Havekunstens guldalder

Perioden fra ca. 1920 til 1960, betegnes i de fleste havefagskrifter, som guldalderen i dansk havekunst. En periode der i al sin glans var betinget af tre ting: havearkitekterne havde et stort plantekendskab, de havde en social forståelse og dermed indsigt i brugerens livsvilkår, og de bedste i standen evnede at yde en kunstnerisk indsats.

I forhaven rejser et imponerende egetræ sig, og det skal selvfølgelig beskæres nænsomt i kronen, så også det fremover kan fungere som husets værnetræ.

Det arkitektegnede hus med have på de følgende billeder, er fra et boligområde i Sorgenfri og et utroligt smukt og velbevaret eksempel fra begyndelsen af 1950´erne. De nye ejere af dette pragtfulde hus og den opvoksede have kontaktede mig i sensommeren og opgaven lød: "kom og hjælp os med at vurdere haven, inden vi går i gang med at lægge den om"
Det er den sjældne historie om nye ejere, der har en vis pietetsfølelse og gør sig nogle alvorlige tanker om hvad der skal ske med stedet inden de tager fat.
Inden døre er huset bevaret til mindste detalje. Her kunne man optage en film af Nils Malmros. Det er som at gå ind i en tidslomme. Selvfølgelig skal der renoveres i huset og selvfølgelig skal der tegnes og renoveres på haven.

Men alt sammen i skyldig respekt for stedets ånd.


Tidstypisk er denne bambus med de store blade, et levende mindesmærke fra 1950´ernes haver. Den skal selvfølgelig have lov at spille en rolle i den kommende have.


På havesiden er der en lun krog i vinklen af integrerede bygningskroppe.


Huset ligger øverst på grunden, og haven smyger sig ned over terrænet, kranset af store træer plantet i begyndelsen af 1950´erne.

En hemmelig have

Claus Dalby har for nylig begået endnu en rigtig dejlig havebog med titlen Hemmelige Haver, hvor han besøger forskellige ukendte haver rundt omkring i landet.


På en stille dansk villavej, ser man til venstre, hvorledes haver ser ud i 2011 og til højre, en indgang til en tidslomme der stimulerer drømme og længsel efter at kunne gemme sig og måske opleve en lidt anden side af dansk havekultur.

Måske blev han inspireret til overskriften fra The Secret Garden af Frances Hodgson Burnett fra 1910, en klassiker som siden blev filmatiseret. Og Den engelske haveguru Rosemary Verey redigerede en bog i 80´erne med titlen Secret Gardens - revealed by their owners. Titlen ses anvendt i billedkunsten gennem mange århundreder og de senere år har mange unge musikere brugt den på sange og instrumentale kompositioner.

Indgangen til haven ligner en gammel hulvej på landet


For mit vedkommende fik begrebet En hemmelig have en ganske uventet betydning, da jeg under et interview til en haveartikel blev spurgt om jeg havde lyst til at se en anderledes og meget særpræget have?

Vi kørte i bil i 5 minutter, men i dag er jeg ikke i stand til at finde der hen selv. Haven er derved blevet hemmelig på flere måder. Ejerne var ikke hjemme, så fornemmelsen af at have fundet et hemmeligt område blev yderligere forstærket. Jeg fik fortalt at huset og haven havde været forladt i mange år og var siden blevet "gravet frem" og fungerede nu som sommerbolig. Men det ville være et spørgsmål om tid, for de overvejede stærkt at sælge stedet, fordi huset var alt for utæt. Jeg ved ikke om det er sket. Jeg ønsker heller ikke at vide det. Forestillingen om hvad nye ejere kan finde på gøre ved sådan et fortryllende sted gør at jeg beholder oplevelsen fra den varme sommerdag i min erindring uden forstyrrende indblanding.


Gamle træer står rundt om en lille lysning med skyggespil på det tynde græs.




En lille fontæne blev gravet frem fra vildnisset




Et særpræget hus fra en anden tid ligger inde midt i haven.

En stensøjle fra tidligere tider har fået en fin hat af smukt forarbejdet kobber.

"No doubt you will ruin it. So it goes."

Vi er i New York, - en godsbanestrækning på en bro fra 1920´erne, der fører ind i storbyen, nedlagt og forfalden gennem mange år, et opholdssted og smutvej for de som kender det, i en biotop af planter der gennem årene, naturligt havde indtaget stedet.
Der rejste sig en bevægelse imod nedrivningen af den over 1,5 mile lange bro, og umiddelbart før omlægningen modtog Robert Hammond en skrivelse fra en af protestaktørerne, med ordene: "The High Line should be preserved, untouched, as a wilderness area. No doubt you will ruin it. So it goes."

Men sådan blev det ikke helt....
Sidste år besøgte 3 mill. mennesker stedet. Det er blevet til en meget alternativ park, der er anlagt med referencer til formen, historien, designet, anvendelsen og naturens måde at indtage og generobre det menneskeskabte.

High Line har sin egen hjemmeside og blog som fortæller historien og opdaterer livet på den og under den.