HAVEN & LANDSKABET

Et netop færdiggjort projekt er lagt op på min site og kan tages i nærmere øjesyn ved at klikke ind på:Haven & landskabet
Det er en fornøjelse når dygtige anlægsgartnere har tilendebragt et flot stykke arbejde, og her er det anlægsgartnerfirmaet Arne Skyum, der har stået for udførelsen, sammen med ejerne, der har været med til at løfte opgaven til alles tilfredshed. Der er selvfølgelig et stykke endnu før have, hus og landskab smelter rigtig sammen. Men det er på vej. De mange steder rundt om huset skal indrettes med møbler og planter, dog stadig i den sparsomme stil, der ikke kræver det store plejearbejde, da ejerne er mere optaget af landskaber end haver.
 Chausséstensborten udgør en præcis firkant rundt om huset og ligger i linjen under udhænget og opfanger tagdryppet, - her er indlagt en cirkelform som brydes af stien fra parkering til hoveddøren.
 Landskabet og haven mødes i retvinklede og cirkulære linjer
 Tegninger til nye træskærme er virkeliggjorte af herren i huset, der har snedkersnilde.
 Skærmene er tegnet  og udført i forskellige størrelser, højder og længder og er indplaceret i relation til naturlige siddepladser og som afskærmning ved parkering ude ved vejen
 De rustne pullerter skal kun give svag orienteringslys, da nattehimlen også spiller en af hovedrollerne her på stedet.
 Der mangler fortsat en spinkel afgrænsning mellem øverste terrasse og terrassen i kælderplan.





Til omlægningsprojektet foreslog jeg at udvide huset med støttemur, halvmur og nye udendørs trapper mellem terræn og kælder, så bygningen nu "tager mere fat" i haven og landskabet.
 
Her nedenfor et par før-og-efter-motiver.


 
 

Nu er det logisk hvor gæsterne skal parkere bilen og huset har fået en flade af ærter med granitstykker fra en nærliggende dansk grusgrav. Kurverne af koncentriske cirkler der skiller grus og græs er hentet i udsigten til bakkelandskabet.

ALMINDELIGHEDER

I havesammenhæng søger vi ret ofte det specielle, det spektakulære, det anderledes, det som skiller sig ud, - vi synes måske vi selv skiller os ud som værende specielle og anderledes og må konfirmere det for omverdenen, det vi omgiver os med? Amelanchier lamarckii (A.canadensis) også kaldet almindelig bærmispel er en busk der, er ret almindelig og meget ofte anvendt som lægiver, som vej- og vildtplantning og som forgrundsplantning og indplantning i større haver og parker. I sær i Jylland. Fuldt udvokset er den ca. 5 meter høj.
Almindelig bærmispel er indført fra Nordamerika omkring år 1800 og ses ofte i haver fra 1970´erne og 80´erne. Og det er jo ikke så længe siden i havemæssig kontekst, men anses alligevel som for almindelig. Vores 9 eksemplarer er gravet op og adopteret fra en nabohave i 2005, hvor nye ejere ikke brød sig synderligt om planter, ud over det som gror i en renset græsplæne. Ret almindeligt! -  Ligesom det også altid har været ret almindeligt at adopterer overskudsplanter fra naboen. Vi kan da heller ikke skryde med dem som særligt udvalgte specialiteter vi har været på jagt efter, da de er flyttet hertil ved en tilfældighed.
 Alligevel holder vi meget af dem og de har vist sig at leve op til forventningerne om at kunne vokse i rimelig tør jord og klare vestenvinden, fordi der på denne årstid ikke er så mange blade på træerne der kan give læ i haven.
 Løvet er bronzefarvet i udspring og klæder de små stjerneformede blomster der er strøet elegant ud over kronen og de nederste, meget smukke vandrette grene.
 Der er tale om en busk, med mange stammer udviklet fra rodskud.  I vores have har vi udvalgt de kraftigste og ladet dem vokse op til let krogede stammer og nakker hvert år alle de nye skud der dukker op ved jorden.
Desuden beskærer vi de krydsende grene i kronerne der sammen med de opstammede og rensede stammer giver planterne identitet som mindre træer. Der er altså tale om grov manipulation med saks og ørnenæb for at ændre plantens naturlige vækstform. Og det er vel også ret almindeligt?
Resultatet er blevet til to rækker af flerstammede træer, der rejser sig over græs- og staudehavens langstrakte bede som en slags allé sammen med de klippede ligustertrommer. Om sommeren udvikler der sig sorte bær og først på efteråret får de små træer knaldrødt løv.
Det hele er altså ret almindeligt.
Det er bare temmelig ualmindeligt at ét og samme træ - med lidt hjælp, kan præstere så meget, hen over en enkel vækstsæson.

`GIV OS LIDT MERE HAVE´

 For nylig besøgte jeg to unge familier, i hver deres smukke og ny renoverede patriciavillaer på græsplæner. Det er selvfølgelig groft sagt, - men udgangspunktet for begge besøg var ønsker om at give udearealerne mere haveopmærksomhed. Alle er forholdsvis nye i havefaget, og jeg fornemmede hurtigt en spirende lyst til at forholde sig til planter og at trangen til at arbejde med uderummene så småt var begyndt at presse sig på. Her er det så min opgave at være fødselshjælper på nogle haver, der passer til ejendommene, til jordbundsforholdene og til ejerne.
 De to par er meget forskellige i deres udgangspunkt til have. Det ene par er interesseret i moderne stringent havearkitektur og sætter pris på det stedsegrønne der kan formes med saks. Det andet par kan lide afveksling hen over året og fremhæver et lille hjørnebed i haven hvor blomstringerne afløser hinanden fra forår til efterår.

 Fælles for begge ejendomme er høj kælder og en tilbageholdende kontakt med haverummene fra boligen. Bygningerne er begge hvidpudsede i palæstil og fra omkring 1900tallet hvor havedøre og `den slags´ var ekstravagante og haver var noget man gik tur i frem for at opholde sig i.
Herunder viser billedet, at bygningen godt kunne trænge til lidt grønt modspil...ejerne benævner selv udtrykket som `det offentlige advokatkontor´.
Plænen der skråner på billedet herunder, hører måske heller ikke til de mest ophidsende haveoplevelser man kan få, hvad enten man spiller bold eller sidder på en bænk?

Det er skønne opgaver der ligger og venter forude...en længere proces der skal foregå sammen med ejerne, så de kan begynde at realisere drømmene i sensommer og efteråret og forhåbentlig få givet dem lidt mere have?

TEGL OG BETON

Hvor fint skal det være? Hvor stor må terrassefladen blive i forhold til husets havefacade? Hvilke materialer skal vi vælge for at det harmonerer med huset? Skal der være mønstre i belægningen? Er det et udendørsgulv der hænger sammen med huset og skaber overgang til haven? Eller er det en selvstændig flade der står i kontrast til resten af stedet?
 
 
 

 Her er valgt betonfliser med teglstensstriber, der linker til husets sokkel og teglstensfacader med de skråtstillede borter under vinduerne. Allerede nu falder materialerne på plads på stedet, der blot mangler de sidste hække, bedene og de fire opstammede paradisæbletræer.




KVADRAT SOM TEMA


 "`Derfor/ naar du skald deele en hafve aff/ da gjør dit beste/ at Quartererne kand blivfe firekantet/ om det er muligt. Thi det er det fornemste" citat slut fra `Horticultura Danica´ - Ældste danske havebog af Hans Rasmuszen Block, gartner i Kong Christian d. 4´s have i København (Kongens Have)
 Det er nu ikke gartner Rasmuszen, der har inspireret til at bruge kvadratet som tema her, men sprossevinduerne, bondekulturen, der foreskriver at dyrke i felter - og blokforbandt på det mørke teglgulv, der tegner en idé om ét og samme grundkoncept i både stor og lille skala.
 Trappetrin og opholdsfelter, der er kranset af corten stål, fremkommer helt naturligt når de 3x3 meter store kvadratiske felter lægges ned som konciperet idé i dette anlæg. Bedene fyldes ud med én, max to slags planter i hver.
 På den måde blive de kvadratiske felter en slags store moderne billeder, der på forskellige tidspunkter af året har sine individuelle højdepunkter: blomstringer, frøstande, klippet flade, farvevirkninger i forfald og nyvækst

 Der bliver masser af plads til bænke og borde og store kummer der kan præsentere de enårige mere farverige vækster. Alt afhængigt af hvor meget man ønsker at give denne del af haven lidt ekstra opmærksomhed eller ej.
 Herover ses udsigten fra den overdækkede terrasse og hvorledes de fire store kvadrater følger terrænet indenfor den cirkelrunde takshæk der danner sokkel for horisontlinjen og skyerne. Selvfølgelig skal beplantningen være enkel her og det bagerste, nederste felt bliver et kvadratisk vandspejl, der henter himlen ned i haven.
 Klinkerne hedder Bretagne og kommer fra Wienerberger. Det er ren luksus
På indlægget colours in your garden er der fotos fra sensommeren 2013, hvor der endnu ikke er lavet tegninger på oplæg til haven, eller kørt maskiner ind.

De tidlige aftentimer på mine fotos yder ikke stedet ordentlig retfærdighed, men det giver måske alligevel et indtryk af hvad der er på vej?

THE WORLD´S MOST INFLUENTIAL GARDEN MAKERS

Min bedste havebog er `The Garden Book´ fra PHAIDON, udgivet første gang i 2000 og som er en sammenfattende oversigt over de 500 mest indflydelsesrige havefolk i hele verden fra 2000 før vor tid og til i dag. En enkelt side med et stort foto er tildelt hver mand/ kvinde og med en kort beskrivelse af det karakteristiske ved personens øvrige anlæg øverst. Med fremhævet skrift oplistes en række kollegaer som vedkommende har fællesskab med, på tværs af tid og kontinenter. Det er ikke svært at finde sine egne helte i bogen og  samlingen af værker giver et fint overblik på hvor rig og mangfoldig en kultur haver er, og altid har været.
På Beverly Peppers opslag, ser man hendes keramiske, blåglaserede borduresten som et markant spiralformet linjeforløb omkring en forsænket grusplads i en lund af opstammede træer.

Chris Parson er ikke egentlig haveskaber, men landart- og installationskunstner, der bruger gamle haver til sine eksperimenter. Her har han trukket et lærred på en tværpind i koncentriske cirkler der mødes i en spiral i midten på en bowlinggreen i Aylesbury. Chris opdagede teknikken ved et tilfælde. Billedet er taget fra en trækrone i nærheden og findes kun på papir, da solen dræber motivet når duggen fordamper.
Spiralen som idé, er et gennemgående tema i både videnskab og kunst, fra nautilens matematiske grundstruktur udregnet af Fibonaci til C.Th. Sørensens lettere infantile forslag til en vedbendbeklædt spiralformet mur i en gårdhave ved Sygeplejerskernes Hus i 1931. Det blev aldrig rigtigt til noget, men idéen fejlede ikke. - Modernismens landskabsarkitekter har da heller ikke holdt sig tilbage for at brug spiralen som forlæg til anlæg, lige så flittigt som ellipsen er blevet et ikonisk adelsmærke for mange.

Jeg var selv i mange år optaget af spiralmotivet som et dekorativt stregmotiv, i forsøget på at opløse en keramisk form...

 og for ca. 10 år siden blev jeg bedt om at lave en TV-have, der kunne udvikle sig hen over mange år. Valget faldt igen på spiralen. En stor hækskulptur blev plantet, men der kom desværre aldrig indhold i den. Nu står den der så, som en stærk grundstruktur, et rent spiralmotiv af planter ved DR i Århus.
Der hvor de eksisterende træer står, er der skygge og det ville være oplagt til en skovhave med bregner og andre skyggetålende vækster. Ude i lyset er der mulighed for at dyrke grøntsager og blomster. Hullerne i hækken gør det muligt at komme ind fra forskellige sider og bevæge sig rundt i anlægget som det passer bedst og langs indersiden af spirallinjen kan man gå en tur hele vejen rundt i spiralen fra yderst til inderst, uden at blive afbrudt.
 






Selvom haven ikke bliver udnyttet med dyrkning af planter, så er DR´ gartnerstab flinke til at holde hækkene fint klippede. Måske de venter på at nogen skal komme forbi og fylde det ud med haveeventyr?