MAYBE A LITTLE BIT OF SNOWSHILL?

Stedet her ligger i et bakket landskab og diverse haveeffekter illustrerer at der sikkert har været en vældig fornem have her engang. Nu skal området renoveres på ny og måske vil det være en idé at gå lidt mere radikalt til værks?
 Havearealet kommer til at strække sig ud over flere td. land når det er færdigt og noget af det første der skal ske, er terrænmanipulation. Som det ses på ovenstående foto, skråner hele haven jævnt mod vest. Nærmest huset skærer et vandløb sig på tværs, hen over havens længderetning, så der bliver også rig mulighed for at opstemme vandet til et større vandspejl.
 Små frostsprængte replicafigurer fortæller måske om havelyst fra en tid?
 Men herover ser man tydeligt hvorledes haven foran stuehuset mangler kontakt til bygningen og omvendt. Her bliver terrænet nivelleret ud, så der bliver et stort plant fladt plateau foran huset, hvor der kan `trykkes på haveknapperne´.
 Vandløbet er nærmest forsvundet under vegetation, så opgaven bliver også at nytænke vandløbet i en anden skala og måske med en mere storladen parkagtig vegetation?

Iagttager man grundstrukturen på mange af de italienske renæssancehaver, og lægger dem hen over flere af de engelske arts & crafthaver, så som Hidcote, Sissinghurst og Snowshill, - ja så forstår man måske hvor en stor del af inspirationen kommer fra.
Her på stedet er det en dårlig idé at copypaste den slags. Men vandrette flader på havegulvet, der strækker sig ud fra bygningen, udvider sig og snævrer ind igen, - er måske ikke nogen dårlig idé? Samtidig er det muligt at stemme det naturlige vandløb op i en pause, som en præcis vandret flade, der kan spejle himlen, før vandet får lov helt naturligt, at flyde videre mod vest, ud i det omgivende landskab?

NATURTID ER GOD TID

 Have-tv er sjældenheder efterhånden, hvor det for blot 7 år siden var virkelig en trend. Masser af tv-programmer med havefaglighed rullede hen over skærmen i de år, og jeg selv var en del af et par stykker. DR2 lavede bl.a. en serie af en times varighed med titlen NATURTID. Eneste præmis for programmernes deltagere var, at vi skulle give os rigtig god tid og gerne gå lidt i dybden med det vi syntes var vigtigt. Her var der altså tale om slow-tv.



For mig selv, er det morsomt at gense haven fra den gang. Ikke at jeg har glemt den og ikke husker hvorledes den så ud, - men måske mere, at de tanker og forestillinger vi gjorde os her på stedet, nu har materialiseret sig i arkitektoniske udvoksede rum og hvor også mørket er blevet en væsentlig del af havens magi. Har du mod på at se programmet kan du klikke ind på NATURTID. Det gjorde Fru Friis, der var så venlig at gøre opmærksom på at programmet nu er blevet genudsendt.

DE OPERERER I LY AF MØRKET

Er lige blevet bestormet med uønskede spam-meddelelser og kommentarer og i febrilske forsøg har jeg renset og er desværre også kommet til at slette en del af de ønskede kommentarer. - Tænk at nogen har tid til og gider bruge deres krudt og kræfter på at sidde og genere andre!?

PS: Ovenstående foto er fra Cisternerne under Søndermarken med Ingvar Cronhammars helt fantastiske lys- og vandinstallation H. 
Sommerens absolutte største, stedsspecifikke kunstoplevelse, hvor mørke, lys, vand og lyd giver mening på et højere plan.

GRØFTEKANTEN SOM FORBILLEDE

I augustudgaven af magasinet HAVEN  har jeg skrevet en artikel om vores staudehave, hvori jeg fortæller om intentionerne, de praktiske forberedelser og erfaringerne med projektet.
 Det er nu 10 år siden, at de to 65 meter lange græs- og staudebede blev anlagt i vores nye have. Meget er sket i dem siden.
 Det er heller ikke nogen hemmelighed at de har været forsøgslaboratorium for de mange græs- og staudebede jeg har designet i den mellemliggende periode for mange kunder. Kendskabet til området: planterne i et græs- og staudebed, får man ikke kun ved at læse om det i bøger og kigge på flotte fotos. Det opnår man bedst ved at arbejde med stoffet og have materialet i mellem hænderne.
 Jeg er fuldt ud klar over at vækstbetingelserne er forskellige fra sted til sted, - lyset falder anderledes, terrænet og vandet ligger ikke ens to steder, og omgivelser og de mennesker der skal bestyre hele herligheden, har divergerende meninger om de juveler der skal placeres, når man anlægger staudebede.
 Det er derfor en helt ny og dejlig opgave, jeg skal begynde forfra med, hver gang jeg bliver bedt om at sammensætte beplantninger til blomsterbede for en kunde.
 Stedet, omgivelserne, jordbunden, kundens værdier, smag og indstillinger til natur og planter er givne parametre for hvorledes projektet skal løses.
 For vores eget vedkommende var det grøftekanten der var forbilledet, og i en stiliseret og mere forædlet udgave. De senere år har visse planter fået lov at brede sig, på bekostning af andre. På den måde lever bedene op til grøftekantens principper på mere end én måde: de stærkeste overlever.
Det er selvfølgelig ikke min opfindelse, at vi skulle bruge grøftekanten som oplæg til vores staudebede. De seneste 15-20 år har der i Europa været en stigende tendens til, at der også i private haver, skulle anlægges mere naturnære beplantninger. Eller i det mindste, noget der lignede. Noel Kingsbury, der har været en af foregangsmændene for denne stil, har lavet et interessant indlæg på sin blog om emnet med titlen:Is Naturalistic Planting almost Mainstream now?
 

DET GODE LIV PÅ LANDET

Jeg har temmelig svært ved at tro på det, når statistikker dokumenterer, at størsteparten af landets indbyggere går med hemmelige drømme om et harmonisk og bæredygtigt liv på landet. Aldrig før har flugten fra land til by været større. Og den vil med al sandsynlighed bare vokse de næste mange år. Behovet for materiel komfort og nem adgang til fornøjelser, forlystelser og kort transporttid til arbejdet, må vel være hovedmålet med bylivet. For det er ikke den nemmeste opgave man tildeler sig selv på landet hvor alskens produkter og kommunikationsmidler mangler, og hvor fartkontrollen også har ramt internettet og hvor bredbånd tillige er blevet en ny kategori i oppløjning i randzonerne ved landets åer og vandløb. Hvad er der egentlig at komme efter derude, - kan man spørge.
 Jeg bliver så glad og ret så fornøjet, men jeg undrer mig også, når jeg som her, bliver inviteret ud i landzonen af udflyttere, der hele deres liv har været bymennesker, men som nu går i mod strømmen for a vælge et mere fredsommeligt liv langt væk fra de urbane og nok så populære livsbaner. Her skal være have og den skal være god. Lige fra begyndelsen. Der skal ikke laves for mange hovsaløsninger, processen skal være sjov, men vi skal kende retningen.
 Her er rigeligt med jord. Haven skal udvides, så musklerne kan bruges på havearbejde i pensionstilværelsen, der lokker om ganske få år, hvor det bliver muligt at slippe arbejdsmarkedet.
 Fordums tiders frugthave giver fortsat arsenaler af både blommer, kirsebær pærer og æbler, og lysten til at samle forråd bestemmer, at her skal der plantes endnu flere frugttræer.
 Og når man så ikke skal stresse hjemad i bilen og forinden hente børnene i daginstitutionen og suse indenom supermarkedet efter aftensmaden og frugt og grønt i fastfoodudgaven, men selv producere det meste, ja så kan der måske også blive tid til eftertanke og høre hjertet slå i andet end discounttempo?
 Man skal selvfølgelig passe på med at pege fingre, - men en og anden vil ganske sikkert betragte det som verdens kedeligste haveliv, helt uden performance og fravær af den obligatoriske selv-iscenesættelse, at man helt frivilligt og målrettet tilrettelægger en tilværelse i disse omgivelser?
 Andre vil ikke nøjes med at hade naboen, - men også afstanden til ham.
 og hvem er det egentlig lige, ud over alle de bondekarle og velourbønder, der sjosker af sted i træsko til lokalbrugsen eller den nærliggende kiosk, for at forsyne sig med lokalavisen og det allermest nødvendige, så som mælk, the, kaffe, lidt ost, gær og mel? - Resten laver man selv!
Ja ifølge Danmarks Statistik; en del der nærmer sig pensionsalderen. Og det viser sig, at her på pynten af landet og uden nævneværdig trafik, der findes en lyst til at mødes i musiske og litterære laug eller hvor fællesskaber også kan omfatte dyrkningen af haven. Det fællesskab som landets mange større haver var så afhængige af, for at kunne lykkes og for at kunne bestå. Og alt det, er vel egentlig ikke så ringe at få i tilgift, når man nu endelig langt om længe, er flyttet ud på landet?

DET NYE ORANGERI

Det nye drivhus med udsigt over et storslået østjysk landskab, er nu en realitet.  januar var stedet kun en drøm for ejerne og en fantasi i mit hoved. Det er altid nervepirrende, når mange mennesker er sammen om et stort projekt, der må og skal lykkes i første hug. Der er ingen fortrydelsesret. Som have- og landskabsarkitekt har man kun et enkelt skud i bøssen. Ejerne har ikke råd til fejltagelser. Og håndværkerne; murere, elektrikere og anlægsgartnere, dem som skal realisere det hele efter ønsker og anvisninger, må man formode også besidder en vis håndværksmæssig stolthed? På den måde får man ikke som enkeltperson `oliefarver på fingrene af at stå og spartle på et lærred´.
 Store mængder jord er kørt på for at hæve terrænet, så stedet får kontakt til det eksisterende hus men bevarer forbindelsen til landskabet
  En lav glastrempel på muren skaber en lethed og naturlig overgang mellem tag og væg, fordi to materialer, (glas og tegl) ikke støder sammen i et knæk.
Der er meget at tage stilling til i begge situationer. Både for maleren og landskabsarkitekten. Når skitser og arbejdstegninger skal udformes og godkendes til en komposition hvad enten det er illusoriske flader af objekter på et billede, eller det er virkelige nyopførte bygninger, forbindelser og afstande imellem dem, placeringer og skalaforhold og ikke mindst; de eksisterende landskaber og bygninger der ligger heri. Der skal gives forslag og der skal tages beslutninger. Og det bliver så en ekstra udfordring, når der også skal tegnes et drivhus.
Cirkler er anvendt  som koncentriske ringe, der favner de markante træer, definerer ankomstarealerne, gør gårdspladsen lidt hyggeligere, strukturerer terrassen ved drivhuset og giver flere haverum identitet og form.



 Den murede skorsten skærer sig midt op igennem glasgavlen og giver tyngde til bygningen
  Et stort cirkelformet gulv danner bund i drivhuset og forbindelse til stuehuset som én stor sammenhængende terrasse
 Glasset når helt ned til gulvet og ét stort sammenhængende granitgulv opløser skellet mellem ude og inde
 Konturen på terrassen modsvarende den buede linje, hvor vegetation og himmel mødes.
I oktober bliver der tilplantet rundt omkring, i respekt for hvad der er natur og landskab og hvad der er have. - Sommerferien holdes hjemme i år, og tiden skal bruges til at indrette glashuset med grønt.
 
Det er da også det vellykkede samarbejde imellem alle parter, der står tilbage i erindringen. At vi udveksler og diskuterer de mange løsningsmodeller og anbefaler én frem for en anden. At tage beslutninger om detaljeringer og få dem indpasset så de også stemmer overens med helheden. Det realiserede projekt bliver på det vis en tredimensionel manifestation af flere menneskers kræfter og energi, der samles på ét og samme sted.
 
Herefter er det op til ejerne at skabe de fremtidige spor og nødvendige slidmærker, der fortæller om livet også leves her.

REGIONALE HAVER


For tiden laves der mange haveprogrammer på de lokale tv-stationer rundt om i landet. Og det er ikke fordi de er specielt nemme at producere, men ganske sikkert fordi de landsdækkende tv-stationer er udstyret med redaktionschefer, som mener vi kan have godt af bl.a. at høre lidt mere om politik, og derfor ikke prioriterer haverne. Herved bliver der en niche. Endelig virker det også som om der fortsat er mange, som endnu ikke er færdige med at bygge om inde i huset, hvorved der fortsat er et ret stort publikum, som gerne vil vide `hvordan man gør´!

Lokalstationen TV2 OJ er også på banen hvad angår haver, måske fra en anden vinkel, end den vi oftest ser på tv.

på opfordring:

Hej Havearkitekter

Så er vi i gang med at sende programmerne. Vi sendte det første i aftes og sender det næste på mandag. Derefter holder vi pause og sender dem alle igen. Vi begynder 10. august.

I mellemtiden må I meget gerne lægge et link på jeres egen hjemmeside. I finder programmerne her: HAVEMENNESKER  hvor de bliver lagt ud, efterhånden som de bliver sendt.

I program 2, som vi sender på mandag, møder vi Pinds i Hinnerup og parret i Mesing. Samt ser Kjeld Slots utrolige ellipser.

Programmerne vil også blive sendt på TV Midt/Vest.

 

Endnu en gang stor tak for det gode samarbejde.

 
Med venlig hilsen

 
Søs Kjeldsen

Redaktør/studievært