Den stedsegrønne rose


Den kollapser til sidst under sneen fordi den bliver brugt som en halv busk op ad væggen mod nord. Men den er blevet mit varemærke på grund af alle dens kvaliteter.




Som havearkitekt placerer jeg den i mine kunders haver, hvis der findes plads og jeg bliver bedt om at komme med forslag til roser.





- Den hedder Mme Alfred Carrieré. Det er den bedste rose jeg kender. Den står med stedsegrønne blade på og klarer mange frostnætter. Op ad en nordvendt væg. Den har bløde grene og næsten ingen torne og den er nem for alle, selv begyndere. Med et snuptag er den bundet op på en mur, pergola eller stativ osv. Den har glinsende grønne blade, selv om den aldrig bliver sprøjtet. Det er den første rose i hele haven der blomstrer hvert år. Blomsterne er pudderrosa og blegner efterhånden i smukke creme nuancer. De sidder nikkende på lange stilke, så man kan lave dejlige buketter, der holder længe i vasen og sender en berusende duft ud i stuen. En let krydret, men stærk duft med en snært af citron. Den fungerer fint som fritvoksende busk, der hvor der er plads. Ca. 4x4 og 3 meter høj, hvis man ikke klipper den. Jeg bøjer bare grenene ind under de kraftige hovedgrene, så de ligger vandret. Derved dannes der mange flere blomster. Den har efterhånden form som en halv busk op ad væggen og er kun bundet med tre tvægående stykker ståltråd der holder den fast til muren.
Resten af sommeren og efteråret sender den enkelte blomsterhoveder ud indtil frosten kommer.

En rose der passer i en hver have, bl.a. fordi den ikke er så over-perfekt i blomsterformen. Der er noget afslappet og landligt over den.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar