TARVELIGE TAGETES......

- at konfrontere sine fordomme

 Tagetes linneaus 60-70 cm høj
Som barn afskyede jeg lugten af tagetes. De mindede mig om min gamle, og noget utilnærmelige morfar. Som ung syntes jeg bare de var `for meget´ og symboliserede al den konformitet og forstokkethed man i teenageårene forsøger at tage afstand fra. Senere udviklede det sig til overbærenhed og hovedrysten af de folk der som han, praktiserede rækkerne af fløjlsblomster langs hækkanten mod gaden for på den måde - helt åbenlyst - at udstille den dårlige smag.
  
Blandede sorter i et 3 mdr. gammelt `køligt´ staudebed til TV.
En dag, blev jeg helt uforberedt konfronteret med ovenstående fordom og tidligere tiders forudindtagethed, da jeg som tv-vært og tilrettelægger på et haveprogram, blev opfordret til at arbejde med nogle af mine `have-hade-motiver´. Argumentet var, at det ville blive godt tv og samtidig kunne jeg slå to fluer med ét smæk: de tarvelige tagetes og min let fnysende holdning til farven gul.
 
Skaktern i mit parterrebed af persille og appelsintagetes ved Glasmuseet Ebeltoft
foto fra: http://havehyrden.blogspot.dk/
Jeg havde god hjælp af gartnere og havefolk der vidste meget om meget af det jeg var novice i, bl.a. tagetes, og hurtigt havde vi bestilt alt hvad der adlød søgeordet tagetes, på alverdens websider.
 Tagetes linneaus/ frø hos http://www.sarahraven.com/
I løbet af den følgende sommer, udfoldede der sig en plantegruppe for mig, og af en verden jeg ikke havde forstillet mig eksisterede. Der var tagetes i alle afskygninger med små limegule blomster, der var fyldte små og store blomster fra mørke rustfarvede til skrigende orange og der var kompakte og løse vækstformer, fra nærmest krybende til godt 1,5 meter høje buske, på bare en enkel sæson. Jeg indrømmer at jeg ikke elskede dem alle, men mine fordomme fik et ordentligt solidt og sundt spark der manede til eftertanke.
 
 Et varmt bed med et udvalg af de ca. 55 slags tagetes der findes
Under forberedelserne besluttede jeg at fylde hullerne i de helt nye staudebede ud med de mange forskellige tagetes, uden hensyn til farverne indbyrdes, men i flader og således at der ville komme en variation i højderne. 
Jeg ved det måske er barnligt! - ja lettere upassende for haveinteresserede og noget der nærmer sig Søren Ryges univers, at vise noget sådant på tv. Men mit ærinde var ikke at bekræfte hverken mine seere eller mig selv. Nok nærmere at "gå imod den gode smags tjeneste" og risikere noget, i håbet om at der under denne plantekategori kunne findes noget ukendt og få en ny viden om noget der ikke blot var uskønt, men mere nuanceret.
 Et blandet bed af urter, grøntsager og blomster. Det er velkendt for de fleste at tagetes har en positiv indvirkning på "træt jord", og at dyrkningsforholdene forbedres væsentligt efter blot en sæson med tagetes som vekselafgrøde.

Det er tankevækkende, at der males så mange uheldige billeder af solnedgange.  Måske kan det være fordi kunstneren er alt for forelsket i motivet og forhippet på at projektet skal lykkes, at han eller hun ikke formår at gengive det sete i samme nøgterne udgave som `den skaldede virkelighed´? - Og måske ville det være en idé, at vende sig mod et nyt og anderledes motiv, og male møddingen, for en kort stund, at slippe jagten på skønheden, og se hvad der sker.

At tilbede det smukke og hade det grimme 
er umodent.

Yanagi


Ps: 1000- tak til alle, af jer faste læsere, der sendte mig de flinke kommentarer i forrige indlæg.

13 kommentarer:

  1. Tagetes er ikke min yndlingste sommerblomster, men jeg så dem hvert år og bruge, som du gjort, at fylde hullerne i staudebed eller i køkkenhave.

    SvarSlet
    Svar
    1. har det præcis på samme måde. Indlæget er heller ikke en forsvarstale :-)

      bedst
      Kjeld

      Slet
  2. Der er nu ikke noget så herligt som at få sine fordomme sparket godt og grundigt ud af kurs! Tagetes har bestemt ikke stået på min yndlingsliste, men jeg har dog sået og plantet nogle stykker til at stå blandt tomaterne i drivhuset.

    På en havetur til England fik jeg pludselig øje på nogle skønne tagetes og i år har jeg planer om at gå fuldstændig amok i orange og dermed også tagetes af forskellig art. Dog vil jeg holde dem i krukkerne, så jeg stadig kan nå at fortryde, hvis det kommer dertil ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er godt med selverkendelse... egentlig er det sjovt at tagetes er en sådan plante, som mange elsker at hade og for dem, nærmest er blevet et symbol på dårlig stil, - eller i hvert fald noget man skal undskylde, beklage eller skamme sig over man har, hvorfor de af mange bliver henvist i køkkenhaveregionerne. - Go idé med det orange amokstunt du planlægger. Husker at C. Th. Sørensen engang sagde; at hvis man vil en farve, så er det om at ville den helt ud, - forstået således at eksempelvis orange er solnedgangens visitkort og at man gør klogt i at benytte alle de farver der er i en solnedgang for at få farven til at gløde. Kloge ord synes jeg. Spørgsmålet er så; hvor mange nuancer skal der bruges? og skal der også rødt og gult ind i sammenhængen, da de jo er en væsentlig del af farven orange!?? :-))))

      bedst
      Kjeld

      Slet
  3. Mon ikke den nye trend med orange også vil give tagetes et spark langt ind i modens lune hjørne? Om vi vil det eller ej har også haven sine modeluner og de kloge siger at orange er det nye sort. Fordomme har altid godt af at blive rystet og vendt. Vi har dem jo alle i et eller andet omfang, hvadenten det handler om planter eller mennesker. Dit indlæg her er tankevækkende.........først og fremmest fordi jeg har det på fuldstændig samme måde som du havde det med tagetes - det er noget ældre mennesker planter i snorlige rækker (med bar jord i mellem) i kanten af deres bede. Og de er grimme, usle og lugter grimt......altså planterne. Jeg kommer nok aldrig til at elske tagetes, men havde dem faktisk i haven sidste år - dog ikke i hverken orange eller gul, men cremefarvet - og kunne godt overveje at bruge dem som jordforbedring. Nogen stor plads får de dog aldrig i mit hjerte. Men jeg er holdt op med at "se ned" på folk der har dem i haven - for deres smag kan jo være lige så god som min og i bund og grund handler det jo om at finde det vi hver i sær holder af og glæde os over at andre har noget andet de holder af.........

    SvarSlet
    Svar
    1. Og ja det er måske der mine næste fordomme ligger; at man ikke kan "jage" med haver som med længder på nederdele, alt efter hvad moden dikterer. Haven er efter min mening det mere langsigtede projekt, og når man taler om mode kan det kun blive havens døgnfluer som violer, tagetes og ærteblomst der tilgodeser denne trang.
      Og forstå det nu endelig ikke som om, at jeg ikke bryder mig om violer og latyrus. det kunne jo blive den næste fordom! :-)

      bedst
      Kjeld

      Slet
  4. Er ikke overbevist... Hader stadig tagetes..
    :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved du selv hvorfor? :-))))

      Bedst
      Kjeld

      Slet
  5. Det må ikke være nemt at være tagetes, når billederne om de snorlige (og kedelige ) rækker endnu står så klart i folks erindring.
    Jeg syntes jeg har set dem dukke op hist og pist - især virker det som om at plantecentrene og frø-forhandlerne prøver at slå et slag for dem - som de nye sorte som Trine siger.

    Jeg er hverken bange for gult eller orange (kun lyserød ;-)) men jeg må sige at jeg har det lidt ligesom Skt. Helena. Vækstformen siger mig ganske enkelt ikke noget, men der er vel blot fordi jeg ikke har kunnet finde brug af denne endnu.

    Ellers er jeg da fuldstændigt enig; at elske det smukke og hade det grimme er umodent.
    Men hvad er grimt ? Det er der vel ikke noget er, hvis det ellers bliver præsenteret pænt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så har du ikke set ordentlig efter !!!!! - det var måske den største overraskelse for mig: vækstformen. For i virkeligheden er der ikke kun én vækstform men mange forskellige vækstformer, og som adskiller sig markant fra de velkendte kompakte grønne kupler helt tæt på jorden og som er oversået med fyldte blomsterhoveder. Tagetes linneaus er nærmest poetisk i sin transparente træagtige forgrening og med de små blomster på lange stilke. En anden (husker ikke navnet) der blev 1,5 meter høj, Gik folks næser forbi, og det var faktisk umuligt for mig at overbevise om at det var tagetes. Alle beskyldte mig for at lyve!! - De færreste tagetes er blevet mine Darlings, og de bliver det heller arldrig. men gtagetes er ikke bare tagetes!!

      bedst
      Kjeld

      Slet
    2. Ja ja Kjeld!
      Jeg må få pudset brillerne, men nu var det jo de gængse tagetes jeg refererede til...

      Slet
  6. Jeg ikke klar for fylte orange pongponger dessverre, men kryddertagetes og små enkle får plass i Hagen min. Eller rettere sagt ble de sneglenes favoritt nr 1. Nemesis?

    SvarSlet
  7. Sådan kan der jo gå nogle år før man er klar! - I mellemtiden kan man undre hvorfor!? :-))

    bedst
    Kjeld

    SvarSlet