WHERE HAVE ALL THE ROSES GONE...?

Rosa mulliganii
Nogle er blevet kvalt af græs, sultet, snydt for vand og gødning, andre trampet ned og ædt af rådyrene, andre igen gravet op og plantet et nyt sted - glemt - eller bare flyttet og forladt og siden hen ædt af mosegrisene eller angrebet af svamp, før de døde og forsvandt helt. Alle disse elendige selvforskyldte ulykker og gudsjammerligt kedelige dyrkningstekniske genvordigheder kan få blodet i kog når alle andre lægger sygejournaler frem, og forventer at få et svar på hvad det dog kan skyldes at det ikke lykkes med roserne?  - Smid dem da ud, - Det lader ikke til at interessen for dem er der, under nogen omstændigheder, men at de kun skaber dårlige oplevelser, skuffelser og alt for meget arbejde. Samvittigheden får det heller ikke meget bedre af at vi inden længe kan høre messeråbende rosenpræster kalde til samling og med en udgangsbøn der lyder: ”Husk at beskære dine roser, - gerne så langt ned som muligt.”
Godt nok er der mange, uforudsete hændelser med roser, men hvis man vælger ud fra selvindsigt/ selverkendelse: smag, ydeevne, vilje og interesse, så er der ikke kun dårlige oplevelser i vente.
Min hustru og jeg har gennem årene forsøgt os med mange typer, lige på nær Poulsenroserne. Vi har mange meninger om hvad der gør en rose smuk, men ret enige om at blomsterne i denne forædling ofte mangler den gennemskinnelighed og skønhed i kronbladenes transparens som de fleste andre roser har. Bladene og buskopbygningen er vi heller ikke specielt vilde med. Vi foretrækker også de roser der har en egen vilje, bliver store og voldsomme og som uhindret har lyst til at gro op i noget, eller hen ad noget og som vi ikke behøver skære tilbage i en tilbagevendende uendelighed. Fri for det, bliver man aldrig helt, - det der med at skære. Personligt holder jeg også af tiden hvor roserne falmer og visner. Og har blomsterne været for perfekte og lignet en konditorskabt marcipanrose til en bryllupslagkagen, så savner jeg heller ikke dem mere. Jeg foretrækker de sorter der ligger så tæt på de botaniske som muligt, gerne med lange skud, der som forfædrene, vil leve et liv i fri dressur i samspil med træer, buske eller andet af en haves arkitektoniske indslag, der kan bære dem. Derfor er der heller ikke ret mange her i haven der har store blomster og skal høvles ned med saks eller machete hvert forår, eller som er placeret i bede. Endelig har vi tilvalgt de duftende og fravalgt de fleste remonterende, fordi de engangsblomstrende er mere vitale og har en større blomsterrigdom. Tænk over det; det er egentlig også så dejligt befriende, når det hele får en ende igen. Der sker så meget andet senere på sommeren. Endelig har det - ud over det vi har udsat roserne for som beskrevet i indledningen – været nødvendigt at de kunne klare at gro her uden ler. Der findes ganske enkelt ikke ler i jorden her på matriklen, - og forestille sig at skulle køre lerjord hertil i vogne eller plastikposer, det har vi ikke fantasi til.
Det er altså ikke de bedste vækstbetingelser vi har givet vores roser og måske er det derfor de har været så længe undervejs. 7-8 år.
Der er ganske givet den rosenmand der vil korse sig og mene at vi er helt galt på den, i tilgangen til denne ædle planteslægt. Helt enig. Dyb respekt for de, især mænd (og kvinder), der bevarer den stoiske ro og opnår den største tilfredshed, og gennem ordentlighed og fornuftig pasning, kan fremvise synet af den smukkest tænkelige og mest perfekt dyrkede rose man kan forestille sig. Jeg har bare ikke tålmodigheden til det og lever et haveliv der går ind for devisen: ”mindst mulig indsats med størst mulig effekt”. Og hvis vi ville det der med roser her på stedet i en eller anden form, - så har vi måttet sortere og fravælge.
Foråret 2014 insisterede min hustru på at roserne skulle have lidt ekstra møg fra hønsene og et drys kalk.  - Resultatet udeblev heller ikke og følgende fotos er et lille udpluk over de mest vellykkede fra sidste sommer.

Rosa mulliganii



The Garland



The Garland



hybrida



Hybrida



Rambling Rector



Rambling Rector



Violetta





Bleu Magenta



Brenda Colvin


Buff Beuty sammen med mosebunke
 


Zigeunerknabe eller Gipsyboy
 

 `William Lobb´, `Maidens Blush´ til venstre og `Zigeunerknabe´ bagerst i vilde rølliker og senegræs
Jeg har det stadigvæk lidt ambivalent med roserne. Jeg ved de fortjener stor respekt, også af hensyn til deres lange historie sammen med mennesker, - som en af havens mest bemærkelsesværdige og højtforædlede havekulturplanter vi kender. Men jeg synes de nemt kan give en have et lidt for sødladent, - ja nærmest tøset og gammeldags udtryk.

Derfor er jeg godt tilfreds når they are gone in august.
 
herunder: Doctor Van Fleet, en forælder til `New Dawn´.

25 kommentarer:

  1. Sooooo very lovely to see these pictures. Hope they will come again! Everything snow covered at the moment. Thank you for the june post in february
    Elisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. You´re welcome to join another time.
      Kjeld

      Slet
  2. Det kan godt være at du får Rosen rash, men suk hvor er de drømmende dejlige. Jeg håber at jeg en dag får bare halvdelen af den smukke blomstring i min lille villahave. Roser i den her skala er det stof havedrømme er lavet af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mindre haver kan også have gavn af rosengenerøsitet...
      Kjeld

      Slet
  3. Hej Kjeld

    Super lækker rose Rosa mulliganii, flot i sin rene enkle form, den virker ikke specielt tøset:)
    Men da med en lidt uklar afstamning. De fleste mener vist idag at den er en storblomstret kultivar af Rosa rubus måte jeg lige finde ud af.

    Tak for inspirationen

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Jeg mener det var en vis hr. Mulligan der fandt den på en ekspedition til Kina, så jeg har altid opfattet den som en "vild sag". :-)

      Kjeld

      Slet
  4. Ja, hr. Slot, så blev vi uenige om en hel del igen.

    For det første skal roser ganske rigtigt - i lighed med så mange andre vækster i haver rundt omkring - passes. De skal beskæres, ja. Men jeg klipper også stauder ned og luger. De skal have gødning og vand, ja. Men det skal andre vækster i haven også, hvis det skal vise sig fra den bedste side. Med andre ord: Roser skal passes i lighed med alt andet i en have. Ønsker man sig af en eller anden grund en vedligeholdesesfri have, bør man betale naboens knægt for at slå græsset en gang om ugen, og klippe en evt. hæk en gang eller to om året (! fik du den?) Eller evt. flytte i lejlighed uden altan.

    Hvis ikke du kan finde roser, som falder rigtigt i din smag, er der noget helt galt, for der findes hvad der må betegnes som et utal af roser, og der er noget for enhver smag. Der er roser, som jeg personligt finder smågrimme, men der er tusindvis af roser, som er poetisk smukke. Også nyere med blide næsten gennemsigtige kronblade, som samtidigt har sundt løv. Der er nemme roser, og der er ustyrlige vildbasser. Nu er det ganske vist ikke rosens størrelse, som nødvendigvis gør den dejlig. Jeg har mødt mange mennesker, som holder af de engangsblomstrende, men personligt vil jeg gerne nyde roserne så længe jeg kan i den korte sommertid. Der er trods alt en grænse for, hvor længe selv de remonterende blomstrer. Jeg har en lille bitte have, og netop fordi jeg har valgt at have så mange forskellige roser, har jeg næsten altid nogle roser i blomst fra slut juni til frosten i oktober. Men der er jo ikke fuld knald på hele tiden! 3-4 måneder med god blomstring kan jeg selv sagtens holde til. Jeg giver dig - dog - ret i, at det er tåbeligt, for ikke at skrive uintelligent, hvis man planter vækster, hvis jord og omgivelser i øvrigt ikke er rigtige for planterne. Det gælder selvfølgelig også roser. Du og fruen er heldige at have så store forhold, at I kan tillade jer at vrænge på næsen af mindre roser, men det er nu ikke os alle, der kan det. Jeg har besøgt jeres have, og den er rigtig dejlig og storslået på sin egen måde, og det er tydeligt, at der er plads. Man behøver strengt taget ikke "høvle" roserne ned, hvis ikke det er nødvendigt. Jeg erindrer dog, at I har områder i jeres dejlige have, hvor der skal "høvles" af planterne for at de holder zigzag mønster o.a. Det har du åbenbart tålmodighed til. Det er flintrende ligegyldigt - næsten - hvad man propper i sin have, så skal det holdes, for at bevare idéen med at plante det. Så lad os blive enige om, at smag og behag er forskellig og åbenbart godt kan diskuteres, om end man ikke bliver enige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Indlægget er lavet for at opmuntre de havefolk der har dårlige erfaringer med roser og som finder dem for besværlige, - hvorfor jeg peger på andre tilgange til denne plantegruppe end den vi for det meste præsenteres for OG: at man sagtens kan finde roser der passer til ens eget temperament, derfor skriver jeg:
      "selvindsigt/ selverkendelse: smag, ydeevne, vilje og interesse, så er der ikke kun dårlige oplevelser i vente". - Det var såmænd ikke for a provokere dig.

      Kjeld


      Kjeld

      Slet
    2. Tak for dit svar. Jeg har genlæst dit indlæg med åbent sind, og opfatter det stadigt som én over nakken til roserne. Det er dejligt hvis jeg totalt har misforstået det hele, men sætninger som:
      "det er egentlig også så dejligt befriende, når det hele får en ende igen" og
      "Smid dem da ud, - Det lader ikke til at interessen for dem er der, under nogen omstændigheder, men at de kun skaber dårlige oplevelser, skuffelser og alt for meget arbejde. " fik tankerne hen på, at du afgjort ikke ville anbefale roser. Det er så med glæde at jeg konstaterer, at jeg helt har misforstået dit indlæg, og glædeligt hvis andre føler sig opmuntret til at forsøge sig med roser. Hvis du var sarkastisk, har jeg ikke fattet det. Beklager. Igen.

      Slet
    3. Jeg indleder med at fortælle om min egen uhensigtsmæssige og respektløse måde jeg har behandlet vores roser på, i vores egen have. Dernæst er mit råd til de mennesker, der opfører sig på samme måde og som måske ikke gider arbejdet med dem og som helt selvforskyldt bringer sig i en situation hvor suk og beklagelser over manglende rosenvitalitet, at de bør tage konsekvensen og smide dem ud. Det kunne jo være en passende opsang til mig selv med den mangel på indsats jeg selv praktiserer ift. roserne. Jeg fortæller herefter at vi på trods af manglende lerjord og den dyrkningstekniske indsats, stadigvæk har glæde af roser i vores have. Måske bare nogle andre sorter end dem der oftest bliver berettet om? Jeg mener også jeg forsøger at argumentere sagligt for, hvorfor jeg ikke bryder mig om Poulsenroser. Og ja, jeg ved godt at man kan finde transparens og gennemskinnelighed i "nogle" af Poulsens kronblade, men det gælder ikke for de fleste i P´ sortimenter, som det gør for mange andre forædleres rosensorter. Sundt løv har for mig ikke noget med æstetik at gøre. Sundt løv handler alene om gener og ernæringstilstand og i min optik er der andre parametre for hvad der gør rosenløv smukt. Men det vil blive for vidtrækkende at komme ind på. - Jeg kender ikke Poulsen og det er ikke for at fornærme hverken dig eller "ham", men roserne fra dette firma tiltaler mig ikke.

      Og ja, som så meget andet; familiefester, koncerter, udflugter, desserter, juleaften etc. så synes jeg også det er dejlig befriende når roserne afslutter deres blomstring og jeg kan rette opmærksomheden på noget andet i haven. Måske kan det få en og anden til at tænke over at en rose som eksempelvis Rambling Rector, kan plantes ved et træ, ledes op i denne og helt overlades til sig selv og alligevel kvittere med en overdådig blomstring 4-5 meter oppe i et træ i tre uger. Hvis jeg kun havde en lille have ville jeg stadigvæk plante en eller to store vitale klatreroser, da jeg mener at generøsitet og frodighed også kan udspille sig i en lille have og på andre måder end ved at skrue op på planteantallet. Men der er vi sikkert også uenige og jeg håner ikke dig fordi du eventuelt praktiserer din have på en anden måde end min

      Sarkasme er spottende og spydig, det er der ikke i indlægget, men jeg medgiver at der både er glimt i øjet og en snært af selvironi. Det kan selvfølgelig opfattes af nogle som useriøst.
      Jeg kan nok ikke lade vær´ -, da jeg mener der godt kan fyres lidt op i havekedlerne en gang imellem.

      Jeg mener dog alligevel at jeg giver udtryk for hvad jeg mener og argumenterer herfor.

      go dag til dig
      Kjeld

      Slet
  5. Mindst mulig indsats med størst mulig effekt, det tilslutter jeg mig til fulde!
    Hilsen Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. ja de fleste har også andre vigtige ting at prioritere, så...
      Kjeld

      Slet
  6. Hej Kjeld!
    Flotte billeder, som gør mig mere end nysgerrig efter at se jeres have, også i henhold til sidste indlæg om gentagelsens magi, utrolig spændende! Kan læse der går et par år endnu!
    Endnu engang tak for god inspiration!
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme...ja haven bliver ikke besøgsklar lige foreløbig...

      Kjeld

      Slet
  7. Tak! Jeg har det precis på samme måde med roser. Jeg har for nylig flyttet fra en have hvor jeg med tiden fandt ud af at jeg bedst kunde lige de der sorter der vokser næsten ag sig selv. I den nye have var der fuldt af roser, netop store prangende. Men jorden i den nye have er ikke til roser den er sandet, meget sol og tørt. Så de er gravet op og givet væk til rosenelskende venner. Jeg beholdt nogle få der faktisk trives og er store, de er netop klatreroser med enkle blomster. Jeg blev glad for dit indlæg og det er befriende at at en "haveakutoritet" kan have på den måde med roser! Og selvfølgelig er der sorter der er vinduerlige! ha en god dag! Sophia

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, - måske man kunne ønske sig lidt mere argumentation og italesættelse af vores måde at bruge planter på i haven og at vi fortæller hvorfor vi holder af noget og ikke af noget andet? -

      bedst
      Kjeld

      Slet
  8. Uha, Kjeld, jeg synes ikke jeg havde svært ved at fange den let selvironiske tone, håber ikke Nette har fået rosentornene trukket for meget rundt. Hvilken plante hvor, javel ja, men det er jo en uundgåelig del af haven, noget gro, andet går til. Den der ikke eksperimenterer, udvikler ikke, for mig er haven en god ven og ikke en elskerinde, dertil er hun for lunefuld. Jeg prøver igen med roser, mere i den vilde type moschata, engelske har jeg droppet, de kan jo ikke lige vand fra oven....
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, Henrik jeg er helt forrevet. Mht. de engelske kunne du jo eksperimentere lidt med den nye Rosa Olivia, som skulle være særdeles sund. Jeg har heller aldrig haft bøvl med The Mayflower, men begge kræver at du kan klare de lyserøde. Der er TUSINDVIS af skønne og nemme roser.

      Slet
    2. Hej Nette, du har så ret, der er tusindvis af skønne roser, The mayflower har jeg noteret mig, og jeg holder meget af de lyserøde. Nette Du har jo en lille have, hvor alle planter skal kunne flere discipliner. Mit luksusproblem er, at jeg skal have meget tidligt blomstrende roser, start juni. Jeg er ligesom væk i juli som er højsæson....undskyld kjeld, men i et rigtigt godt og debatskabende indlæg så må vi jo skrive til hinanden og andre

      Slet
    3. - med jeres jordkonditioner, er der rig mulighed for at lave en smal liste over sorter der vil egne sig til jeres sted og det udtryk I ønsker i jeres have. Billedbogen "Gardens in France" fra Taschen, viser den ene skønhed efter den anden i de kendte franske havanlæg som du sikkert kender bedre end jeg.
      Held og lykke med roserne.

      Kjeld

      Slet
    4. jeg ser det som noget af det fornemste at min blog bliver anvendt til debat, udveksling og diskussioner...

      kjeld

      Slet
  9. Kære Kjeld - 'Nu har Kjeld altså provokeret igen', sagde en af mine haveveninder netop til mig. Og så måtte jeg jo se, hvad du nu har gang i.

    Heldigvis kender jeg dig bedre end de fleste havefolk og ved, at dine drillerier som oftest er kærligt ment, og med rod i det vestjyske har du også blink i øjet.

    Som en opmuntring til de, der ikke har den rette jord til roser, er dit indspark helt på sin plads. Heldigvis har jeg fed jord, hvor roserne virelig trives. De biliver - som en af mine gartnere siger - også kløet bag ørerne.

    Ind imellem kan jeg godt lide det sødladne og 'tøsede' som modspil til vilde vækster - især skærmblomster.

    Skønne billeder du viser. Tak for dit input - jeg siger som PH: 'Uenighed gør stærk'. Viise ord ...

    Kh Claus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Claus
      Ja nogle gange tror man at man bliver forstået... eller håber at læseren kan se det der står imellem linjerne...jeg ved godt at uanset hvor mange smileys, man sætter efter hver sætning, så er det læseren der helt selv bestemmer og afgør hvorledes skriveriet skal opfattes.

      Og ja, - der er jo ikke noget galt med det sødladne ind imellem. Jeg kan også godt lide flødeskum i de rette mængder.

      Tusind tak for gaven, som forleden kom med posten... både Bilka og Bing og Grøndahl, kan være ovenud tilfredse med dig som rejsende varerepræsentant. Deres investeringer er givet godt ud og de er heldige med at have dig :-)

      kh
      Kjeld

      Slet
  10. Hej Keld

    Dejligt indspark! Engang imellem må det ikke blive for indviklet, og fint. Jeg kan godt lide din tone. Jeg har selv en masse roser, som jeg holder af. Hvor i mod Klematis har jeg aldrig haft et godt forhold til. Det er pga. Jeg ikke har fattet konceptet ( ironi kan forekomme)... Jeg ser frem til dit næste indlæg.

    SvarSlet
  11. Jeg synes det er både morsomt og interessant at høre hvad folk har af forskellige likes og dislikes og hvorfor (du med klematis), - jeg bliver både klogere på planter og mennesker.
    go dag
    Kjeld

    SvarSlet