknytning hertil.
Det regnede jævnt og vedholdende om formiddagen! Nok derfor!
Det har altid været en drøm for mig at rejse til japan og se de gamle haver i Kyoto og ikke mindst den legendariske stenhave Royanji. Derimod er der ikke ret mange japansk inspirerede haver i Europa der siger mig særlig meget. En kollega sagde en gang: "Japanske haver er smukke i Japan."
Jeg ved ikke om jeg vil dømme så hårdt!? - Men en gang jeg spadserede rundt i den japanske have i Paris forstod jeg hvad der menes med et sådan udsagn; En smuk tehytte med trædesten foran, et blomstrende japansk kirsebærtræ ved gavlen og Eiffeltårnet i baggrunden!?

For enden af den gamle Brøndsalen i Haveselskabets have er der en nedgang til kælderen og som er flot flankeret af velklippede buksbomkugler.

 Haven er en skønsom blanding af den landskabelige stil og den mere formelle, hvilket fremhæver den romantiske stemning, og lokker vandreren videre i anlægget.
 Trædestene over dammen er et velkendt motiv i mange japanske haver.
Det obligatoriske,tilhuggede granittrug, her i en karsk udgave i læ af bl.a. Luzula.

Den japanske afdeling i Haveselskabets have må jo nødvendigvis repræsentere de mange medlemmer,der er vilde med det japanske. Og skal det være, er eksemplet i København ikke det værste der findes. Det er nemlig ikke overgjort, men enkelt i udtrykket.
På det vis har vi skandinaver meget til fælles med japanere.