FLORAPARKEN HELIOS

Vejret bliver en medspillende faktor i den nye park. Og på solskinsdage vil der selvfølgelig være flere gæster på stedet end på dage med gråvejr. Alligevel bliver så kaldt; dårligt vejr også en integreret del af den nye park i Odsherred, der tager sin begyndelse nu i foråret 2014. Som gæst skal man kunne mærke kroppen, opleve planternes dufte og teksturer, sætte balanceevnen i spil og stimulere både den gamle og den nyere del af hjernen.
Uanset vejret.
 
Landskabet er noget helt særligt. Efter mange års opgravning af sten, sand og grus, er den tidligere grusgrav blevet overtaget af forskellige græsser, små træer, store partier af rølliker etc. og de vandfyldte huller der løber og skærer små smalle vandløb i terrænet, er en del af det efterladte menneskeskabte og som noget af naturen har indtaget. Man skal selvfølgelig kunne se disse elementer som kvaliteter for at integrere dem i parken, selvom det ikke er meningen at parkens koncept skal bygge på ren uberørt natur. - Den skal være en inspirationskilde, - en slags redigeret natur.

På min site kan du læse mere om projektet og se de tågede fotooptagelser fra forleden dag, hvor jeg sjappede rundt i landskabet i slud og regn og med en temperatur nær nulpunktet.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar