Thinking Garden


I England har man for år tilbage, stiftet en forening ved navn Thinking Garden, i forsøget på at få havefaget til at handle om andet og mere end konsumeringsindhold for storforbrugere. Ganske vist er havefolket noget af det mest købestærke folkefærd der findes (også i England) men deres fine havekultur inspirerede en håndfuld fagfolk til at skabe et forum, hvor man kunne diskutere og udbrede kendskabet til havers dybere liggende lag, så som kunsten, filosofien og den kulturelle indgangsvinkel til havefaget.


Mission:
The contemporary aesthetics of gardens
Gardens as they relate to other arts, and garden makers as they relate to other artists
The value of gardens to non-gardeners
The importance of gardens to society
The relationships between gardens and contemporary philosophy including scientific philosophy


En af de haver der er fremhævet som nyskabende og meget anderledes er arkitekten Charles Jenck´ have `The Garden of Cosmic Speculation´. I 2006 havde jeg fornøjelsen at tilrettelægge en Tema på DR2, med bl.a. vores egen havekunstner C. Th. Sørensen, efterfulgt af Charles Jencks mærkværdige have i Skotland. Haven er et kunstværk, der i sit formunivers, bygger på videnskabens landevindinger indenfor de seneste 100 år og fremstår som et havekunstværk, der absolut ikke tager afsæt i hverken Victoriatiden, engelske cottagegardens eller den landskabelige have, som også har rod i en af verdens bedste havelande.


Jeg har aldrig besøgt haven i virkeligheden. Der er mange andre haver der står før på min liste. Men jeg holder meget af det anderledes i denne have, - den har nogle værdifulde mærkelighedskvaliteter og vedkender sig sin tid og ikke mindst afspejler den ejernes filosofi. De enorme terrænmanipulationer blev starten på haven og opstod da Charles og hans nu afdøde hustru Mackie, gravede ud til svømmesø for børnene. Senere fortsatte de morsomme idéer med afsæt i dna-profiler, sorte huller, kometbaner etc.

Sitet Thinking Garden er ikke stedet for have-billeddyrkere, - fotos af den slags er der nemlig ikke ret meget af. Til gengæld er der rigeligt af læsestof for de der ikke holder sig tilbage i det engelske sprog.

Klik ind på linket øverst i linkboksen og læs mere.

4 kommentarer:

  1. Terrænmanipulation - dejligt ord. Og hvor er det dog fantastisk udført - og gennemført - i denne have. Fotoet med ternene kan jeg slet ikke få hold på... Tak for den interessante artikel.

    SvarSlet
  2. Rigtig spændende. Er det mon kun mig der ikke forstår ´klik på linket øverst i linkboksen og læs mere´. Hvor øverst, hvilken linkboks. For det kunne da godt være spændende at læse mere.

    SvarSlet
  3. ps:
    Ude til højre over feltet med faste læsere finder man LINKS.
    Her står Thinking Garden

    Go fornøjelse!

    - Det pepitaternede billede består af aluminiumsplader i forskellige størrelser og symboliserer hvad sorte huller gør ved os!!

    Best
    Kjeld

    SvarSlet