"Sommerblomster er for tjenestepiger"

Sådan proklamerede den franske havearkitekt og skaber af Versailles, André Le Nôtre. - Jeg forstår godt pointen; at det er møjsommeligt langsomt og arbejdskrævende, der skal nurses, man skal pille og holde øje med dem og hvis man glemmer dem klasker de sammen som salat på en stegepande.
 
På opfordring, giver jeg her nogle overlevelsestricks til jernurt og bakkestjerne, så man ikke behøver at ansætte folk.
 
I vores have har vi nemlig løst problemet og efterkommet behovet for sommerblomster på en lidt lettere måde. Der bliver ikke sået i potter eller forspiret og priklet ud. Til gengæld har vi så heller ikke så mange forskellige, nogle gensår sig automatisk hvor de vil, og de mere besværlige, hiver vi op og smider i stalden i tørvejr efter den første nattefrost.

Verbena bonariensis, kæmpe jernurt på dansk, er en af de bedste sommerblomster vi har i vores have. Den er egentlig en staude under sydlige himmelstrøg, men her i Norden opfører den sig som en enårig men gensår sig selv, der hvor den holder af at være. Den har det bedst i jord med godt dræn og afhængig af gødningsmængden bliver den stor eller lille, så det styrer man helt selv. Efter første nattefrost rykker vi alle dem op vi gider, sammen med de dahliaknolde vi orker, eller kan holde ud at gense til næste år. Dahliaerne lægges til tørre i vores frostfrie kælder og verbenaer i plastsække med huller i, opbevarer vi i den gamle stald. Vi banker jorden af dem og klipper ned i 20 cm. over rodhalsen før de proppes i posen. Ofte strør vi lidt spaghnum over, for at de ikke skal tørre ud, men egentlig tror jeg de er bedst tjente med at blive lagt i styrophorkasser i sand og med lidt dække over. Det vigtigste er at de ikke tørrer ud eller bliver for våde så de rådner. Lidt lige så besværligt som dahliaer, hvis du forstår!?
Pointen er, at de ikke må få frost og vand, da fugt og frost sprænger fibrene i planterne. Derfor har jeg ofte haft held med at dække store verbenaarealer til i haven med et tykt bladdække og de er vokset hastigt videre næste forår. Det er absolut også den nemmeste metode.
Med overvintring indendøre, skal man tidligt i gang i foråret, - helst forspirre i marts i potter i drivhuset, før Verbena bonariensis plantes ud midt i maj.
 
Den spanske bakkestjerne, Erigeron karvinskianum på midterste billede, indtog haven her for flere år siden, begyndende som en yndig bellislignende sag i to potter på hver side af bænken. Næste år havde den sået sig selv som karse i sprækkerne mellem fliserne og blomstrede lystigt fra juni til frosten. Siden vender bakkestjernen nu og da tilbage i potterne. Vigtigst for begge disse blomstrende sager er, at de får de rigtige jordbundsbetingelser, hvis man vil udngå at skulle genså. Grus og sandet muldjord, hvor vandet kan løbe væk, er alfa og omega for at bakkestjernen kan forvilde sig ud i haven. De senere år har den indtaget stadig større arealer på vores grusbelagte gårdsplads, - især når vi har været lidt slappe med lugejernet....og helt uden hjælp fra tjenestepiger.

6 kommentarer:

  1. Jeg er straks blevet meget klogere på VB og stiller mine (som jeg har haft i potter) ind i garagen efter dine foreskrifter. Har dog sanket frø og drysset i bedene, for jeg er også træt af heksedansen omkring så- og priklepotterne med VB i.

    Af hjertet tak.
    M

    SvarSlet
  2. Hej
    Tak for tippet om Kæmpe Jernurt.
    Har netop i år den i haven for første og ikke sidste gang.
    Jeg vil prøve begge dele med en bladdyne af de store i selve bedet og så tage nogle op.
    Skøn titel på indlægget.
    Du fik fanget min nysgerrighed og smilet kom frem.
    Dahlierne får i år lov til at få chancen endnu engang. Gemmes til næste år og de "som ikke vandt mit hjerte" bortgives kvit og frit til en god haveven.

    SvarSlet
  3. Den spanske bakkestjerne har fundet vej til mig i år for første gang. Hun er da en dejlig lille sag og idag har jeg gået rundt og drysset frø alle tænkelige steder. For hun må gerne dukke op i revner og sprækker.
    Præcis det samme gør kæmpeverbenaen hvert år. Kommer op hist og pist.

    Og tjenestepiger, ja de kan jo godt være både lidt uforudsigelige og pålidelige. Præcis som mange sommerblomster.

    Godt indlæg om blogning. Masser af skønne reaktioner og kommentarer.

    Fortsat god arbejdslyst og hav et dejligt efterår. Jeg nyder det.

    Mange hilsener
    Helga

    SvarSlet
  4. Super Keld. Tak for tippet om Kæmpe Jernurt. Overvintring i haven er desværre noget ustabil her i min tunge lerjord, så i år kommer de i stalden.
    Venligst Lotte

    SvarSlet
  5. Kære Kjeld
    Jeg er ikke helt sikker på, at du har ret i, at Verbena bonariensis ikke kan tåle frost. Jeg har nemlig altid ladet mine overvintre i mit uopvarmede tehus, hvor der bliver lige så lave frostgrader som udenfor, og det har jo som bekendt været en hel del i de seneste par år. Det skal så siges, at de står i de potter med jord, som de har vokset i hele sommeren (meget nemt altså), og at de bliver vandet meget sparsomt to til tre gange i løbet af vinteren. Måske er det med dem som med så mange andre planter: de kan ikke lide vandpjaskeri, når de er i dvale?
    Glædeligt efterår
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  6. Velbekomme!
    Og tak til dig Jytte, - det fremgår heller ikke helt tydeligt at verbenaen egentlig godt kan tåle frost, men at kombinationen vand og frost er en dårlig kop te, - også selvom det er i et tehus :-)

    Så ja det skal man være sparsom med.
    Måske jeg skulle prøve at sætte dem i potter med sandjord i stedet?

    Hm!!
    God dag
    Kjeld

    SvarSlet