GØR GÅRDEN GRØN

 
Jeg har før vist fotos fra Faurskov Gods på Fyn, hvor forskellige bygninger danner vægge for en femkantet pigstensbelagt gårdsplads. Ønsket var den gang at rummet måtte blive mere grønt, så det kunne indbyde til mere ophold og hygge.
 
Biltrafikken helt op til hoveddøren var til daglig frustration og gården havde heller aldrig været tænkt som parkeringsareal da godset i sin tid blev opført i 1992. 
Her blæste en del ude fra søen bag den lave mur imellem to af bygningerne. 
De eksisterende lindetræer havde det ikke alt for nemt og trivedes ikke.

Men det største problem for mig at se, med manglende hygge og intimitet, var den monumentale brønd i den runde niche, som jeg fandt alt for stor og klodset.
 
 
Derfor foreslog jeg brøndens granitvægge skåret næsten helt i bund, en lav takshæk langs den krumme indermur, og som fik lov at fortsætte i en krumning ud på gårdspladsen for at afslutte det cirkulære rum der var lagt op til. 5 høje avnbøg, klippet i søjleform blev plante taktfast på takscirklen og mildner overgangen til den høje runde tårnbygning samtidig med at de dæmper de turbulente vinde fra søen.
 Avnbøgesøjlerne indrammer udsigten over søen
og indsynet til gården fra den runde plads, der nu er blevet grønt og virker mere frodig.
 Vandet er blevet mere nærværende, har fået karakter af vandspejl og er rent fysisk kommet tættere på både børn og voksne, når man sidder i rummet og nyder de sagte rislelyde og lysrefleksioner fra himlen
 
Ensartede buksbombomber markerer en sti og flankerer søjler og døråbninger langs facader og en stor trekantet taksflage, der med tiden bliver klippet knivskarp, følger de oprindelige ledelinjer i gården og vil med tiden stå som en fast og præcis sokkel for kvinden i bronze (udført af en engelsk billedhugger, som jeg ikke husker navnet på).
To tværgående bede er udsparet i taksflagen for at blødgøre den stramme form og gøre gården lidt festligere med blomstrende roser, der på varme sommerdage stikker hovederne op over det stedsegrønne og vælter lidt skødesløst ud på granitstenene i enderne.

En lidt simpel løsning jeg har valgt!? - ja måske.
Ejerne siger de er glade og bruger gården mere end nogensinde. Her kan man nu sidde mange steder og flytte sig alt efter om man ønsker sol, skygge læ, er to eller mange.
- og bilerne, - de holder pænt parkeret udenfor dette rum.




DET LEVENDE LYSTHUS

 
Lysthuse af klippet lind syren og hassel, har været kendt og anvendt i mange år og det er bemærkelsesværdigt hvor få haver der i dag har disse intime skyggefulde steder, der giver plads til ugenerthed og afsondring fra omgivelserne. Med en avis, en kop kaffe, en spændende bog eller, en god samtale kan man sidde her i lille skala. Det var sådan de blev brugt førhen, de levende lysthuse i større haveanlæg. Sådan sker det også her på stedet, midt i et af Københavns åndehuller.
 Tre små cirkulære rum og beskårne opstammede ildløn og paradisæble på en græsplæne, samt et par  større rum med springvand. En idé der er lige til at anvende i en hvilken som helst dansk have, næsten uanset størrelsen.
 
 Rummene her er hver fyldt ud med et rundt bord og en halvcirkelsformet fast bænk af træ med gulve af chaussésten.
De små opstammede træer ved lysthusene er klippet i kronerne så de danner små parasoller for de som helst sidder i skyggen -
samtidig er trækronerne på stamme det naturlige modspil til den faste runde "dåseform" i bøg.
Det grønne univers ligger imellem to bygningskroppe fra hver sin tidsalder og bliver herved et smukt bindeled imellem forskelligt bygningsarkitektur og to tidspoker. Begge byggerier har det monumentale og de røde murstensvægge til fælles Stierne skærer sig logisk vej igennem græsfladen og forbinder boliger og institution. Her er arbejdet overbevisende i både stor og lille skala med grøn form og simple virkemidler, hvor der opnås stor rumvirkning. Her er ikke mange blomster, det grønne er nok og giver stemning af have og formrigdommen blødgør det store mellemrum og skaber interesse for at gå lidt på opdagelse. Som besøgende eller bruger, føler man sig ikke fortabt i et stort prangende eller åbent fællesareal, der kvæler individet. Man kan samles flere, mange og rigtig store grupper på plænerne og man kan finde sammen to og to i den personlige samtale -
 man kan vælge at smide sig på græsplænen bag en af hækkene
 

 eller man kan sætte sig i skjul helt alene og koncentrere sig om sig selv og en indrammet udsigt.

Med til historien hører det også, at hele dette grønne areal inden længe bliver fyldt op med  et nyt stort byggeprojekt af mange kubeformede, hvidpudsede funkishuse iført stålbalkoner, fladt tag, og felter af listeværk i importeret ædeltræ, på strategisk udsatte steder på facaderne ; du ved, -  den slags bygningstyper vi ser skyde op som paddehatte overalt ved landets havnefronter og som primært er omgivet af beton og stålrækværk.
Gad vide hvem der har fået den super gode idé? - det skal nok blive rigtig pænt og spændende.
Sikke en kontrastvirkning man vil opnå til det eksisterende byggeri!


MALERKUNST OG HAVEKUNST

 
 
Konkret komposition, 1955 (olie på lærred.) Paul Gadegaard

For leden var jeg på HEART (Herning Kunstmuseum) og genså den permanente samling af Paul Gadegaards kunst og som også var en af de første her i landet, der indenfor moderne maleri, udførte en totaludsmykning i fabrikant Aage Damgaards Den Sorte Fabrik. Jeg blev endnu engang bekræftet i hvor stærkt og overbevisende dansk malerkunst og havekunst gik hånd i hånd i perioden fra 1920´erne til begyndelsen af 1960. Malene Hauxner beretter indgående om det som en af de første, i `Fantasiens Have´ og Sven-Ingvar Andersson og Steen Høyer beskriver det med ikonet `C.Th. Sørensen – en havekunstner´

Georg Boye, Erik Mygind, Knud Preisler, Eywin Langkilde, Jørgen Arevad-Jacobsen og af de seneste; Jeppe Aagaard Andersen er nogle af de landskabsarkitekter, der i takt med de store opgaver har beskæftiget sig med mindre private haver, sat ind i et nutidigt formsprog og skabt nogle moderne haverammer. Kigger man efter i arkiverne vil man opdage at 1950´ernes modernistiske geometriske flademaleri, hvor stumpe vinkler var motivet, også var noget der optog havearkitekterne.
Spacial Komposition III, 1959 - (olie på træ) Paul Gadegaard - der skal ikke meget fantasi til et forestille sig denne komposition ført over i et nutidigt haveanlæg, hvor det nederste hvide felt er en planoversigt på et byggeri, det grønne felt næstefter; en smuk græsflade, det smalle lyse felt der takker sig; en flisebelægning og det orange felt; et blomsterhav med varme farve toner.
 Hækstumper i skæve vinkler danner rum. - Georg Boye 1951 - Man kan nemt forestille sig denne have som et lille intimt sted med et par skulpturer og florlette blomsterbede der spiller op ad de smukke hækstumper der i sig selv skaber liv og dynamik i haverummet.
 Plan over forslag til gårdhave 1950´erne. - Jørgen Arevad-Jacobsen - Denne fine plan giver mindelser om et spil pin ball, hvor kuglerne finder vej ind imellem de morsomme bedformer der omkranses af buksbom. En ny udgave af en parterrehave, vi for det meste ser i form af tidligere tiders modeller 
Plan af Jørgen Arevad-Jacobsen over privathave med stumpe vinkler på belægningskanter og hækstykker. 

Jeg er sikker på at mange af de nævnte havearkitekter ville billige kunsthistorikeren Hans Roses uddrag i bogen Spätbarock fra 1922 ” Det man kan indvende mod den landskabelige have er ikke så meget, at den ligner naturen mere end andre havetyper, men særligt dette at den principielt er uden udviklingsmuligheder. Landskabshaven har det til fælles med naturen, at der ikke frembringes nye typer, og udviklingen er så betinget af organisk vækst og forfald, at den ikke kan bedømmes fra et kunsthistorisk, men kun fra et naturvidenskabeligt synspunkt”

At landskabshaven så har undergået store forandringer siden da, og til stadighed flirter med den formelle og mere formfaste havetype, - ja det er en ganske anden sag.

 
 
 

 

`COLOURS IN YOUR GARDEN´

Der er skrevet et hav af havebøger om farver i haven. Titlen i overskriften, eller noget der ligner, er jeg stødt på rigtig mange gange i bøger der behandler emnet og hver gang jeg står og bladrer, er jeg ikke i stand til at abstrahere fra planteforslagene, plantetyperne og de steder hvor de er anvendt. Det kan skyldes min manglende fantasi, men de bliver for det meste manualer på hvorledes man "burde" indrette og tilrettelægge sin have for at den skal "blive rigtig". Jeg tror måske Claus Dalby er en af de få, der kan illustrere hvad han mener med farver anvendt i haven. Sikkert fordi han gør det enkelt og primært med billeder der illustrerer hvad det er han mener.
Stedet her, besøgte jeg forleden og det som står øverst på ejernes ønskeliste er farver. "Alt er grønt her og vi ønsker os flere farver i haven"  Der må selvfølgelig vises hensyn til udsigten og det farvevalg der skal anvendes her, er nok i den afdæmpede skala. Jeg forestiller mig også at størrelsen på blomsterhovederne er små. Eksempelvis spir, kugler, små læbeblomster og mindre skærmeblomster, så de store landbrugsflader og skovbryn får følgeskab af noget der minder om naturlighed i stærke rammer, og som her er sat ind i en havesammenhæng.
Heldigvis er her nogle gode rammer og landbrugslandet lige udenfor den monumentale hæk, der løber i havens periferi og følger terrænets bugtende kurver. Længere borte og ude i det fjerne; ligger bakkerne på Jyllands højderyg. Vi er 100 meter over havet. Jorden er sandet, så her er et fantastisk godt dræn..
Tre længer i bondehusstil, afløste en gammel faldefærdig gård i 1980´erne og dengang blev der plantet to cirkulære hække, en i taks og en i bøg, ud for de to stuehusgavle. Her kan der leges med farver uden at de kolliderer alt for meget med den smukke udsigt der primært er grønne og blålige farvetoner.
Udenfor de runde hække ved stuehuset, i den parkagtige del af haven, skal farvevalget selvfølgelig nedtones og farvefelterne agere i større grupper for at spille sammen med de store græsflader og solitære træer?
 Og formsproget i bedene må fortsætte dialekten i det kuperede terræn. Længst væk fra huset etableres en lille hemmelig have, hvor de lange lyse sommeraftener kan nydes.
 
Her bag takshækken ligger et tomt rum, som fint kan indrettes med  flere mindre partier af blomstrende vækster, så man fra havedøren kommer direkte ud i noget der har mere havekarakter.
På gårdspladsen skal der lægges ny grusbelægning, i en mere varm tone og nye belægninger i en mørk brændt tegl rundt om huset og på terrasserne skal spille sammen med pigstensbelægningerne langs husmurene.
Kort sagt: - et haveanlæg der har rammerne, stedet, arealerne og udsigten, og ikke mindst spændte ejere der trænger til at her lives lidt op ved hjælp af flere farver.

HAVE A SEAT - SNUP EN STOL


Lad det være sagt med det samme; jeg har det meget svært med alle disse show-off-garden-seats af ubekvemmelige havemøbler, der kun har den funktion at de skal `se ud´ og ikke tjener det formål siddepladser er skabt for. Bevares jeg er da enig i at en god stol eller en komfortabel havebænk kan have dekorativ og æstetisk værdi, det har rigtig mange og hvem vil også købe en stol der bare er noget af det argeste crap man længe har set, men behagelig at sidde i? – Ikke ret mange.
Når det kommer til smag og stil er vi ret så forskellige. Heldigvis. Men jeg har ofte oplevet at skulle vejlede i indkøb af havemøbler og erfaret at der her hersker en vis usikkerhed. I spisestuen, sofagruppen og arbejdsværelset er der ingen problemer. Men havens inventar af møbler bliver nu og da valgt ud fra en gammel længsel af en romantisk havedrøm, der ikke eksisterer eller har forbindelse til hverken havens hus og materialevalg samt stilmæssige indretninger, havens beplantninger, eller havens anvendelse og form og for den sags skyld; ingen forbindelse til det liv der ellers leves af husets beboere.
Lad mig give et eksempel: Et funkishus kan for eksempel have rimelig svært ved at forlige sig med en enkeltstående bænk som den hvidmalede Skagensbænk. Eller; som eneste siddeplads kan et fransk krummelure-cafésæt med metalroser og gesvejsninger skabe samme kollision ved sådan et hus. Og dog; det kommer an på hvorledes sammenstillingen imellem det moderne og det gammeldags er håndteret. Sættes de to tidsepoker bevidst i spil med hinanden, er der mulighed for at de kan komplementere de forskellige former og udtryk, ja endda forstærke deres individuelle kvaliteter.
Når det oplagte spørgsmål så kommer, om man skal vælge møbler fra samme tidsperiode som huset og lade alle møbler i haven have samme stil, er mit svar som regel; ”nej det behøver man ikke”, - men det beror selvfølgelig også på hvor stor haven er.
Selv har jeg det sådan at havemøbler kan have mange forskellige virkninger og udtryk i samme have og tjene forskellige formål. Og møblerne må også gerne være forskellige i stil. Og jeg er ikke særlig hidsig men rimelig afslappet, med mindre de ikke bliver brugt. Så skal de væk. Intet er mere livstruende for en have end møbler der er stillet op til skue og som aldrig anvendes. De giver ingen hverken magi eller spiritualitet, fordi de mangler menneskets spor af slid og brug der giver den nødvendige patina. Ellers bliver de hurtigt billedet på fraværet af menneskeliv og social kontakt.

A ROMANTIC RUIN GARDEN

Ruinparti fra Ninfa (se mere og læs på Wikipedia)
G. N. Brandts ord og mange poeters beskrivelser af romantik i haven: `RUINEN ELSKER NATURENS SEJR OVER MENNESKET´ står som en skarp definition af begrebet romantik. Kender man lidt til havekunst kender man også den italienske ruinhave Ninfa,  som må være indbegrebet af haveromantik. Stedet er oprindelig en forladt middelalderlandsby, med en doven flod der stille løber igennem byen og som blev opkøbt med en begyndende tilplantning af familien Caetani i 1921. Haven er beplantet i den engelske stil med mange eksotiske træer, buske og slyngplanter, der indhyller de mange ruiner fra mere en 150 huse, adskillige kirker, møller, broer, to sanatorier, et slot og et rådhus. Landsbyen var i sine velmagtsdage omringet af en bymur på 1,4 km længde med byporte. I dag bidrager fragmenter af bymuren og de mange ruindele til stedets særlige magi.
Det kan være en god idé at studere andre havetyper og steder - specielt hvis man står overfor en opgave, der skiller sig ud ved de givne præmisser, så som gården her, der ikke anvendes mere til produktion og landbrug, men fortsat danner ramme om en smuk og bevaringsværdig gårdsplads, med linden tronende i midten. Her skal man vare sig med planter.
Men med ønske om mere åbenhed og udsyn, bliver de gamle køreporte åbnet op til den anden side af længen som har facade mod syd og med tilsvarende porte. Her igennem bliver der adgang til en ny have, der samtidig danner rammer om udsigten til det omgivende landskab.

Omme på den anden side, bliver den røde faldefærdige tilbygning delvis nedrevet og vil udgøre en kommende del af strukturen i en ruinhave. Bygningen længst til højre i billedet rives også ned og nogle af murene får lov at stå tilbage og vil skabe læ og et varmt klima for solelskende planter.
Det bliver ikke Ninfa, - men temaet om en ruinhave på stedets betingelser: bygningernes fremtoning og jordens dyrkningsmuligheder er måske en fin idé at anvende i en kommende have så stedet får en ny og meningsfuld funktion?

PÅ HAVETUR I SOMMERSET OG HIMMELBJERGET

De fleste danskere har en god fornemmelse for hvorledes der ser ud i Sydengland nær Barnabys Sommerset. Men de færreste ved nok, at man blot kan tage en sviptur til Langebæk Gade på Sydsjælland for at opleve noget der ligner. Det vil sige; her er kun et enkelt hus der ligner, -
Huset har hørt til Pedersgård Gods og er en kopi af en engelsk gartnerbolig, som baronesse Ida Suhr fik opført i 1892 efter en tur til England. Hun kaldte det Langebæk Asyl.
- resten af nabolaget er fra 1960´erne og op.
Beboerne er i gang med både hus og have og bad mig om en havekonsultation for et par dage siden, for at få gode råd og anvisninger til hvorledes de kan gribe opgaven an. Sødt hus, sød have og rigtig søde mennesker, der har set det som deres fornemmeste opgave at agere bestyrere for stedet de næste mange år. Det kræver den respekt, ydmyghed og kærlighed som parret har for stedet.
På en pynt, på en halvø ved Himmelbjerget bliver en anden opgave at "male" med en bred pensel, når der skal anlægges park ned til søen.
 - hvor meget og hvor lidt skal man gribe til her?

og ind imellem kan man holde en lille pause på turen og gå sine egne veje mens man nyder resterne af et fantastisk haveanlæg fra begyndelsen af 1700tallet