HVAD-BLOMSTRER-NU-MENTALITETEN


Det er blomsterne der driver havelysten og dyrkningstrangen for de fleste haveejere.
Ja alt i hele haveverdenen er drevet af dem.
Det er nok også derfor at det meste havestof på blogs, i blade, magasiner og på tv, kun omhandler de planter der blomstrer lige her og nu, og som er skyld i at have-vinterhalvåret er en temmelig depressiv og død periode, hvad angår snak og arbejde om emnet på vores breddegrad.
Kun de mest nørdede og optimistiske gider skrive og filme om det. Eller give lyd fra sig med et blogindlæg og opskrift på speltboller, hvor der kan lempes birkesfrø fra valmuer af egen avl ind. I virkeligheden burde der laves en temalørdag med titlen `Døden fra Lübeck - nu også i haven”.
Så kunne vi måske indse at også haven, præcis som landskabet viser hvorledes en cyklus fra vækst over modning til endeligt forfald er et sindbillede på os alle sammen og at vi skal i den retning uanset?
Men nej.
Vi må vise at vi formår at bøje naturens gang og i desperation, har vi investeret i noget fremmed grønt, importeret fra den anden side kloden, men som pga plantens oprindelige dna og væksttilpasning først blomstrer ind i det vi kalder oktober og november, hvor alt andet omkring os er godt på retur. Ind i kollapstilstanden.
Hvis jeg som menneske er natur, skulle jeg vel for pokker kunne forvente at noget i mine gener vækker gensynsglæde, når jeg står overfor en rådden træstub med hul i og blævresvampene hængende på siderne, der indikerer at nedbrydningen er godt på vej?
Nej igen. - Jeg griber også stadigvæk fast med det yderste af neglene for at holde stand her hen i slutningen af september: Hvad er i blomst nu? – og hvad blomstrer lige om lidt?
Indtil der ikke er mere at gøre.
Så dropper jeg det hele og går i hi.
Det er der selvfølgelig ikke noget galt i.
Det er vel nærmest naturligt?
Det gør bjørnene også
Problemet er bare at de æder inden de går i hi.
Jeg æder først rigtigt igennem, når jeg er gået i hi.
Derfor bliver jeg federe og federe. Og ønsket om at slippe den infantile tilgang; hvad-blomstrer-nu-mentaliteten? - stiger i takt med tallene på vægten.
I stedet kunne jeg gå ud og motionere i haven. Der er nok at gå i lag med. 
Det har jeg så lige gjort for en kort bemærkning, - og i forbifarten fotosnappede jeg  den duftende klematis rhederiana (øverst) og frøstandene fra klematis flammula (nederst) der kravler op i udvalgte værtsplanter. De er begge vilde. Jeg er også ret vild med dem, - og de ved sikkert ikke selv at de er indvandrere, der vækker forundring fordi de blomstrer på et tidspunkt, hvor de fleste andre er færdige og har lagt sig?
Jo, - her på matriklen kan vi også lidt endnu!

ps: Begge klematis stammer vist nok fra Asien,  - hvorimod stammen foroven, er en gammel elmestub på vej ned i jorden.

 

 

HERSKABELIGE RAMMER

 
I går var jeg på havebesøg ved Vemmetofte Kloster i nærheden af Faxe Ladeplads.
Lejerne bor i en del af den ene længe til højre med hoveddør i gavlen slottets voldgrav overfor. Bag det store træ til venstre ligger hovedbygningen
og de præcise voldgravskanter i hugget granit og den lille bro skaber en stringent ramme om vandet og et stærkt modspil til de bløde plantemassiver.
Til venstre for indgangen er der udsyn til fortsættelsen af voldgraven i den præcise vandflade som ligger nede under høje trækroner imellem bløde græsklædte volde.
Inde i gården ligger det enorme tapis vert (her et stort parterre med lave naurhække der omkranser bløde græsplæner. Bagerst ses den smukke ladebygning.
 Vest for den længe som det drejer sig om, har vi den store have på ca. 5000 kvm. omkranset af store fuldvoksne træer og som skaber en dejlig ramme. Her skal der arbejdes en del med detaljeringer og et brugbart indhold.
 Et stort cirkulært buksbomkranset bed tæt på bygningen huser en del roser i alle mulige farver, et skævt opstammet grantræ og en flerstammet guldregn. Det skal der nok gøres noget ved, men bedet forbliver på stedet i sin oprindelige form.
 Foran den røde facade skal der være café med servering for gæster og de mange smukke og store rum i bygningen vil fungere som et B&B i herskabelige rammer.
Og haven, - ja den skal med tiden indgå som en væsentlig del af den oplevelse lejerne forsøger at skabe for deres gæster.


 

PLANT TRÆER

I fredags var jeg på havebesøg syd for Kolding hos ejerne af en skøn gammel gård fra slutningen af 1800tallet. Det som fæstner sig stærkest, når jeg besøger sådanne steder er den akkumulerede tid man finder, - ikke kun i bygningerne, men også i stedets træer.
På den kæmpestore gårdsplads troner tre store lindetræer, der sikkert tæller samme år som udbygningerne.
Ude fra hovedvejen fører den gamle kastanjeallé op til gården, - alderen på dem trykker og inden længe skal man beslutte sig for om en ny bør afløse den gamle.
I selve haveanlægget skaber de enorme træer rum og parkkarakter og husets relativt høje facader får kvalificeret modspil.
 Vandet i en nylig udgravning gør både himmel, bygninger og have nærværende.
På afstand ser man at også den store parkplæne inden længe skal have nye solitære træer, der kan afløse de gamle og skabe rumvirkning.
 Det er således ikke for ejerne selv, men for de kommende generationer der skal plantes træer.
 Fire stammer danner portal til havens hovedakse,
 der (set den anden vej fra) fortsætter ind i skoven og videre ud i landskabet i et blåt hul.
Men når alt det så er nævnt, - så er her en helt fantastisk atmosfære. Den smukt patinerede veranda med trappe, kugler og søjler sender tankerne tilbage i en tid, hvor der her levede og arbejdede et helt lille samfund.
 Nu skal der etableres en ny beplantning foran den smukke facade, hvor sommerdagene kan nydes og udsigten fra stuerne være uhindret.


Langt ude i periferien af parken er et vældigt område indtaget af store mængder mosebunke, der giver en fin og overbevisende overgang til naturens egen frie vilje. Måske skulle man invitere mere mosebunke længere ind i haven, nu da den trives så godt på stedet her?

A NATURAL PERENNIAL MOOD

 Billederne her tog jeg i går, sidst på dagen i silende regn i forlystelsesparken i Odsherred på Sjælland, så I må bære over med kvaliteten.
 De viser resultaterne af nogle temmelig store græs- og staudebede jeg har designet og hvorledes mange hundrede småplanter, stukket i jorden i slutningen af marts, udarter sig hvis de får varme, gødning og rigeligt med vand. Og det har været tilfældet i år. Jeg er meget og glædelig overrasket over hvor flot bedene har udviklet sig hen over fem måneder siden hvor de 60 meter lange og 4-6 meter brede krumme bede i det tidlige forår, blot stod som mørke udgravninger på grunden af en mager grusgrav med små pletter af grønt, der stod og råbte til hinanden.
 Selvfølgelig kunne vi ikke nøjes med 6 og 8 af hver plante. Vi måtte kalkulere med 6 og 8 og 10 kasser a 24 stk. af hver sort.
 Her er bl.a. masser af mosebunke, sandrørhvene og staudehirse for at udtrykket bliver så naturnært som muligt og så det landskabelige udtryk er den fremherskende idé. Og ja, Hr. Oudolf lever ikke forgæves.
 For enden af bedene efterlod jeg nogle eksisterende træer hvorunder der blev plantet bregner, skovfrytler og biskophat for at understrege stemningen af skovbryn,
og her ses hvorledes bedet lysner udenfor `trægrænsen´
 Der er en del kertepileurt i flere gentagne grupper og normalt er jeg ikke til kombinationen af hvidt og rødt, men her fungerer det flot synes jeg, hvor kertepileurtens røde spir danner formmæssig kontrast til de hvide kugler på mandstro.
Nu skal der lægges nogle tusinde allium som kan byde gæsterne velkomne i tivoli til næste forår, inden bedene for alvor tager fat igen med fortsættelsen af den naturlige vækstdynamik.

GOT A PLAN

Til alle der holder af plantegninger, oversigter og de synlige strukturelle greb, som man anvender for at definere en have. Herover er planen over vores ca. 7000 kvm. store have; Ellipsehaverne der er formet over grundformen ellipsen som konciperet idé. Lange lige længde- og tværakser skærer sig igennem haverummene og relaterer til det omgivende landskab .
 
1: Parking
2: Orchard
3: Courtyard
4: Boxparterre
5: Cherrygarden
6: The Beachwalk (100 meter)
7: Herbgarden
8: Morningterrace
9. Woodgardens
10. Glasshouse
11: Hazelgarden
12: The Grass- and Perennialgarden
13: Meadows
14. The Moongarden
15: The Black Hole
16: The Golden Ratio
17: Empty Space
18:Vegetable Garden
19:Double Ellipse
20:Memorial Boxgrove
 

Året efter plantningen af de mange bøg i Ellipsehaverne i 2005-6, fandt jeg en gammel plan og den slående lighed  med Villa Gamberaia i Italien. (her er nord til højre) De to illustrationer viser hvorledes man med fordel kan holde sig til noget allerede skabt og herefter justere dette, ændre og tilføje sine egne mærker og værdier i relation til stedet, nutiden og havens mennesker.


GREEN SCREENS

 Tiden er igen kommet til den årlige klipning af de mange meter hække. Vi er to, gartner Torben og jeg har i fire dage gået på gangene og stået på stiger og i morgen kommer min søn og hjælper med det sidste; finpudsningen. Det er som at gå og pudse vægge, lidt bredere forneden og smallere jo længere man kommer op. Det giver de grønne vægge en solid virkning, som om de står der på jorden og aldrig vil blæse omkuld uanset hvor hårdt vejret måtte blive. En enkelt plante i bøgegangen har fået lov at vokse op, som en kontrolinstans for, hvor længe en bøg er om at vokse sig stor fra 50 cm. frøplante til et træ. Træet er nu ca. 4,5 meter og har en krone som en rigtig bøg skal have. I år bliver den savet ned til overkanten af hækken så den underordner sig de andre 2500 bøgeplanter. Den er nemlig blevet så stor at den skygger.
 Nu og da må man holde en pause, eller rettere; lave noget andet end det monotome klippearbejde på væggene og langs overkanterne, - derfor er det godt at have lidt buksbom at klippe i eller forsøge at være nøjagtig når de små træer på kanten af dobbeltellipsen skal tæmmes og formes.
 heldigvis får man også strakt armene ud ind imellem, ellers kan man ikke nå op i højden.
Korridoren der giver adgang fra den ene ende af haven til den anden deler samtidig haven op på langs i to forskellige afdelinger. og når klipningen kommer til overkanten bliver gulvet loddent af afklip og får samme grønne farve som væggene.
 Det spæde skud der strækker sig ud efter lyset bliver hårdt og kontant klippet ind på niveau.
 de små træer, stillet på toppen af dobbeltellipsen
 
`Mindelunden´ med de 17 klippede buxus er et andet motiv på træer der står plantet på koncentriske cirkelbuer.
.
- en tværgang skåret igennem et rum.
 Det tomme rum som er særlig populær om foråret fordi her er læ og hurtigt bliver varmt de dage hvor solen skinner. Bagved til højre ligger køkkenhaven og til venstre `Det Gyldne Snit´. Alle overkanter forsøger vi at holde vandrette så de ikke følger terrænets hældning, hvilket betyder at jo længere ned i haven man bevæger sig på den skrånende grund jo højere bliver hækkene; 3,2 meter.
De små træer der er placeret på overkanten af dobbeltellipsen har efterhånden fået karakterfulde stammer.
 Skovhaverne er omkranset af taks.
Himlen er taget i haven.



`EN MINDRE HERREGÅRD´

I går var jeg på herregårdsvisit på Udstrup ved min barndomsegn. Al den tid jeg kan huske har gården lidt en ret så omtumlet tilværelse, med despekt for de fredningsbestemmelser, den har været underlagt.
Det er der nu ved at komme skik på. Særligt i kraft af et ungt par i begyndelsen af 30´erne, der med energi og iver (og godkendelse fra kulturarvsstyrelsens "æstetikpoliti") nu har kunnet afslutte ejendommens indre renovering. Det sjove er, at den unge "herremand" også er interesseret i have, hvorfor det var særlig morsomt for mig at han bad mig om en havekonsultation.
Fra den gamle del af haven mod syd, med enkelte høje træer, flader det jyske landskab sig ud i horisonten i gentagne vandrette linjer,
 og hovedbygningen, som er det eneste bevaringsværdige tilbage af hele bygningskomplekset, står solidt placeret på en flad sandbund med udsigt over Nissum Fjord. Vi er tæt på Vesterhavet, så her er der ikke meget der rejser sig.
 
Der er både lyst og evner til at arbejde med belægninger, så som den nye flotte pigstensbort i gården langs facaderne, lagt af herren i huset.

 Den buttede døråbning med ny istandsat revledør til en tidligere hestestald, er nu inddraget som en del af beboelsen
 Tidsmæssigt, har vi lige passeret barokkens afslutning, og her kan vi vel kun 
karakterisere arkitekturen som rustik rokoko, oversat til vestjysk gårdbyggeri i hårdtbrændte munkesten.
 Længebygningen med de to små sidefløje kunne have gavn af en skarp beplantning  den kan forholde sig til og som understreger arealerne omkring og definerer de funktioner der skal komme med tiden
Havesiden består af enkelte solitære træer og trægrupper, hvoraf nogle skal fældes. Her kunne der også godt trænge til lidt mere haveeventyr!


Men selvfølgelig skal man passe på ikke at lade den ny have overstråle byggeriet, der i al sin enkelhed og karske fremtoning, har stået her siden 1700 tallet.
Det er nok mere end hvad de fleste haver gør, og her på stedet var der da stort set heller ingen nævneværdige havespor fra det oprindelige anlæg,
 Så her kan der tænkes nyt, i overensstemmelse med stedets ånd og med respekt for stilen og det unge par, der jo skal virkeliggøre et eventuelt nyt haveprojekt. En have der også skal stemme overens med familien og det liv den lever.
Mange af landets mere end 700 herregårdshaver kunne fint behøve både tilsyn, råd og vejledninger. men jeg har meget stor forståelse for at de gamle haveanlæg kan være byrder og årsag til både dårlig samvittighed og bekymringer.
 
Vi er gået i tænkeboks, før der tages beslutninger om hvad der skal ske, - og om der skal ske noget.

ps: beklager de små billeder og at der ikke er holdt kant og det hele ser ud som om det er smidt ind med en skovl! - Det er det også! Min pc kræver arbejdshandsker og roegreb efterhånden.