DRIVHUSE

 
Et drivhus er ofte et meget stort ønske hos flere haveejere, enten ifm omlægning af en have, - når nye beboere flytter ind i deres første bolig med tilhørende udenomsarealer - eller hvis man som haveejer har oplevet lidt for mange kolde somre. Det er da også dejligt, at kunne sidde under et lyst tag og nyde varmen, - som en slags reptil, der ligger på stenen og suger energi til sig.
I Sverige har jeg hørt betegnelsen for de mange glasbygninger, der er rejst de seneste år for; pensionistkuvøser. I så fald er vi en stor del, også af yngre generationer, der alt for tidligt har nået pensionsperioden.
Billederne herover illustrerer hvorledes et gammelt nedgravet, lavloftet koldhus er transformeret om til et nutidigt bud på hvorledes man med ret få midler kan gøre både hus og de nærmeste omgivelser lidt mere brugbare. Nu skal begge steder så bare indtages, møbleres lidt og slides af tidens tand.
Du kan se flere eksempler på drivhusprojekter i et nyt opslag på min sitet her

ARMCHAIRGARDENING VOL. lll


Hyldemeter med havebøger. Hvad skal man med alle dem, kan man spørge? Og hvorledes kan det gå til at der stadig kommer nye?
Jeg har før nævnt landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons mening herom; at man sagtens kan nøjes med en enkel havebog, bruge den og så ellers gå i gang. Og den kan lige så vel være skrevet i 1700-tallet som i dag. Det skal dertil siges, at han i kraft af sin tilbagetrækning til paradisets have, ikke kan deltage i debatten om hvorledes havelitteraturen har udviklet sig det seneste årti, hvor billeder i fire-farve-tryk er blevet væsentlig billigere at publicere end de skrevne ord. De tager nemlig tid og man skal have en viden om emnet. Sammenholdt med de digitale mediers indtog, praktiseres fagets visuelle vinkel som aldrig før, ofte ledsaget af sparsomme tekster, der ikke giver læseren særlig meget brugbar viden - men nutidens havebøger kan, om noget, være gødning til havedrømmescenarier, der aldrig behøver at blive realiserede.

Skal jeg råde en nybegynder til at investere i et par havebøger falder valget på to: Åge Nicolaisens Lademanns Blomsteratlas, baseret på The Dictionary of Gardenplants fra 1969. Det seneste eksemplar erhvervede jeg for 15 kroner i et antikvariat. Den kan være en provokation for nogle, da det er en ret tarvelig bog og billederne er bestemt heller ikke kønne. Teksterne er meget korte, men grunden til at den kan bruges, er de ret så præcise beskrivelser - og hvis man som nybegynder vil vide hvorledes en plante tager sig ud og gror bedst, så kan det næsten ikke gøres mere simpelt. Resten er op til ens egne erfaringer, via arbejdet med planterne ude i haven. Bogen er da heller ikke finere, end at man snildt kan tage den med i trillebøren sammen alle med de andre haveredskaber, når der skal plantes.
En anden havebog jeg ofte anbefaler nybegyndere er Aschehoughs Store Havebog - en oversættelse fra den svenske Bonniérs stora bok om din trädgård af Grethe Bjerregaard. Den kostede 100 kroner sidst jeg så den på forlaget og den er både inspirerende og meget oplysende, mangler ikke noget væsentligt og har vel nærmest alt det man har brug for indenfor diverse haveemner, hvis man som uerfaren får lyst til at dyrke sin egen have.
Forudsætningen for at man skal lykkes med sit haveprojekt, er ikke at man har de rigtige havebøger, men at man tilegner sig en viden ud fra sit eget arbejde med sin have, og her igennem opøver et håndværk for at kunne lykkes. Kort sagt: gartnerisk kunnen. Og det kan man som bekendt ikke læse sig til i det meste af nutidens havelitteratur, eller erfare sig til ved at kigge på pæne billeder på nettet. Gartnerisk kunnen opnås gennem kroppen og psyken, ved at man arbejder med stoffet selv. På det vis har Sven-Ingvar ret.
Af de efterhånden mange titler jeg har fået proppet ind på hylderne, har det været nødvendigt at organisere, og det blevet til 7 faste emneområder som bøgerne placeres i. Jævnligt bliver der sorteret og kasseret.                                                                                           
-        Planteportrætter – planteleksika, fokuserer på hvad der kan plantes i en have – (det er som regel bøger der oplister en masse plante- og sortsnavne - dem er der rigtig mange af, og de bedste af dem, fortæller også hvilke jordbundsforhold planterne synes bedst om.)

-        Formgivning og udtryk – forskellige hovedtyper af hvordan nutidig havekunst kan se ud. – (der er forskellige bud på selve formgivningen og design af haverne samt i de bedste; også med relation til bygningstyper og den omgivende natur haverne ligger ved og i)

-        Historiske haveanlæg – kulturhistorisk havekunst, der kan inspirere til nyfortolkninger. – (en stor del af disse fagbøger indeholder plantegninger, der viser grundstrukturer på haverne samt kulturhistoriske argumentationer for udtryk og fremtoning af de forskellige anlæg)

-        Filosofiske betragtninger – haveejere eller ”fyrtårnes” personlige meninger om haver og havekunst. – (en vigtig del i havekunsten og som viser hvor forskellige indgangsvinkler vi kan have til at anlægge og dyrke haver, og anvende dem, ikke mindst)

-        Engelske haver – og alle dem, der ligner dem. (de er nærmest copypastet i 1000-vis over hele kloden og er blevet en nostalgisk stilart. Her tænkes primært på; den formelle have med en fast ramme, udfyldt med en overdådig blomstrende beplantning i cottagestil, og ikke den engelske landskabshave)

-        Orientalsk og sydeuropæisk havekunst – hvorledes haver ser ud og er anlagt i andre lande. (kulturnationale og regionallandskabelige indvirkninger på havernes udtryk, alt efter hvor de er opstået og udviklet)

-        Håndværkstekniske discipliner i have- og landskabskunsten (fagtekniske løsninger på hvorledes man etablerer stier, terrasser, terræn og den mere faste inventar i haver)

Endelig er der en hylde: Magasinhylden, med en samling af fagtidsskrifter.
a pro pos havelitteratur:
Læs endelig Noel Kingsburys blogindlæg the rise and rise of the-feel-good-garden
 

ARMCHAIRGARDENING VOL II.

Arkitekternes egne boliger - med arkitekternes egne ord. I virkeligheden kunne bogen hedde Arkitekternes egne boliger - med arkitekternes egne haver. De 21 bygningsarkitekters private boliger og nogle håndfulde andre er samlet i en herlig bog, baseret på en foredragsrække på Arkitektskolen i Århus. Leder man efter den smækre billedporno med iscenesat bygningsarkitektur og boligstyling, går man forgæves. Det er primært egne fotooptagelser og det er kun arkitekternes egne overvejelser der gælder, - befriende renset for nutidens fun-factor. Alle uden undtagelser forholder de sig til bygningerne og de nærmeste omgivelser og for nogles vedkommende: de havearealer der kan komme ud af at plante lidt grønt.
Huset herover er Knud Holschers værk og spejlbassinerne er udformet i samarbejde med landskabsarkitekt Svend Kirkegaard. Knud Holscher fortæller levende om tankerne bag og hvorledes projektet har udviklet sig gennem årene.
 


Exners have i Århus er et nutidigt eksempel, på hvorledes man kan fortolke en barokhave. 

Bogen rummer mange fine eksempler på haver der relaterer sig til husenes udtryk og de givne lokaliteters potentialer. Og flere af de medvirkendes fagområde, skygger måske for det de kunne have drevet det til som have- og landskabsarkitekter?



En anden fin bog, der kan anbefales til fordybelse og drømme, hvis man interesserer sig for huse og husenes eksteriører, er Michael Sheridans bog Landmarks. Tænk at det er en udlænding der skulle skrive denne bog? Den findes også i en dansk oversættelse med titlen Mesterværker. Det er huse fra efterkrigsårene og særligt ved denne udgivelse, er den danske fortolkning af modernismen i privat boligbyggeri og som bekender sig til godt håndværk, stor materialefornemmelse og evnen til at udnytte stedernes givne kvaliteter. En stor del af de viste huse er fredede eller opkøbte af Real Dania og lejes ud. Alle husene præsenteres med plantegninger der viser grundstørrelse, husets placering på grunden, solitære træer og stiforløb.

ARMCHAIRGARDENING. VOL. I

 
 Det er tiden hvor vi som havemennesker kan dykke ned i faglitteratur, og dygtiggøre os så resultaterne af vores anstrengelser med haverne kan blive bedre. 
 Det handler også om inspiration.
 I disse medietider, kan vi surfe rundt på nettet og bladre i alverdens magasiner og hente næring fra det meste af kloden til arbejdet.
 Der er meget der er forskelligt fra region til region

 Men de fleste steder på kloden, må vi forholde os til stedernes væsen og oprindelige natur, hvad enten der er tale om en kornmark i Arizona eller en kystklint i New Zealand
 Landskapsarkitekten Bernard Trainor er en af de fagfolk jeg synes respekterer landskabet på en forbilledlig måde.
 Om det er skovpartier, kyststrækninger eller bjergsider, så formår han at understrege det landskab husene og de nærmeste omgivelser befinder sig i.
 Der er selvfølgelig forskel på landskaber fra Down Under og det man finder i vores lille land.
 Det bliver sikkert ikke nemmere at finde de uberørte steder, efter at regeringen har påtænkt at ophæve kystbeskyttelseszonen.
Bernard Trainor findes både på nettet og i bogform.
alle fotos er fra Bernard Trainors hjemmeside

OPTAGET!

Et ord, der har betydning i flere retninger, fra teenageværelse-dørens skilte med BLIV VÆK!, - toilettets lås, der er i stykker og forsynet med en papirlap med teksten OPTAGET. Man kan være optaget af havearbejdet og telefonsvareren kan fortælle at der er optaget på linjen, - kartoflerne og dahliaknoldene kan være optaget for sent, ødelagt af frosten, - man kan optage en lydfil eller et bånd eller en samtale på diktafonen eller telefonen, - tage et prikært emne op - og man kan blive optaget på en højere læreanstalt. I min tid har jeg flere gange oplevet at skulle søge aktivt for at blive optaget. Bl.a. på KP, Kunstnernes Censurerede Påskeudstilling og KE, Kunstnernes Efterårsudstilling og senere i DKL, Danske Kunsthåndværkeres Landssammenslutning. Senere igen, efter at have samlet tilstrækkelige point, i BKF- Billedkunstnernes Forbund.
For nylig fik jeg besked om at jeg ud fra indsendte arbejder - af et enstemmigt optagelsesudvalg - er blevet optaget i DL, Danske Landskabsarkitekter. Jeg har så tilladelse til at titulere mig som Landskabsarkitekt MDL. Og tiden skal vise, om jeg kan bruge det nye netværk blandt landets knap 800 registrerede optagne medlemmer i DL.. Det er jeg meget spændt på.
- Men jeg er sikker på at jeg fortsat, også vil kalde mig for Havearkitekt. For privathaven som sted, ligger mit hjerte nært. Og jeg synes måske, at den store opmærksomhed, prestige og fokus på de offentlige miljøer og pladser, har haft nogle uheldige konsekvenser for mange af landets privathaver. De bliver ofte overset af fagets professionelle udøvere, og betragtet som noget andenrangs. Privathaverne fortjener i den grad at være et fagområde vi - på lige fod med de andre europæiske landes have- og landskabsarkitekter - bruger meget mere krudt og energi på, og som vi bør være meget mere optaget af, at udvikle.

LIVET I LANDSBYEN

Det er som regel ildsjæle der opstarter borgerforeninger og løfter mange af de lokale opgaver, som de større kommuner har et embedsværk til at klare. Ovenstående foto er et udsnit af en parklignende have i en lille Østjysk landsby
 og billedet herover viser hvorledes der i modsatte retning står en bygning helt ud til gadekrydset og som en gang fungerede som den lokale brugsforening.
 En solid kampestenssokkel bærer de tykke mure der en gang har huset korn- og varelager.
 I en periode har stedet været anvendt til den lokale børnehave,

 men i de seneste år stået tomt og ventet på at et lokalt initiativ til et forsamlingssted kunne sætte ny kurs for borgerne og en ny anvendelse for bygningen. Lige nu er der travlhed fra frivillige, der river en stor del af husets indmad ned for at lave en kæmpesal.
 Det ret store areal bagved bygningen har jeg nu lovet at være behjælpelig med at omtransformere til en mindre bypark, hvor cyklende turister kan slå sig ned for et hvil, det lokale spejderkorps kan overnatte i telte og chelters og...
 man skal kunne droppe ind og sætte sig med picnickurven, hvis ens private have derhjemme bliver for lille.
Selve parken skal åbnes op flere steder, så man kan skråne tværs igennem den og så de grønne arealer bliver byens lunger og åbne smutveje for byens borgere. Der er heldigvis mange store træer der skal bevares og som giver stedet en helt særlig stemning. En stemning man kun sjældent oplever hvor borgeraktiviteter står øverst på ønskelisten.
 På den måde er der stadigvæk lidt historie at værne om.

GÅRDSPLADSEN

Mange af de projekter der er sat i værk fra min tegnestue i 2015, er så småt begyndt at vise sig som grønne løsninger, for de ejere der har ønsket sig lidt mere vækstlighed - eksempelvis som her - som erstatning for de forstenede arealer man ofte oplever.
 Projektet her er en simpel og et forholdsvis enkelt bud på hvorledes en tidligere og temmelig gold gårdsplads er blevet vitaliseret. 
 Det gamle træ på den tidligere gårdplads, har fået en grøn flade at stå på.
 Det kurvede forløb på cirklen omkring træet er også anvendt på den eksisterende græsplæne og de grønne former smyger sig omkring grusfladen og leder trafikken ind på en mere naturlig og logisk måde.
Linjerne spejler sig desuden i landskabets bløde konturer og sætter horisonten i spil.
Førhen stod huset, bil og træer som enkeltindivider, og "råbte" til hinanden, uden samhørighed.