STENGÆRDET

 Stengærdet er en gammel form for afgrænsning mellem have og agerbruget, ofte anvendt ved storgårde, herregårde og som afgrænsning omkring kirkegårdene. Karakteristisk for stengærdet er den dobbeltsidige fritstående væg af kampesten, fyldt med jord eller sten, hvorimod stendiget er ensidigt og en konstruktion af kampesten der holder fast på et terrænspring eller en jordvold.
 Her var opgaven at definere og placere et lavt stengærde som afgrænsning mod markerne.

To åbninger i stengærdet skulle give mulighed for at fortsætte to stier, ned mod et sumpområde længere ude i landskabet, bag markerne.
 Overkanten af stengærdet blev vandret for at korrespondere med havens flade terræn og bygningerne det skulle relatere til.
 Og fra at være en stenlinje med majs som baggrund
 blev det en fast og ret så markant linje, der kunne forankre de løse flader af fritvoksende enggræsblandinger med klippede stier imellem
Stengærdet skal stå helt nøgent uden vegetation og sikre at egnens padder får et nyt levested. Samtidig er det blevet et arkitektonisk indslag i den flade ager. Tanken er den, at fladerne med engblomsterne med tiden kan få selskab af lunde med frugttræer og give stedet lidt mere havekarakter.

11 kommentarer:

  1. Hej Kjeld.
    Det er blevet rigtig flot og autentisk til omgivelserne. Rigtig godt tænkt og flot udført. Jeg får helt lyst til, at gøre det samme i skel ud mod marken her..... Men jeg følte mig allerede som en stendame, fremfor en blomsterpige sidste år, og jeg er sikker på sådan et dige vil være en endnu større opgave, end de belægninger jeg har lagt!
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
  2. Det ser godt ud med de vandrette linjer. Jeg var ikke klar over forskellen på et stengærde og et stendige. Vil det sige, at et kirkegårdsdige i virkeligheden er et gærde?
    På billederne ser det ud, som om nogle af stenene er ret små, men de låser vel hinanden fast, så gærdet bliver holdbart.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er min fornemmelse at terrænet inde på kirkegårdene, for det meste ligger lidt højere end de ydre omgivelser, således at ydermuren er højere end indermuren. Herved kan man jo godt argumentere for at det hedder et kirkedige.
      Jeg er ret sikker på at gærdet nok skal blive stående de næste mange år :-)

      Slet
  3. Totalt flot arbejde, og fremragende effekt!
    Vi bor i nærheden af en gammel og historisk kro, ejerne har skabt et stengærde i rionet, det trækker hele stedet så meget ned-en får trang til at plante efeu op af det;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-(...ærgerligt!! den moderne form for stenmure; "gabioner" passer desværre ikke ind ret mange steder, oftest også fordi de er lavet af importerede og ikke lokale stenmaterialer.

      Slet
  4. Det er da ualmindelig smukt. Respekt ...

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er dygtige håndværkere, der har sat muren...

      Slet
  5. Hvor smukt! Kæmpe arbejde... Fedt, at det er så langt - et ordentligt slag i bolledejen!
    Men det er da også noget som kan riskere at stå længere end huset. Jeg kan huske, jeg i en fjern fortid rendte rundt i skovene på jyske ås og registrerede ejerlavsdiger. De havde overlevet, at jorden blev købt og solgt, at menneskene forsvandt generatione efter generation.
    ..Måske Trump har fat i noget med den der mur...?

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha!
      - heldigvis er der forskellige former for mure, de populære og de knap så populære, - jeg husker også en i Berlin,. som de fleste var glade for blev revet ned.
      Her på egnen er der rigtig mange stendiger, faktisk er byen vi bor i, en af de landsbyer i landet der har de fleste stendiger. Desværre er hovedparten af dem begravet i ukrudt, jord, affald og efeu.

      Slet
  6. Kære Kjeld, meget smukt. Det er et håndværk som kræver sine mænd at bygge. Vi har jo flere stengærde i haven, og rigeligt med sten i bunker, måske jeg ligefrem har fået mod på at genopbygge dem. Rigtigt flotte som de afgrænser et agrikulturelt landskab.
    Venligst
    HEnrik

    SvarSlet