MALERKUNST OG HAVEKUNST

 
 
Konkret komposition, 1955 (olie på lærred.) Paul Gadegaard

For leden var jeg på HEART (Herning Kunstmuseum) og genså den permanente samling af Paul Gadegaards kunst og som også var en af de første her i landet, der indenfor moderne maleri, udførte en totaludsmykning i fabrikant Aage Damgaards Den Sorte Fabrik. Jeg blev endnu engang bekræftet i hvor stærkt og overbevisende dansk malerkunst og havekunst gik hånd i hånd i perioden fra 1920´erne til begyndelsen af 1960. Malene Hauxner beretter indgående om det som en af de første, i `Fantasiens Have´ og Sven-Ingvar Andersson og Steen Høyer beskriver det med ikonet `C.Th. Sørensen – en havekunstner´

Georg Boye, Erik Mygind, Knud Preisler, Eywin Langkilde, Jørgen Arevad-Jacobsen og af de seneste; Jeppe Aagaard Andersen er nogle af de landskabsarkitekter, der i takt med de store opgaver har beskæftiget sig med mindre private haver, sat ind i et nutidigt formsprog og skabt nogle moderne haverammer. Kigger man efter i arkiverne vil man opdage at 1950´ernes modernistiske geometriske flademaleri, hvor stumpe vinkler var motivet, også var noget der optog havearkitekterne.
Spacial Komposition III, 1959 - (olie på træ) Paul Gadegaard - der skal ikke meget fantasi til et forestille sig denne komposition ført over i et nutidigt haveanlæg, hvor det nederste hvide felt er en planoversigt på et byggeri, det grønne felt næstefter; en smuk græsflade, det smalle lyse felt der takker sig; en flisebelægning og det orange felt; et blomsterhav med varme farve toner.
 Hækstumper i skæve vinkler danner rum. - Georg Boye 1951 - Man kan nemt forestille sig denne have som et lille intimt sted med et par skulpturer og florlette blomsterbede der spiller op ad de smukke hækstumper der i sig selv skaber liv og dynamik i haverummet.
 Plan over forslag til gårdhave 1950´erne. - Jørgen Arevad-Jacobsen - Denne fine plan giver mindelser om et spil pin ball, hvor kuglerne finder vej ind imellem de morsomme bedformer der omkranses af buksbom. En ny udgave af en parterrehave, vi for det meste ser i form af tidligere tiders modeller 
Plan af Jørgen Arevad-Jacobsen over privathave med stumpe vinkler på belægningskanter og hækstykker. 

Jeg er sikker på at mange af de nævnte havearkitekter ville billige kunsthistorikeren Hans Roses uddrag i bogen Spätbarock fra 1922 ” Det man kan indvende mod den landskabelige have er ikke så meget, at den ligner naturen mere end andre havetyper, men særligt dette at den principielt er uden udviklingsmuligheder. Landskabshaven har det til fælles med naturen, at der ikke frembringes nye typer, og udviklingen er så betinget af organisk vækst og forfald, at den ikke kan bedømmes fra et kunsthistorisk, men kun fra et naturvidenskabeligt synspunkt”

At landskabshaven så har undergået store forandringer siden da, og til stadighed flirter med den formelle og mere formfaste havetype, - ja det er en ganske anden sag.

 
 
 

 

2 kommentarer:

  1. Sjovt at du tager emnet op da jeg ligenu forsøger at forstå hvorfor at mine haveskitser løber ret så parallelt med den kunst og mode jeg optages at på stående fod.

    Da jeg var ganske ganske lille (omtrent 10 - 11 år) var jeg stærkt optaget af Mondrian. Ved ikke hvad der skete, om det var for meget stærk tobak eller om det bare var en frigørelse fra alt hvad der var formfast og regelbundet, men jeg valgte igen efter et par år at gå efter den konkrete streg.

    Ved ikke om jeg kunne mangle et lidt mere “håndsviftende & udtryksfuldt strøg ” i mine skitser? Lidt mindre kontrol og lidt mere kaos? Under alle omstændigheder er jeg mig og gør hvad jeg kan - og som altid, med kunsten som den store inspirator….

    (ja dette giver vel ligesålidt mening, som den kunst folk ikke forstår - og samme med mine mystiske forklaringer - med mindre man altså forstår et abstrakt tankemylder....)

    SvarSlet
  2. Det giver altid mening Karina, uanset om du fnyser, skummer eller raser. det er tegn på at der er liv. Og du kan vel heller ikke undsige dig din baggrund lige så vel som alle andre!? - uanset om vi er bønder, planteavlere, biologer, økologer, etnografer, arkitekter, bogholdere, lærere praktikere eller boglige, så har baggrund og arbejde ofte en finger med i spillet for alle der arbejder med haver. Og jeg kan fint følge din reference til Mondrian. han var da heller ikke så ringe...
    go dag
    Kjeld

    SvarSlet