FRIHED MED BEGRÆNSNINGER

Opgaven her, er ikke lige til, pga. beliggenheden, i et temmelig dramatisk terræn. Men det er ikke en mindre interessant udfordring af den grund.
 Bygningen er tegnet af arkitekt Mads Møller, som et af hans sidste, og det hænger nærmest på en stejl skrænt som en dekonstruktion af en aflang kasse i cedertræ, der er skåret op i mindre stykker og foldet ud iht. den udsigt bygningen er rettet imod.
 Omgivelserne er ligeledes stærkt kuperede, og nedenfor skrænten ligger et par mindre søer, hvis beplantninger skal justeres. Udsigten til havet i det fjerne skal også kunne fornemmes, selv om der er bladvækst på træerne, så her skal der tyndes lidt ud.
 Der skal således både reguleres, justeres og manipuleres, `med let hånd´.
 Eksisterende beplantninger sparres vidt muligt og bundvegetationen skal være en forlængelse af dem.
 Et uvejsomt terræn er udnyttet til det yderste med en arkitektur, der føjer sig ind på skrænten. Landskabet pakker på det nærmeste huset ind.
der er meget inspiration at hente ved denne sø, der er en af hoveattraktionerne fra husets vinduer.
Stien til hoveddøren er som et trug, på venstre side; huset med cedertræslister og til højre: en støbt betonmur, der holder på terrænet ovenfor.
På solsiden er der blevet plads til et smalt aflangt terrasseforløb, nærmest som en balkon der svæver tæt på afgrunden, hvor der skal etableres en eller anden form for vegetation.
 De mange udkig fra huset er formidable og ny-indplantninger skal underlægge sig de eksisterende.
 ...der er meget at respektere og vise hensyn.
...og de mange nicher imellem de opskårne husdele giver mulighed for ophold i læ. arkitekten har gjort sit arbejde.
 
"Vi vil gerne have et bud på hvorledes du mener opgaven med grunden skal løses " lød det fra ejerne før vi skiltes.

RESPEKT FOR OMGIVELSERNE

Terrasseområdet med pool på husets havefacade reflekterer fladerne i landskabet. Måske skal der lidt flere planteflader ind i nærheden af bygningerne?
  De to sager som er vist her, (2 første fotos er samme sag og de fire sidste fotos en anden) illustrerer hvorledes bygningsarkitekturen udvider sig og griber fat i de nærmeste omgivelser. Derfor er det tvingende nødvendigt at man også lader omgivelserne spille med ind i de husnære miljøer og respekterer en slags symbiose mellem bygninger og landskab. Alternativt må man rejse mure eller vægge der skjuler for den ydre verden. Men her er de anvendt som elementer der optimerer omgivelserne.
En lav brystning strækker sig ud på den store plæne og inspirerer til at fortsætte med fladebeplantninger videre ud i haven for på den måde at skabe en glidende overgang.
 De hvide sandstenshavemure fuges om og kalkes på ny så de fortsat kan være en del af haverummene i det store landskab.
 Gamle belægningstegl i de små gårdhaver omkring bygningen findes frem og genanvendes...ælde findes ikke kun i gamle træer og søhuller fra istiden.
 Den lave mur forstærker oplevelen af naturen og fremhæver forgrund, mellemgrund og baggrunden.
Huset ligger tungt og monumentalt på bakkeskrænten til søen og her bliver det dansk søbredsvegetation der inspirerer til plantevalget og formgivningen.

FORSKELLIGE STEDER FORSKELLIGE HAVER

For tiden er der meget at se til, både på tegnestuen og i marken. Det er skønt at følge projekterne udvikle sig fra idé til handling og at der veksles med `hands on´ og `hands off´ som man siger. Arbejdsmetoden på tegnestuen foregår ved at der ligger mange halvfærdige planer og flyder frit på gulvet og dermed også i tankerne. Man kan så gå til og fra. det øverste billede her er så en konsekvens af at plantelisten og formen er på plads, men at der skal hjælp til at placere væksterne på stedet. Det er befriende at være med der også, og en naturlig måde at følge selve skabelsen af en have.
 
 ...og herover er der tale om et større gods, der skal forsynes med en beplantning der kan meget mere, og på længere sigt også noget andet langt ind i sommeren, - end hvad græs og gule narcisser kan tilbyde, selvom det også er smukt.
Og herover er spørgsmålet om man skal lade træerne falde? De er enorme og det er bladfaldet også. En kæmpegrund og hvor havelysten er vendt tilbage med fuld styrke.
 Endelig er det sjovt at vende tilbage på tilsyn ved projektet her, hvor en gammel vej til gården skulle lægges om og en ny allé tænkes ind i respekt for nogle gamle bevaringsværdige træer. På tværs er der placeret en tværgående hækomkranset parkeringsplads med rum til 20 biler. Opgaven var at få denne plads til at syne så lille som muligt og uden at ødelægge oplevelsen når man kører op til godset. Nu er det gårdspladsen omme bag bygningerne, der står for tur.
De første projekter er sat i værk for dette år, selv om de langt fra er færdige og mange nye ligger og venter. Ikke to opgaver er ens, og at der ikke findes nogen skrivebordsløsninger, er en af selve glæderne ved det hele.
 


NYRENOVERING I HUS OG HAVE

 Det er altid interessant at diskutere hvor meget og hvor lidt? Skal der skrues mere eller mindre på haveknapperne?
Hvor ligger værdierne og hvad er vigtigst. Ind imellem kan man tænke, at det også er let at ødelægge ved at klistre for meget havehalløj på en grund, med et hus der er renoveret med respekt og velplaceret i forhold til det omgivende landskab. Så det i virkeligheden måske er små og næsten usynlige tilføjelser der skal til for at afrunde helheden. Herover skal der plantes en meget bred bræmme og et ca. 60 cm højt pur, så husets terrasser indrammes og nedtoner de mere løse effekter man har på sådanne områder. det giver også lidt mere intimitet. Og så skal vi arbejde med et stort og mægtigt staudestrøg på siden af huset, væk fra udsigten. Det er en opgave der skal tænkes og løses i 1:1 på stedet og uden tegninger.

HAVE MØDER HUS OG HUS MØDER HAVE

Mange landskabsarkitekter "tegner ude fra landskabet og ind til huset", hvor imod en del bygningsarkitekter "tegner inde fra ildstedet og ud i haven". Begge dele kan have sine fordele men så sandelig også sine ulemper. For er man bevidst om at man bør skabe en forbindelse imellem de to?

 Ejerne her, ville godt have lavet lidt om i haven og set på tingene med friske øjne, hvilket resulterede i flere ændringer. Bl.a. at husets østvendte facade fik mere opmærksomhed med terrænændring og en lille græs- og staudehave med tilhørende terrasse og udsigt til søen omkring ejendommen. Et husnært sted hvor man har lyst at opholde sig.
 Terrænet blev hævet en anelse, og befæstet med mørke tegl, så huset fik et plant areal at stå på
 Trin som disse og befæstelsen foran husfacaden er med til at understrege terrænet og skabe en mere elegant overgang mellem husets nærmeste omgivelser og selve haven.
 Det er også naturligt at lave en opholdsplads her og lade facaden danne den ene fulde væglængde for blomstrende bede og en terrasse.
 I sensommeren blev stauder og græsser stukket i jorden og efterfølgende skulle der, plantes en lav indfatningshæk af bøg, der skal følge gangarealerne i sokkelhøjde og markere bedene. Det får yderligere den virkning at huset "sætter sig i haven".
Og en hård og skarp granitstenstrappe mod syd, bliver blødgjort af vækster, der med tiden vil smyge sig ind omkring husets terrasse og trappe og give læ og forankre stedet til omgivelserne, så man forhåbentlig får lyst at slå sig ned.

NY GRUND, NYT HUS OG EN NY HAVE

For tiden arbejdes der her på tegnestuen med en temmelig våd og ret så flad grund, omkranset af marker, beliggende i Faxe Kommune. - Et jordstykke på 3 tdl. hvor der tidligere har stået et husmandssted og opgaven lyder på et haveanlæg omkring et nyt hus (som ikke er rejst endnu) samt et randområde udenfor haven, hvor der skal være plads til at man kan lege med planter.
Jeg sætter pris på den slags opgaver og selv om den kan synes ret så fri, så er der alligevel en bunke dejlige begrænsninger man må vise hensyn; ejernes ønsker og behov for det første, - noget eksisterende på stedet, der bør bevares, så som træer, buske, trærækker og levende hegn, våde lavninger/ fordybninger, hvælvet terræn, nogle dyrkningsforhold der giver både fordele og ulemper, og nogle omgivelser der forlange, i en vis udstrækning, at blive respekteret, så stedet føjer sig naturligt ind
 i det landskab der omslutter det.
 Da jeg besøgte stedet her lå temperaturen lidt over frysepunktet, og den megen efterårsregn blev suppleret med endnu mere og havde sat sine tydlige spor.
-  men selv en grå regnvejrsdag, kan give stof til eftertanke.
 Inde på grunden står en del selvsåede vækster, - (sådan begynder en skov)
 Men det er lige så meget dynamikken imellem de åbne arealer og det som tegner til at blive mere kompakt og lukket, der inspirerer.
Helt ude ved den smalle vej, står en række af træer, der meget vel kan have fungeret som en velklippet hæk i tidernes morgen, men som nu er sprunget i vejret og har blonderet himlen i baggrunden.
Sådanne eksempler, på det der er overladt til tilfældighederne, er stærkt inspirerende, når man skal til at trække blyanten på ny, hen over et papir, der skal illustrere en ny grund på 3 tdl. med et nyt hus og en ny have.


ET NYT HUS

 I går morges søndag d. 29 februar 2016, stod opgaven på at give ejerne til denne skønne ruin, nogle nye input til hvorledes stedet her kan transformeres til en 65 kvm. stor værkstedsbygning. Det handlede først og fremmest om at sætte nogle præmisser op for bygningskroppens udformning og proportioner, - at vælge nogle materialer, der respekterer stuehusets, - at tænke en bygning, der relaterer til omgivelserne, og endelig; - at skitsere et hus der er rar at være og arbejde i, tillader et godt lys at trænge ind og som samtidig optimerer udsigten til de havemotiver man indrammer med de nye vindueshuller.
 Vi er på et sted, hvor atmosfære står højt prioriteret
 - hvor nænsomhed og veneration for ælde og historie betyder meget
 og hvor begrebet æstetik bliver tydeligt, fordi man fornemmer ordet i sin rene form; sansekundskab.
 Her er der ikke plads til hverken Ikea- eller Silvan-løsninger,
 - stedets ånd fortæller os hvad vi skal, og den følsomhed der arbejdes med i udearealerne skal forsætte i den nye bygning der skal rejses her. Rå pudset glatmur i kontrast til en kampestensvæg, bygningshuller i vægge med referencer til portåbninger og uprætentiøse pandeplader som tagdækning er de flader og materialer vi arbejder med lige for tiden. Her må man respektere fortiden, lade sig inspirere af nutiden, og bygge et hus for fremtiden.
Efter første skitsesession, skal snakken og stregerne hvile, før der tages fat igen med de mere præcise proportioner.
Ved en sådan opgave må man have tålmodighed og vente, indtil stedet selv har fortalt hvorledes det skal se ud.

Og man skal lytte efter.