MUSEUMSHAVE

De fleste kender sikkert motivet af Det lille Rådhus i Ebeltoft. De færreste ved nok at der bagved gemmer sig et lille trekantet åbent rum, dannet af tre bygningers bagsidefacader? Denne plet er for tiden genstand for mit bly og viskelæder på papir, og med de skrappe krav og retningslinjer der er i et sådant gårdrum, er det rig lejlighed til at stimulere fantasien.
 Gårdrummet tilhører Museet Siamesisk Samling og anvendes af besøgende og nu og da af rådhusets bryllupsgæster, der samles til en skål og evt. fotografering. Der er også et selvstændigt vaskehus med toilet.

 Bygningerne ligger i forskellige niveauer og ikke to facader taler det samme sprog, lige på nær bindingsværket.
 Siamesisk samlings gårdfacade der næsten synker ned under jordniveau er det fornemste med taktfaste vindueshuller i facaden og som derfor sætter retningen for, hvorledes der skal formgives.
 Rådhustårnet knejser på tagryggen og er allestedsnærværende i haverummet.
 Og andre kunne måske få glæde af det, da der er indgang ad en gammel jernlåge fra gaden?

 Først lige begyndt....og der er lang vej endnu.

LANDSKABSRENOVERING

Et mærkeligt udtryk. Det kommer sig nok af, at en sådan opgave handler om at der skal arbejdes med de overordnede helheder - i forlængelse af de eksisterende værdier - og at resultatet helst skal se ud som om landskabsarkitekten har trukket sig tilbage, uden egentlig rigtigt at have været der.
...se flere fotos fra dette fantastiske sted i Danmark


ALLIUM AFLATUNENSE

Tiden er inde for prydløg. Det går hurtigt og når der er varmt bliver de brændt af i løbet af ingen tid. Lægger man løgene i skygge eller halvskygge, kan man forlænge blomstringen betydelig, - de bliver lidt lysere og mere vandige i farven, men det gør nu ikke noget efter min mening.
 Her er det Allium aflatunense `Purple Sensation´, den er noget mere intens i farven end selve arten, som jeg foretrækker. Her under letløvede træer varierer farven.
 Aflatunløgene er lagt i brede bræmmer sammen med prydsalvie og til at lysne er der indplantet store partier af Sesleria autumnalis. Når aflatunløgene er afblomstret og hovederne klippet af kommer en ny løgtype Allium sphaerosephalon op i mellem Sesleriaen. De er meget mindre i blomsten, bordeauxfarvede og giver et helt andet udtryk. Blomsterstandene fra disse får lov at stå til hen på vinteren.
 Partierne her, ligger som brede strøg på begge sider af hovedfærdselsåren til Sommerland Sjællands forlystelsespark og fylder godt og vel 800 kvm. De blev lagt for to år siden og er stabile planter.
 Sammen med tre forskellige sorter af prydsalvier og sesleria giver de mange allium en smuk variation, hen over sommeren på de store arealer der skråner svagt, ind mod vejen.

Arbejdet med de mange nye beplantninger i parken, begyndte jeg for godt tre år siden og det fortsætter med nye tiltag hvert år. Billederne her er lige tikket ind i indbakken fra ejerne, Kåre og Mette, med en invitation om at komme og nyde synet.
Indtil da, vil jeg nyde resultaterne af et godt samarbejde.

NÅR HAVELYSTEN PRESSER PÅ


Her i huset var det herren, der fik havelyst og brug for at der skulle ske noget med stedet. Parret spurgte om hjælp, så forandringerne kunne leve op til familiens ønsker og husets fremtoning. Det har været en fornøjelig proces, både sammen med ejerne og sammen med anlægsgartnerne. Og for ejerne er den er ikke slut endnu, men først lige begyndt.
Terrænkurven på grunden, hang førhen som en blød hængekøje og første opgave var at rette op på det og terrassere hele stykket i tre rektangulære størrelser med samme bredde og tre forskellige dybder for at skabe dynamik, når man bevæger sig rundt på havens gulvflader.
Indkørslen langs husets smukke gavlfacade blev nedlagt og erstattet med trærækker , en smal plæne og staudebede. Bilerne kører nu i garagen fra en anden indkørsel.
De tre terrasserede plæner blev forbundet med to brede trapper i hver side; et hold aksialt ud for hoveddøren til huset og et hold ud for en ny trappenedgang fra husets hævede terrasse. Her blev der ganske enkelt slået hul i halvmuren og monteret en granitstenstrappe med rækværk og gelænder. De to terrænspring der herved fremkom, blev til havens bede og blev mod hussiden forsynet med smalle takshække, der med tiden skal klippes således at overkanterne flugter vandret, og så man oplever at væggene bliver højere jo længere man bevæger sig ned i haven. Samtidig udgør de en bagvæg for bedene, når man kigger op på huset, set nede fra haven. Omvendt skal hækkene pirre nysgerrigheden, set oppe fra huset og lokke ned i haven. Bedene måler ca. to meter i dybden og ca. 10 meter i længden.
Trapperne understreger terrænspringene imellem de tre niveauer og samtidig er der skabt forbindelse mellem huset og haven.


Formgivningen er simpel, grænsende til det kedelige. Men valget af denne enkelhed udspringer i, at der her bor en ung familie, hvor de voksne sætter pris på den tid vi lever i og at herren i huset er det mest dedikerede havemenneske på matriklen og hvis ønske var en stram og enkel have, der også gerne måtte være lidt vild.  - det vil tiden så vise om den bliver. Lige nu har han bestilt et ca. 1 m. bredt og 6,5 meter langt stålkar, til et aflangt vandspejl på den nederste og største af plænerne. Det er da lidt vildt! Og mon ikke han tager en bid af plænen de næste mange år i ny og næ, efterhånden som havelysten bare griber om sig? Det kan man vist ikke forhindre.
 Nu er den daglige haverunde blevet et tilbagevende must, for at se hvad der sker. For oppe fra husets terrasse kan man ikke opleve det hele, men må ned i haven og hurtigt smutte ned ad trappen til plænerne med bedene.
Den gamle beplantning med høje fyrtræer blev skånet og mange rhododendroner, blev flyttet ud i havens periferi, for at sløre det sortmalede raftehegn og dermed grænsen imellem have og fortov

 
 
To forskudte trærækker med tretorn, blev plantet mellem vindueshullerne for at forankre husfacaden til havens gulv og for at understrege de rektangulære flader der strækker sig på tværs af grundens lænderetning. Samtidig forstærker de det optiske perspektiv, set fra stuens vinduer.
Nu er her ikke mere indkørsel og smedjejernslågen i det fjerne har fået påmonteret en sortmalet stålplade, så man kan opholde sig ugenert.
Billederne er taget for nylig i maj 2016 og anlægsgartnerne forlod stedet for ca. et halvt år siden, efterår 2015. Det er ret utroligt så meget der kan ske på kort tid, - men det har blot fået det til at krible endnu mere i fingrene på havejeren. Her må der gerne ske  endnu mere.

FRIHED MED BEGRÆNSNINGER

Opgaven her, er ikke lige til, pga. beliggenheden, i et temmelig dramatisk terræn. Men det er ikke en mindre interessant udfordring af den grund.
 Bygningen er tegnet af arkitekt Mads Møller, som et af hans sidste, og det hænger nærmest på en stejl skrænt som en dekonstruktion af en aflang kasse i cedertræ, der er skåret op i mindre stykker og foldet ud iht. den udsigt bygningen er rettet imod.
 Omgivelserne er ligeledes stærkt kuperede, og nedenfor skrænten ligger et par mindre søer, hvis beplantninger skal justeres. Udsigten til havet i det fjerne skal også kunne fornemmes, selv om der er bladvækst på træerne, så her skal der tyndes lidt ud.
 Der skal således både reguleres, justeres og manipuleres, `med let hånd´.
 Eksisterende beplantninger sparres vidt muligt og bundvegetationen skal være en forlængelse af dem.
 Et uvejsomt terræn er udnyttet til det yderste med en arkitektur, der føjer sig ind på skrænten. Landskabet pakker på det nærmeste huset ind.
der er meget inspiration at hente ved denne sø, der er en af hoveattraktionerne fra husets vinduer.
Stien til hoveddøren er som et trug, på venstre side; huset med cedertræslister og til højre: en støbt betonmur, der holder på terrænet ovenfor.
På solsiden er der blevet plads til et smalt aflangt terrasseforløb, nærmest som en balkon der svæver tæt på afgrunden, hvor der skal etableres en eller anden form for vegetation.
 De mange udkig fra huset er formidable og ny-indplantninger skal underlægge sig de eksisterende.
 ...der er meget at respektere og vise hensyn.
...og de mange nicher imellem de opskårne husdele giver mulighed for ophold i læ. arkitekten har gjort sit arbejde.
 
"Vi vil gerne have et bud på hvorledes du mener opgaven med grunden skal løses " lød det fra ejerne før vi skiltes.

RESPEKT FOR OMGIVELSERNE

Terrasseområdet med pool på husets havefacade reflekterer fladerne i landskabet. Måske skal der lidt flere planteflader ind i nærheden af bygningerne?
  De to sager som er vist her, (2 første fotos er samme sag og de fire sidste fotos en anden) illustrerer hvorledes bygningsarkitekturen udvider sig og griber fat i de nærmeste omgivelser. Derfor er det tvingende nødvendigt at man også lader omgivelserne spille med ind i de husnære miljøer og respekterer en slags symbiose mellem bygninger og landskab. Alternativt må man rejse mure eller vægge der skjuler for den ydre verden. Men her er de anvendt som elementer der optimerer omgivelserne.
En lav brystning strækker sig ud på den store plæne og inspirerer til at fortsætte med fladebeplantninger videre ud i haven for på den måde at skabe en glidende overgang.
 De hvide sandstenshavemure fuges om og kalkes på ny så de fortsat kan være en del af haverummene i det store landskab.
 Gamle belægningstegl i de små gårdhaver omkring bygningen findes frem og genanvendes...ælde findes ikke kun i gamle træer og søhuller fra istiden.
 Den lave mur forstærker oplevelen af naturen og fremhæver forgrund, mellemgrund og baggrunden.
Huset ligger tungt og monumentalt på bakkeskrænten til søen og her bliver det dansk søbredsvegetation der inspirerer til plantevalget og formgivningen.