TYPEHAVER & HAVETYPER - et billedforedrag i HORNSYLD


En guidet tur i forskellige havetyper, fra den lille gårdhave over sommerhushaven til den store landbohave og en moderne parcelhushave mv. Sidstnævnte er måske en type have der varierer mest og som er den haveform de fleste alligevel stiller bestemte krav til på lidt plads.
Herefter en fortælling om Ellipsehaverne på Djursland. - På ganske kort tid blev en gammel landbohave og et nyt stykke jomfrueligt landbrugsjord til en af Østjyllands større nutidige landhaver ud fra en konciperet idé om at bruge ellipseformen som grundtema. Mere end 650 meter levende vægge af bøg, danner gange og rum med forskelligt indhold og hvor sigtet er, at opnå en let kunstnerisk, skødesløs og landlig elegance og hvor "plejepresset" i haven bliver holdt nede på et rimeligt niveau. Her er der tegnet og anlagt forskellige typehaver som små rum/ særhaver i `den store have´.

Bjerre Herred Kreds
sted: Hornsyld Skole, Nørregade 4, 8783 Hornsyld, - parkering ved Nebsager Kirkevej
tid: Tirsdag d. 10 oktober kl. 19.00
entré: 100/125,- inklusiv kaffe og forskellige lækre æblekager.

FOREDRAG - `MIDT IMELLEM TO STOLE´


Kan en moderne have være romantisk - og en romantisk være moderne? Skal der være store betonbelægninger og stålindrammede bede med kun få plantearter i hver, for at en have kan kaldes minimalistisk? Og bliver en have mere romantisk af at man - foruden mange planter - arrangerer sig med en masse genbrugsobjekter, der ser ud som om de er gamle og har fået tilført eller selv udviklet en form for patina?
Der er ingen entydige svar, men man får nogle forskellige resultater, alt efter hvad og hvor meget man vælger, hvordan man komponerer og hvorledes man sammenstiller elementerne. Den største udfordring for at ens have skal lykkes med det man gerne vil, er nok den,;- at man opøver en materialefornemmelse, ved hvad stoflighed er for en størrelse, og endelig; gør sig umage med at fravælge, i det hav af muligheder der hele tiden dukker op.
- I et billedforedrag tages tilhørerne med på små guidede haveture og der berettes om hvorledes nutid og fortid kobles sammen i flere af de haveanlæg, jeg har formgivet de senere år. Der er både små og store haveanlæg; landhaver, udsigthaver, gårdhaver og temahaver. Fælles for dem alle er beplantningerne, der hele tiden varieres og primært anvendes som fritvoksende vækster, sat sammen i formstærke anlæg.
Foredraget holdes i Haveselskabets lokalafdeling i Randers
Mandag den 18. september  kl. 19.00
Remisen
J.V. Martins Plads 3,
8900 Randers C

EN GRØN PAUSE

Det handler i korte træk om et nyt, lille (vellykket, synes jeg selv) halvtagsdrivhus, jeg har skitseret, og som nu ligger mellem to fredede bygninger på Lindvedgaard. Ønsket var et glashus man kunne opholde sig i og kigge ud til vandet i voldgraven fra, - få et glimt af den gamle vandmølle, eller se over mod hovedbygningen og ellers nyde udsigten til den gamle have, der nu fremstår som et pastoralt landskab med gamle træer og græssende får. 
Havens ældste spor er de gamle træer, der står tilbage efter en kraftig udtynding, og terrænet skråner jævnt ned mod en lille å. Herover er det et overløb fra voldgraven, der i den gamle have var lagt ind som et haveelement i anlægget.
Fra hovedhuset kan man se det lille glashus spejle sig i vandet.
Og helt med vilje er det gravet lidt ned og vendt med ryggen til den gamle mølle, for at få gavn af solens varmende stråler på den høje mur, og så den lange tagflade af glas, korresponderer bedst muligt med møllens enorme stråtækte tagfacader. 
Gulvet er en kombination af nye røde og gamle gyldne tegl 
Huset står på en støbt sokkel under jordoverfladen og på denne er der placeret nogle store borduresten, der indrammer gulvet og støtter glasvæggene.
 Nu mangler kun det sidst af udendørs befæstelsen, nogle gamle vinduer, en høj genbrugsdør mod landskabet og et langt smalt bord man kan arbejde ved når der skal laves mad, koges vand til kaffe eller plantes blomster om i nye potter.
 Meningen med det hele var, at skabe en grøn pause til ophold og selskabelighed. En pause, som de fleste ved er værd at snuppe, når det hele bliver lidt for hektisk.

Jeg har også besluttet mig for at holde en grøn pause her fra bloggen.
I første omgang for at holde ferie.
Dernæst for at overveje, hvad der mon skal ske senere.
Tak for alle kommentarerne.

INDEFRA OG UD - UDEFRA OG IND

Nutidens problemer i byerne er fortætninger; stigende befolkningskoncentrationer på stadig mindre arealer og med kampe om de bedste pladser, til følge. I takt med denne stadig større interesse for at bo tæt i byerne uden særlig megen privat udenomsplads og sideløbende med danske landskabsarkitekters fortsatte fornægtelse af eget adelsmærke (planterne), ja så bliver vegetationsmængden og plantevalget markant underprioriteret i byerne. Israels Plads og Kvæsthusmolen i København er to stærke eksempler på hvorledes vegetationen fravælges til fordel for enorme plantepassive udtrækninger af døde udendørs betongulve. Århus Havn følger efter og nutidens performancekultur på plantemæssige inaktive arealer, siver stødt og roligt ud i de større byer og videre til de mindre, for til sidst at ende som en mentalitet, helt ude på landet.
I provinsen, landdistrikterne og yderområderne, hvor den anden halvdel af landets befolkning bor, får vi derfor nogle nye udfordringer, om end i en lidt anden målestok. For hvorledes sikrer vi at de byggerier der opføres på de mest attraktive grunde, fortsat fremtræder i en form for neutralitet og som samtidig tillader os alle, at kunne opleve de danske landskaber med en grad af oprindelighed, uden tilplastring med alskens urbane tingeltangel af loungemøbler, udekøkkener, lamper, skateboardramper, klatrevægge og hoppeborge mv?  
Her på lokaliteten er opgaven bl.a. at fastholde de nye ejere i selve årsagen til købet af grunden; nemlig deres store kærlighed til landskabets natur, de enorme træer, skovens urter, udsigten, himlen og solnedgangene etc. Alt sammen grundværdier, der hurtigt og meget nemt kan blive forstyrret af aggressive rydninger og efterfølgende ophobninger af menneskeskrammel.
Det er da også en meget spændende opgave som landskabsarkitekt, at få lov at være med i dette husbyggeri, der om få måneder skal igangsættes på denne gamle og helt igennem fantastiske sommerhusgrund. Og før der overhovedet bliver taget det første spadestik, er der en del spørgsmål der trænger sig på. Hvilke træer skal der værnes om? - Hvilke kan vi fælde, så entreprenørerne kan komme til? – Hvor meget af den eksisterende vegetation i skovarealerne kan vi bevare, og hvorledes kan vi få en nænsom terrænregulering med en ny ankomstvej til at føje sig ind i det eksisterende landskab og så pladsen samtidig bliver brugbart? Hvor meget skal husbyggeriet have lov at udvide sig ud i landskabet og hvor tæt ind til ejendommens facader kan vi tillade naturen at den nærmer sig?


 
 
Bygningsarkitektens spidskompetence er huset og rummene. Han sidder som regel inde ved ildstedet og tegner huset indefra og ud imod landskabet. Landskabsarkitekten derimod, tripper rundt i skovene og på marken med skitseblokken, og noterer sig stedernes særkender og nærmer sig beboelsen ude fra landskabet, ind mod huset. - Man må formode at det bedste resultat kan opnås hvis man samtegner de to skitser; `indefra og ud - udefra og ind´.


MORE ALLIUMS

 Allium aflatunense(her er det selve arten, som er lysere og mere afdæmpet i farven end sorten `Purple Sensation´) sammen med den hvide Allium `Mont Blanc´





 
- Anders´ have for godt to år siden.

DROP TRÆTERRASSEN HVIS DU KAN LI´ HAVE.

 I 2016 blev der anlagt ca. 90.000 terrasser i Danmark. Hvor mange af dem der var i træ vides ikke. Men sikkert en stor del, - og ganske givet alt for mange. Man bør fra starten gøre sig klar at træterrasser har flere ulemper end fordele frem for terrasser anlagt som stenbefæstelse på terræn,. De er mere kostbare i længden, da holdbarheden er begrænset, vedligeholdelsen mere krævende og ikke mindst: træterrasser i husets gulvkote skubber haven væk fra ejendommen, og udvider boligarealet. Er terrassen tilmed hævet over terræn ved en høj kælder, ja så får man i tilgift et let vindomsust sted der kun  kan benyttes på vindstille dage.
Har man oven i købet ønsker om at være i tæt kontakt med sin have og at haven skal kunne opleves fra husets vinduer, ja så er det ikke træterrassen koblet på bygningen, man skal vælge. Ydermere er det vanskeligt at undgå ødelæggelser af ældre byggerier, hvis de ikke er født med eller aldrig har været tiltænkt hævede `komandobroer´.
På de tre fotos illustreres, det hvorledes en simpel bred egetræstrappe med repos ved den dobbelte havedør skaber en nem og hurtig adgang ned til den frodige terrasse, som ligger omgivet af resten af haven. Hermed bliver terrassen en del af det øvrige haveanlæg og man kan selv bestemme hvor meget skygge og hvor lidt sol man vil nyde når man opholder sig der. En vamset hæk omkring danner en lav væg og er ydermere med til at understrege havestemningen. En havestemning der kan være yderst vanskelig at skabe på en træterrasse der tager udgangspunkt i boligen frem for i haven.

SOMMERHUSET - GRUND ELLER HAVE

Hvad stiller man op med det jord der ligger lige udenfor vinduerne i sommerhuset? Er det en byrde? Eller en fornøjelse? Hvad var den egentlige lyst, der gjorde at man i sin tid købte stedet? Huset, beliggenheden, eller begge dele? Var det specielt pga. udsigten, eller var det den opvoksede grund og dens udformning der stimulerede fantasien til at forestille sig alle de muligheder der pludselig lå foran en?
Uanset årsagerne er de fleste sommerhusejere sikkert bekendte med at vækstvilkårene på mange af landets sommerhusgrunde er stærkt betingede af at jorden er næringsfattig, ofte sandet og for det meste præget af et stort saltindhold, da en pæn del ligger i nærheden af vore lange kyststrækninger.
For mange er det friheden til at slippe for havearbejdet, - at komme nærmere noget der er naturligt og oprindeligt og som kan overlades til det mere vilde landskabs præmisser. Andre ser det som en oplagt mulighed for at kunne skabe en egentlig have, og dermed få afløb for dyrkningstrangen og den blomsterglæde som vanskeligt lader sig praktisere i en lille lejlighed i byen.
 Nærværende sted ligger ca. 35 meter fra Kattegats vandkant på Sjællandssiden. Huset er oprindeligt fra 1970érne og bliver nu renoveret og opdateret til de næste 50 år. Hybenroserne på klitvolden står på listen af de planter der karakteriseres som floraforurening og må dermed gerne fjernes til fordel for en strandeng med alle de smukke planter der kan gro på en sådan. Det er dog stadig en form for kulturlandskab. Der skal plejes, men i mindre omfang end i de fleste haver, ved at slette (læs: klippe) arealet i ny og næ.
 Den oprindelige terrassebelægning og lille stump mur fjernes, og strandengen føres helt op til de store glasfacader, så landskabet `begynder lige uden for de store vindueshuller´. Det er stik i mod den tendens der er så om-sig-gribende i disse år, hvor der anlægges kæmpeterrasser (specielt i træ), i den misforståede tro, at man vil komme meget tættere på det haveareal der ligger lige udenfor vinduerne eller havedøren. - Der sker præcis det modsatte: Man skubber landskabet længere væk fra huset og i stedet udvides den visuelle del af boligens gulvareal og såmænd også med dens indhold af alskens inventar.
Rød Tvetand gror normalt på næringsrig jord, men her har den åbenbart fundet nogle lommer i jordskorpen der giver den nok at leve af.
 

 Tættere på stranden gror der almindelig marehalm.
 Et langt raftehegn definerer skellet ind til naboen og et par almindelige vilde kaprifolier her, kan sagtens klare de barske forhold ved havet og afrunde den lange linje.
 Bag ved huset, ud mod vejen og i læ for vestenvinden bliver der indkørsel til to garager, og de mange skæve og krogede fyrretræer får lov at blive stående så man kan høre vindens sus i kronerne og mærke de bløde nåle på jorden når man ankommer til huset eller bevæger sig rundt omkring det.
I det hele taget er det vigtigt her på stedet at fange havets nærvær med den simple tilgang; at lade være hvad der kan lades være, og herefter tilføje noget der måske ville være kommet af sig selv, hvis det fik lov. Eller i det mindste noget der ligner.
Gårdrummet der omkranses af tre længer, skal blive et sted hvor man kan opholde sig i skyggen, solbade, kunne finde læ eller nyde dagens måltider. Men frem for alt, skal den stemning der allerede findes i omgivelserne bevares, - i en eller anden form. Indenfor denne snævre begrænsning er der masser af potentiale og masser af gode plantemuligheder. Det handler bare om at vælge.