Mærkværdighedskvaliteter ved Vallø Slot


En ny lindealle "drøner hastigt" forbi det gamle slot og fortsætter ind igennem en oprindelig lindeallé, der fører videre ud i intetheden? - Et mærkværdigt haveindslag, der ikke har referencer til hverken fortid eller nutid. Men måske vil det være et bud på hvorledes man anvender fremtidens alléer.

Forleden var jeg igen på besøg i Vallø Slotspark. Som landskabsarkitekt er det særlig sjovt og interessant at hente inspiration og indtryk i de store anlæg og finde de overordnede linjer, retninger, flader, og punktnedslag i form af de frit placerede træer, der komponerer den slags legendariske anlæg. Vallø slotspark er et særligt studie værd hvad angår mærkværdigheder. Det er oprindeligt en gammel barokhave, der senere er omlagt i landskabelig stil. Renoveringen tager fortsat afsæt i både barokanlægget og landskabshaven. Men haven er også betinget af de økonomiske forhold der er tilstede. Mange af de mærkværdige indslag bevares og fastholdes, og er kendetegnende for parken. Men ikke nok med det. Den eller de personer, som har omlagt den og de som i dag vedligeholder den, føler sig også helt frie til at kunne både bevare og frit nyfortolke som de lyster. Det kommer der ofte noget morsomt ud af. Andre gange kan det måske blive lidt for lystigt!?


En gammel vakkelvorn træbro fører over voldgraven og er hovedadgangen fra slottet til haven. Broen danner en diagonal akse fra en af slottets fire hjørner og ud i haven.

Godt 300 meter borte på denne akse, ser man en imponerende granittrappe, der er et indgangsparti til et fyrstepalads værdigt. Men her findes ikke noget palads, - trappearrangementet fører op på landskabshavens sneglebakke med en obelisk, kranset af høje lindetræer. Underligt!


Dronning Ingrid forærede i sin tid slottet en rosenhave. Den blev anlagt som en lille særhave ud for en af slottets facader, men ikke symmetrisk og uden formmæssige referencer til det gamle renæssanceslot. Roserne havde det svært i skyggen af de store træer og vedligeholdelsesarbejdet var vel for stort til at gartnerne kunne overkomme det? - I dag ligger der en fin, mørk nyreformet taksformation på plænen og udgør et abstrakt haveindslag der ikke har rødder i noget af det øvrige anlæg. Et mærkværdigt kunstværk måske!? - Og helt moderne.


Et stråtækt skovhus, der giver mindelser om noget skov-ridder-agtigt fra skovenes lysninger.


Hytten er her placeret i midteraksen for et rektangulært vandbassin omkranset af nye og gamle lindetræer, - et bassin, der trænger til at blive renset op, så siderne igen kan blive præcise. Men det alt for lille hus, er alt for alene i det alt for store landskab. Her er der skalaforvirring og stilblanding så det basker. Mærkværdigt og interessant!


Gamle og nye lindetræer, der aldrig "når hinanden i udtryk", da tidsforskellen i al fremtid vil kunne aflæses. Trærækken langs stien fører heller ikke op til slottet men forbi og er en del af en inddæmmet rektangulær sø, der ikke korresponderer med slottet, men ligger forskudt herfor. Både mærkeligt og interessant!


En af fire stenbelagte stier, der stråler ud fra en obelisk, men vejene fører ingen steder hen og der er ingen åbning for enden af beplantningen, så gæsten ledes videre ud i haven. Mærkeligt men interessant. Og næsten helt moderne!

2 kommentarer:

  1. Ja, det er da lidt mærkværdigt. Som løsrevne ekkoer af svundne drømme og glemte ideer - men det kan jo også have sin charme :-)

    SvarSlet
  2. Enig med Signe.. :)

    Haven viser et glimt fra "fortiden", jeg syntes have-billederne siger "ikke røre" til havestilen. dvs. at det kunne være svært at sætte nyt præg på denne have ! uden at komme til at ødelægge den ??

    Altså set fra mine amatør-øjne :)

    SvarSlet