Det kompromisløse...

Mit samarbejde med Claus Dalby er ofte et emne jeg taler med mine kunder om. Dels refererer mange til hans bøger og blog med hans generøse omtale af vort samarbejde, dels fortæller jeg selv mange gange, om de gode sammenfald der opstår, når mine forslag til havens arkitektur og grundstruktur, bliver mødt af hans evne til at pryde rammerne med nogle udsøgte og helt igennem fantastiske plante- og nuancesammensætninger.
 Kontraster; vital frodighed imod skarpe linjeføringer, og planterigdom imod stille og rolige flader.
Hvor skarp tør man være?
Når jeg trækker eksemplet frem, så er det fordi mine kunder oplever det som et godt pædagogisk eksempel, der er til at forstå. Det er nemmere at indse, hvor vigtigt det er, at der både er en skarphed, præcision og tydelig formidé i en have, når de arkitektoniske og formelle virkemidler bliver mødt af en tilsvarende vital, frodighed, - og hvor der er arbejdet lige så bevidst og kompromisløst med disse, hvad enten det er i farvevalget, eller det er i væksternes blødgørende statur. To elementer der i det samlede billede giver et overbevisende udtryk og uden at haven stivner i dogmatik. Det præcise imod det upræcise. Det arkitektoniske imod det fritvoksende.



 Mange af de opgaver som Claus har bedt mig om at deltage i, har været forbedringer af havens struktur og form, for dermed at kunne øge rumvirkningerne og som har givet luft og plads, så de sublime plante- og farvesammensætninger rigtigt kunne komme til deres ret. Jeg står for det meste ret måbende overfor den idérigdom og farvefantasi, der flyder ud af hans hoved og hænder og som resulterer i de mange smukke og levende havebilleder han får fremskabt. Jeg må kapitulere! - Han er da også en kæmpe inspirator for mange, både novicer og garvede havefolk. Det er sjældent man møder et menneske, der arbejder så vedholdende langt ned i detaljen og som er sig så bevidst om hvor éns egen styrkesider ligger og hvor man må hente hjælp. - Det handler vel om selverkendelse? Her kan man også blive inspireret.


 Ud for husets frontiespiece var der oprindeligt et stort sammenhængende staudebed som Claus havde udformet i samråd med Anne Just. Efter endt arbejde af en ret så omfattende opgradering af havens stier og gange og hvor gartnerne var ved at pakke sammen, fik jeg fremstønnet under vores rundgang i haven; " Det ærgrer mig lidt, at vi ikke fik lavet en åbning i takshækken her og etableret en trappe op til huset og stillet en bænk, så man herfra rigtig kunne tage haven i øjesyn og opleve den i sin  fulde længde!"

Claus kunne øjeblikkelig se hvad jeg mente og bad gartnerne om at blive og gøre "projektet færdigt".








Det er bl.a. sådanne eksempler, ud af mange, der gør det fornøjeligt at råde og vejlede. At man bliver forstået, at konsekvenserne bliver taget og at der ikke bliver gået på kompromis. Claus ringer også ofte og spørger om jeg ikke lige har tid til at komme omkring og giv ham et råd, med ordene: " Jeg vil synes det ville være rigtig ærgerligt at have lavet noget og så kommer du bare forbi en dag og siger; "Ja man kunne jo også have...."

Det er en fornøjelse at møde de kompromisløse. Og jeg glæder mig til at høre ham og er ret spændt på hvad han vil fortælle om, fra sin have, når han står uden for egen matrikel, under The Garden Party d. 17 juni kl. 15. med sit lille foredrag her hos mig, i Ellipsehaverne på Djursland.

5 kommentarer:

  1. God Idé med sådan et arrangement som dit! Både Bent Vinkler og Claus Dalby på samme dag! Jeg kommer :-)
    Garden Party . . . det har vi osse her på Vilhelmsdal denne weekend! Kirsebær Alléen blomstrer og giver anledning til en fest! Her kommer en større flok malere og tegnere herud og maler Pink Kaos ved en akvarel workshop jeg vil gentage hvert år fra nu!

    SvarSlet
  2. Kære Kjeld

    Skønne billeder. At Claus Dalby er kompromisløs hersker der ingen tvivl om. Ejheller at hans have ville have været anderledes uden dine idéer. Det er med beklagelse, at jeg som havenovice må erkende, at jeg ofte ikke helt tænker over, hvorfor en have virker uimodståelig og fantastisk på mig. Muligvis fordi vi alle oplever tingene forskelligt? For mig handler det meget om de stemninger som grafik, farver og dufte i samspil udstråler. Jeg ser detaljerne, men det er helheden der påvirker mig. Stemningen. Jeg har før sagt, at jeg har lyst til at bo inde i Claus' bøger :0)

    Jeg sad og så en af Haven i Hune udsendelserne, som jeg har optaget, med en lidt kunstnerisk havenabo. Vi så et segment med Claus, da jeg sagde "for pokker hvor ser det forrygende ud", hvortil hun sagde: "Stop. Sæt den på pause. Hvorfor synes du, at det ser godt ud. Hvad er det, han har gjort?" Jeg skulle faktisk anstrenge mig lidt for at svare. Især fordi hun blev ved med at spørge "og hvad mere?" Det var en smule forvirrende for mig at "se" på den måde og nedbryde i detaljer. Men afgjort spændende.

    SvarSlet
  3. Hvor må det være dejligt for jer at have hinanden at sparre med. Jeg er stor beundrer af Claus Dalby og hans evner til at sætte planterne samme og selvom jeg har været begejstret for hans have siden bogen Den levende have udkom, synes jeg at den er blevet endnu mere spændende og fantastisk i de senere år med de arkitektoniske strukturer er tilført og jeg kan næsten ikke forestille mig at I kan finde på at tilføre den mere:-)

    SvarSlet
  4. Nu er det ikke min opfattelse, at den gode Claus Dalby spenderer ret meget tid på at sidde i sin have. Måske i virkeligheden lidt til den side, der er for lidt.

    Men ved mine besøg i haven har jeg bidt mærke i denne lille genistreg, som bænken foran huset i mine øjne er. Et naturligt udgangspunkt til hele herligheden, som inviterer ned at trappen og videre ud - en "overbliksbænk". En frister til at kigge nærmere.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Kære alle
    1000-tak for jeres pæne ord og kommentarer. Jeg fornemmer en lige så stor benovelse hos jer, for Claus´ evner til at sprede begejstring og havelyst, som jeg oplever. Ofte gentager jeg, at jeg ikke har de samme midler og den samme mængde arbejdskraft til rådighed som han og at jeg må klare mig med mindre. Det er der stor forståelse for, og vores gentagne havebesøg øger hver gang vores gensidige respekt for hinanden og de løsninger vi vælger, er også ofte til gensidig inspiration for den anden. Vi bruger faktisk ikke særlig meget tid på Ka´li´og ka´ikk´li´!

    God weekend
    Kjeld

    SvarSlet