Forandringer i den store landhave/ drivhuset



Det er altid spændende at blive inviteret ud hos private hus- og haveejere og bedt om, som landskabsarkitekt at komme med nogle forslag til hvorledes haven og de nærmeste omgivelser kan forbedres. Det udmynter sig som regel i en fortrolig samtale, hvor næsten alt lige fra smag og personlige holdninger til livsstil og dens helt private betingelser for udfoldelse bliver vendt.

Ejendommen her, et gammelt enkesæde, har et smukt palæagtigt, teglhængt stuehus med tilhørende tre udlænger i sort bindingsværk og stråtag. Det har ligget her i Midtjyllands kuperede, frodige terræn i mere end hundrede år og danner i dag en smuk ramme om en familie på et forældrepar og tre halvvoksne børn.

Arbejdet med haven tog sin begyndelse i efteråret 2008 og har sidenhen udviklet sig til en omfattende omlægning og nyfortolkning af hele anlæget, der i sin helhed forventes færdiggjort i sensommeren 2010. De næste billeder viser noget af processen omkring arbejdet med drivhuset.




Længe havde parret arbejdet med forskellige løsninger på en glasbygning i forbindelse med stuehuset, men deres æstetiske sans forbød dem at klistre en sådan glasknast på det smukke stuehus. - Min begejstring for det gamle mugne og halvrådne drivhus og de muligheder der lå i at bryde facaderne lidt op så man kunne anvende arealerne på begge sider af det, smittede hurtigt af. Løsningen på deres problemer med placering havde åbenbart ligget og ventet her, uden at de helt havde set det som den bedste idé. Men her kunne de få det lille ekstra rum til festlige lejligheder og et par tomatplanter som de længe havde ønsket sig. Et rum der skulle bruges til det sociale, mere end som pensionistkuvøse for plantenørderi og middagslur. Også den længe ønskede urtehave kunne nu få plads i det aflukkede gårdrum, som hidtil aldrig havde været brugt. Sidenhen bliver der etableret et plankeværk så rummet bliver helt lukket på alle fire sider.



Det gamle drivhus havde en lav trempel og lav rejsning i taget, så rummet virkede lille. Jeg foreslog at tagkonstruktionen skulle hæves, forsynes med en lidt højere trempel ovenpå murene med to dobbeltdøre i hver side af drivhuset, så der blev gennemgang til den nye urtehave. De nye jernprofiler skulle udføres i galvaniserede standardelementer til produktionsdrivhuse, men her i en sort pulverlakering, så det matchede det smukke bindingsværk. Ikke mindst var det vigtigt at grave hele drivhuset fri. Det lå nærmest inde i skrænten og det kunne blive smukt hvis den kønne kampestensmur på den anden side af drivhuset fortsatte også her på havesiden. Der kunne så blive en plads til et lille bord, et par stole og lidt potter, der kunne give en mere intim gårdhaveagtig stemning og nem adgang igennem drivhuset. Som tænkt og sagt, så gjort; jorden der lå hen omkring det gamle drivhus blev gravet helt væk og der blev lavet et regulært terrænspring klædt i bøgepur imellem den højere del af haven og den lavere del, nu i niveau med drivhusets gulvkote.

Jeg skal senere fortælle om drivhusets smukke gulvbelægning i tegl, den nye urtehave der er ved at blive etableret bag ved drivhuset her på sidste billede, og den nye belægning der er valgt foran drivhuset og som tager afsæt i den gamle knoldebro, der får modspil af moderne borduresten i beton.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar