PLAGIAT, PASTICHE ELLER PARAFRASE?

Hvert år bruger nogle af klodens største virksomheder milliarder på at lede, finde og retsforfølge de lyssky fabriksejere som i verdens afkroge har besluttet sig for at udnytte forbrugernes store købelyst og tjene penge på at fylde markedet med piratkopier. Her bryder man loven, fordi monopolet og ophavsret på designervarer netop er forudsætningen for at de rigtige producenter kan tjene de mange penge. Og vi hjælper godt til som storforbrugere, når vi støtter op om den filosofi, fordi vi jo betaler i dyre domme for mærkevarerne, der bl.a. skal pleje vores store interesser for de vigtige signalværdier de giver os.




Ganske anderledes forholder det sig med huse og haver. Her er der ingen copyright. Deres mange forskellige principper om udformning og indhold hviler på skuldrene af flere tusinde års stil- og kulturhistorie og det er en helt selvfølgelig og naturlig del af selve havebegrebet, at vi frit kan låne, hugge eller stjæle idéerne fra hinanden. Her kalder vi det blot for inspiration og påvirkning, og med fine arkitekturgloser; `nedsivning´. 
Man kunne også kalde resultaterne for plagiater eller med lidt pænere betegnelser; pasticher og parafraser, der dækker over mere end bare dårlige kopier.




Et maleri af den danske cobrakunstner Ejler Bille.
 
Jeg vil da også her tillade mig, at vove den påstand, at der på et helt århundrede kun viser sig en enkelt stjerne eller to på havehimlen og som kommer med forfriskende fornyelser og viser os nye veje for havernes udvikling og indhold. Resten er lånte fjer eller gammel vin på nye flasker. Og det er vel egentlig også meningen? For hvad skulle vi ellers gribe og gøre i? – Vente på næste århundreds havestjerne.

Ovenstående tre fotos er dels belægninger, en havetegning og bede med grus af den Brasilianske Landskabsarkitekt Roberto Burle Marx 1909 – 1994. / library.com.

Ovenstående fotos er dels havetegning dels bede fra Charlottehaven af tegnestuen SLA.

Jeg er selv en flittig forbruger af havetyper fra forskellige egne, kulturer og historiske tidsepoker. På det vis peger der tre fingre tilbage på mig selv når jeg løfter pegefingeren. Og måske har havekulturen sat sig så fast i os alle som en slags havegener fra vores forfædre, så vi har vanskeligt ved at ryste os fri og finde på noget andet og nyt end det vi har set igennem dusinvis af tidligere generationer? Et formsprog med plantegrupper og haveindretning så vi ikke skiller os helt ud fra mængden og de gængse normer, så ingen heller kan komme og pege fingre af os her?
Hækfragmenter i haven ved Weddw House, se link på ThinkinGarden.
Jeg er helt enig i at denne have er ganske interessant og spændende, men at påstå den skulle være en moderne romantisk have er overdrivelse. Det meste er baseret på forhistoriske spilleregler i formsproget, der også i pynt og udtryk ligger meget tæt op ad renæssancehaverne. Og det klarer man ikke med at male en bænk pink og klippe en ekstra bue på en udvalgt hækoverkant.
Piet Oudolfs private have med de berømte hækfragmenter ved Hummelo i Holland. Her kan man begynde at diskutere hvorledes de fragmentariske elementer fra forskellige tidsepoker er sammenstillet i et nyt og overraskende moderne design og hvor ophavsmanden viser at han kan tænke abstrakt. http://www.oudolf.com/piet-oudolf

Men nu og da kan man godt få lidt afsmag, når folk påstår at de selv har fået idéerne, selvom det er indlysende, ganske trivielt og afslørende at der er blevet copypastet og i så stort omfang mellem fagfolk som ikke tidligere er set.

I Jane Brown´ The Modern Garden fortæller hun interesserede havenørder (læs: eliten) om den moderne private haves opståen og udvikling de seneste 100 år. I slutningen af bogen efterlyser hun fagfolk der kan bringe 1930érne, 40érne og 50érnes moderne haver videre ind i det næste årtusinde, under henvisning til at hun desværre må konstatere at formsprog og indhold kopieres og går igen kloden over uden islæt af nyt. 
Vores danske ditto; Malene Hauxner, har skrevet om billedkunstens indflydelse på havekunsten over den samme periode i bogen Fantasiens Have. 
Og herfra kunne man også fint starte igen og begynde på ny. 

Helt forfra!



NB: med ganske lidt fantasi kan man nemt overføre de nedenstående begreber på mange af nutidens haver, - både offentlige og private anlæg.

Fra Wikipedia:
Plagiat er et ord fra latin som bruges om en efterligning, især af en kunstners eller forfatters værker, under foregivende af at arbejdet er selvstændigt og originalt kunstværk.

Pastiche pasticcio, postej, af pasta, dej) bruges om kopier eller efterligninger af kunstværker eller en bekendt kunstners arbejde eller om en tids kunststil, ofte med hensigt at skuffe publikum med hensyn til navn eller stil; heraf igen om et kunstværk, der i utilladelig grad eftergør en anden og større kunstners manerer og stil: et makværk.
Udtrykket har især været brugt for de navnlig på de italienske scener tidligere forekommende sammenskrabs-operaer, der var sammenflikket af musikstykker, arier eller hele scener af forskellige ældre operaer og forskellige komponister og forsynet med ny tekst.

Parafrase (fra latin paráphrasis via græsk para phraseïn) er en fri bearbejdning af en anden kunstners værk. Det kan være inden for litteratur billedkunst eller musik.

11 kommentarer:

  1. Lige mine ord - bare med dine :-)

    Jeg kan godt lide at du tager ordet inspiration op. Mange syntes at bruge det, men hvad dækker ordet egentligt over ?!

    Tak for et superfedt indlæg !!!

    SvarSlet
  2. Hej Karina
    Tak for det!
    tjaah- inspiration er for nogle et begreb man skal sidde og vente på falder ned fra himlen, - helt af sig selv! - I min optik er det noget ret udefinérbart som man skal gå ud at lede efter og gøre en ihærdig indsats for at arbejde sig ind på. Jeg tror det er en god idé at bruge sanserne og måske gå på jagt lidt andre steder end der hvor man normalt opholder sig.
    Og måske skal vi lede det samme sted flere gange før vi opdager hvad det er der ligger og venter for fødderne af os.
    Serendipity betyder at man finder noget værdifuldt på et tidspunkt hvor man leder efter noget andet.
    Happy accident! - det kan også være en måde!!

    Go dag
    Kjeld

    SvarSlet
  3. Det er jo det !
    Og ja inspirationen er der ! Om det er i kunsten, musikken eller cigaretskoddet i den tallerken med kartoffelmos, der ikke blev spist op.
    Da jeg arbejde som designer, blev jeg ofte spurgt hvad jeg lod mig inspirere af og dette var netop svarene, i alt det der var udenfor emnet.
    Sjældent blev svarene modtaget med interesse, for de fleste mennesker var mest interesseret i hvilke modeskabere jeg "lod mig inspirere af " og modeskabere anede jeg ikke en kæft om - hvilket jeg til stadighed ikke gør.
    Jeg tror at det er sundt i en skabelsesprocess at rense hovedet og starte forfra.
    Helt forfra som du siger.
    At glemme og vente - med sluserne åbent på vidt gab.

    SvarSlet
  4. For en amatør som mig at se er det en problematik, som må være særdeles relevant for havearkiteter og -designere, men mindre relevant for os haveamatører. Dog er naturligvis spændende også for os amatører at udforske, hvordan havekulturen/havekunsten har udviklet sig, og hvordan tidens kunsttendenser afspejles i haven, så jeg har lynhurtigt reserveret de to bøger på biblioteket.

    SvarSlet
  5. Uha, denne måtte jeg sove på, for ikke med militaristisk røst at råbe: ”Program. Analyse. Program. Analyse!!!”.

    Jeg er sådan en blåøjet og ikke altid særligt profit-orienteret størrelse, som kan blive hvidglødende over disse plagiater og kopiering af ”en sprød facade i Arkitekten”. Man kan godt forsøge at kopierer, men det bliver jo blot billedet - ikke tanken, fornuften og idéen bagved som jo netop er dem der slår igennem og danner billedet i originalen!

    Hvis hver en opgaves program og behov blev taget alvorligt ville kopiering aldrig være mulig! Inspiration til løsninger – jovist – men ikke gengivelser uden reflektioner og forståelse for ”Hvorfor dette valg på dette sted!” Hver en opgave har sin særlige ”sjæl”, som man skal finde ind til og som gør hver opgave til sin egen!

    Jeg er som Karina komplet ligeglad med hvilken stil noget ligner, for det er ikke det der er væsentligt – det væsentlige, udfordrende, men også komplekse er jo, at få behov, kontekst og brugernes verdensanskuelse til at gå op i et samlet udtryk, set med mine ikke altid særligt runde og ”quick fix fornuftige” øjne.

    Dejlig dag fra
    Katinka

    SvarSlet
  6. Hjertelig tak for kommentarer.
    Karina! - Hvad med en rundbordssamtale med Vita og Harold, Lagerfeld, Jekyll og Lutyens og Oscar De La Renta så vi kan få os en snak om stil!?
    Marie! - jeg er erhvervsskadet, men håber du får noget ud af det alligevel!?
    og Katinka:
    Er du godt nok aldeles revnende ligeglad med stil?

    Go dag
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bord føler jeg mig nu ikke berettiget til at sidde ved, men jeg ville da gerne være med på en "lytter" :-)

      Slet
  7. Nej men med i den optik, at det er den der er styrende som billede - håber du fik den betydning med...

    Jeg underkender hverken stilarter, ikoner og inspiration - tværtimod, men dette søgen efter de lette løsninger, at gå efter fernis frem for substans - dét er ikke mig. Næh...ikoner er til for at åbne øjne, ikke for at blindt eftergøre i andre sammenhænge....

    Dejlig aften herfra mig, der kan lide noget har stil - men det er så lige det - hvad har det?

    SvarSlet
  8. Interessant tema :)
    Alle vil være unike, men ikke skille seg ut ;)

    Om ikke havekunsten har endret seg mye på hundre år, så har måten vi lever på endret seg. Kanskje der man burde ta utgangspunkt?
    Vi har større boflater, men har krympet utearealet. I forstedene er husene blitt større, mens tomten er blitt mindre. Samtidig holder man gjerne på den tradisjonelle husformen plassert midt på tomten. Trist, synes jeg.

    SvarSlet
  9. Hej Katinka
    Så er jeg helt med igen! - Tak.
    og
    Edgar
    rigtig hyggeligt at høre fra dig igen. Jeg synes du rammer præcist i pletten med det du skriver. Byplanlæggere og landskabsarkitekter har i de urbane arealer, som torve og pladser i storbyerne hvor det er granit, stål og glas, draget konsekvenserne helt ud. Her er det ikke planter men stenoverflader, der tåler hårdt og vedvarende slid af rulleskøjter, skateboards etc. Men det har selvfølgelig ikke meget med private haver at gøre. Alligevel tror jeg at byarealerne har haft en voldsom afsmittende effekt på hvorledes vi tilrettelægger vore haver i dag. Enten som små kopier af tidligere tiders haver fordi vi trænger til modvægt på den hurtige udvikling, - eller også vælger vi løsningen med granitten, stålet og plastikmøblerne. -
    og
    WOW sikke kamelier du har. der er vanvittig flotte.

    Go dag
    Kjeld

    SvarSlet
  10. Hei igjen :)
    I det offentlige rom vil jeg tro det har vært mer anledning til å tenke nytt, da landskapsarkitekter og byplanleggere har kunnet jobbe sammen på et tidlig stadie og ut i fra nye behov.
    I private hager er mitt inntrykk at landskapsarkitekten først slipper til når huset står ferdig, og at man er mer låst i et tradisjonelt mønster. Det er har nok havekunsten fått lide under.

    En del spennende å se og lese synes jeg det er i boken 'The Modern Japanese Garden' av Freeman og Nosè.

    God weekend
    Edgar :-)

    SvarSlet