Høsttid i prydhaven















Slutningen af marts begyndelsen af april er sidste frist for at nedhøvle staudebeddets græsser og vinterstærke stauder. Helt bevidst har jeg valgt planter i græs- og staudebeddet, der formår at stå oprejst med smukke frøstande langt ind i vintermånederne, så der også er noget at fornøje sig over på den tid af året. Den sekundære gevinst, er varmen over arbejdet med at klippe, rive sammen og køre væk når skuespillet er ovre og det hele er kolapset. I år gør jeg forsøg med at køre hen over noget af staudebeddet med rotorplæneklipperen, så det visne plantemateriale kan gøre gavn som bunddækkemateriale. Måske er det måden at minimere sliddet på fremover? - Jeg har før sagt det; havearbejde, der har karakter af rengøring bryder jeg mig ikke om. Men her er det nødvendigt.

1 kommentar: