NU SKER DET.........hele juli måned ud!



Ellipsehaverne er nu åben for publikum hver søndag, mandag og torsdag fra 13-17, hele juli måned ud, hvor jeg forhåbentlig skal have fornøjelsen at få besøg af mange havegæster. Nu og da skal der slås græs og luges lidt. Og sikkert vandes, hvis det bliver en varm juli. Jeg glæder mig. - Ind imellem tænker jeg på sliddet, at vi har knoklet i dage- uge- og månedsvisvis og at det meste af historien indtil nu har handlet om, stædigt, at nå frem til målet på den vision og drøm, der blev fostret for præcis fem år siden, hvor vi tog de første spadestik til Ellipsehaverne.
Nu må tiden være kommet til at nyde og at kunne dele haven med andre.



Go´ sommer til alle.

og forresten: " - det der med vand i haven, behøver slet ikke være så besværligt som mange går rundt og tror.!"

Ny museumshave på Glasmuseet Ebeltoft



Tirsdag d. 15. juni havde jeg fornøjelsen at være med til at indvie min/ vores nye museumshave ved Glasmuseet Ebeltoft. Når jeg skriver sådan er det fordi jeg har fået lov at formgive og designe haven og samarbejde med nogle af landets kyndige havefolk hvad angår planteindholdet, men ikke mindst været en del af forberedelserne sammen med de ansatte ved museet. Jeg fornemmer da også at flere i kredsen rundt om Glasmuseet allerede har taget ejerskab på haven. Syddjurs Havekreds med Arne Lykke og Grethe Hale i spidsen, har taget det seje træk med at beplante. Det er dybt interessant og jeg bliver meget rørt når jeg tænker på det.
Oprindelig var det meningen at haven skulle være midlertidig og et led i den store udstilling `FLORA 2010 - botanik i kunst og have´. Heldigvis var direktør Dagmar Brendstrup så forudseende, at beslutningen om at gøre den permanent, hurtig blev konklusionen. I Danmark har vi da heller ikke tradition for showhaver eller instant gardens, der skal pilles ned efter bare et par måneder. Så det bliver spændende hvorledes publikum tager imod museets have i årene fremover.



Værkerne inde i museet udemærker sig bl.a. ved at processerne i glasset er slut og man der kan se det endelige resultat af kunstnernes anstrengelser. I museumshaven er processen først lige begyndt, ud fra en skitsering af arealet, hæftet op på analyse og nogle tanker omkring stedet. Men færdig bliver den vel aldrig? - Vi har jo med plantemateriale at gøre. Levende vækster som kunstnerisk "udtryksmateriale", er udover de tre dimensioner; højde, længde og bredde, begunstiget med en fjerde: tiden. På det vis har glaskunsten og havekunsten "det skrøbelige" til fælles. Vejrskader som storme, oversvømmelser, frost, is og tørke, kan være årsager til store forandringer i en have. Nye "bestyrere/ ejere" vil måske noget helt andet, end hvad der oprindelig var tænkt? - Men rammerne, havens skellet ligger der, med klassiske bede som havehilsener fra middelalderen og med sit minimalistiske formsprog, der forhåbentlig peger fremad mod nye havehorisonter.
- Så vil man sætte monumenter over sig selv, skal man holde sig fra glas og haver og bruge kræfterne på billedhuggerarbejder i granit.

Billederne viser de stringente bede og spæde planter i museets gårdhave som omkranses af lave mure, Hack Kampmann´ klassiske gamle tolbod og Arkitekterne 3 X Nielsens rene bygning med den opadstræbende sprossefacade.

Man kan både se og læse om museumshaven på Glasmuseets hjemmeside: www.glasmuseet.dk

Nedtælling til......................



"Det er som at holde sølvbryllup hver søndag", siger min kære hustru om vores åben-have-arrangementer. Der er travlhed på matriklen for i år holdes Ellipsehaverne også åben mandage og torsdage i hele juli måned! - Stolene bliver derfor ikke slidt af at vi sidder for meget i dem. Nok nærmere af råd, fordi de står på plænen og suger fugt, da de samtidig skal fungere som et skulpturelt indslag i Græs- og staudehaven. I næste uge får haven besøg af et par selskaber, Beboerforeningen i Hyllested kommer Sankt Hans aften, og to svenske have-fotojournalister, der gerne vil se vidunderet har meldt deres ankomst i ugen før det går løs med gæster i haven fra søndag d. 27. juni.
" Den har da heller aldrig før været så seværdig som i år" siger min søn.
Og han har ret.
Det er havers natur at de får sjæl jo nærmere de kommer sølvpryllupsalderen på 25 år. Der er dog lang vej endnu. Ellipsehaverne er kun akkurat gået ind i det femte år, men havens arkitektur er begyndt at vise hvad der var meningen, da den lå som løse streger på papiret. Det er som om at væggene af de 2500 bøgetræer har vokset sig så modne nu, at rumstrukturen så småt er begyndt at indfinde sig. Hækkene har fået en højde og er blevet lidt mere faste i strukturen, så man nu kan finde steder med læ når det blæser og krybe i skjul for omverden. Det er da også én af vores krav til haven; at den kan være et tilflugtssted. Inden da må vi videre med lugejern og rive.

- Jeg tror at uanset hvornår man beslutter sig for at haven skal åbnes for gæster - hvad enten der er sølvbryllup eller ej - så kan man altid lige bruge en dag eller to mere på at gøre et eller andet fint, så den tager sig endnu smukkere ud?

Klar, parat, start....................søndag d. 27. juni kl. 13.00




Lige nu knejser de mere end 1000 prydløg på stive ranke stilke i græs- og staudebedet (Allium aflatunense), som jeg, ind imellem alt arbejdet, kan gå og nyde. - Eller beundre dem fra husets vinduer, når regnen i lårtykke stænger forhindrer mig i alt det havearbejde, der skal være tilendebragt før vi åbner Ellipsehaverne søndag d. 27 juni.

Jeg har valgt selve arten af de smukke prydløg. De er lysere i farven og mere sarte i udtrykket end den farvekompakte sort `Purple Sensation´ som ikke passer sig ind i det landlige. - Det bliver ikke bedre om en uges tid, når de rosa og laksefarvede staudevalmuer blomstrer; - med `Purple Sensation´ kunne det nemt se ud som om vi havde åbnet en ny zoologisk afdeling med speciale i flamingoer.
Jeg er derfor temmelig glad for den vandige farveopløsning på Allium aflatunense og at løgene er lagt i det man på engelsk kalder `Drifts´ - strøg, hvor der veksles imellem de løse enkeltstående løg og de mere kompakte aflange strækninger. Indenfor malerkunsten taler man om at arbejde med "farvens udstrækning på fladen". Med det menes der, at farvefladerne ændrer sig, alt efter hvor meget de fylder i billedet og ikke mindst hvorledes de arter sig i relation til de farverflader der ligger tæt op ad dem og som de skal "spille sammen med". Og her må man ikke glemme alt det grønne staudeløv der udgør hovedfarven på "havemaleriet". Afstanden imellem de enkelte løg i grupperne er heller ikke uvæsentligt. Når blomsterkuglerne står så tæt at de rører hinanden, forsvinder den magiske luft og atmosfære. Mellemrummet spiller en vigtig rolle og på behørig afstand tager de sig bedst ud. Lidt ligesom svævende kloder og planeter i det store univers.



Man behøver til gengæld ikke at være fundamentalistisk og kun fylde op med prydløg. Allium aflatunense tager sig også flot ud sammen med andre planterarter og andre farver. Tilmed har den runde form på alliumkuglerne en beroligende virkning, da kugleformer af en hver art danner tyngde og soliditet i en haves staudebede. Eneste ulempe er Alliums triste visne løv, der viser sig allerede før blomstringen topper. Det løser man netop med at smide løgene med løs hånd i jorden, hvor der i forvejen er stauder og vækster der i maj og juni ikke er nået højere op end de 50-80 centimeter. Nok til at dække det grimme alliumløv



Når vi åbner haven er Alliumfesten desværre slut, men da står det næste på spring.