THERE´S JOY IN REPETITION - GENTAGELSENS MAGI

 
Gentagelse af ellipseform som haverum, langs en hovedakse (til venstre) og hvor de hvide gang- og sigtelinjer, er trukket med viskelæderet hen over skitsen.

Tekst fra udstillingen "There's joy in repetition" er venligst udlånt af Helle Hove og i denne sammenhæng, underbygger den en skitse og billedserie, der kredser om min egen have.
 
Trykt første gang i "Kunstuff - art-craft-design" No.1 2004
Hvilken virkning har det når kunsthåndværkeren gentager figurer og former? Keramiker Helle Hove går på opdagelse i gentagelsen, som den kan ses i mønstre og ornamenter og finder både meningsfylde og fornedring, hverdag og guddommelighed.

Jeg blev advaret mod den - gentagelsen. Af min gamle højskolelærer. "Lad den figur stå alene", sagde han, "Den er unik, kraftfuld i sig selv. Hvis du gentager den, bliver det en dekoration" Og ordet dekoration lød på en ildevarslende måde af noget mindreværdigt.
Og det kan ikke nægtes: Gentagelsen er farlig. Gentagelsen er fornedrende.
Jeg gjorde det alligevel. Gentog figurer i borter og på rækker, over fladen i mønstre, omkring et centrum som en blomst, rundt om krukkens cylinder, i symmetriske formationer som kors og trekløver og i forskudte størrelser som en slanges skæl. - Og jeg havnede på den måde i en af kunsthåndværkets kernediscipliner.
Tekstiltrykket, vævningen, pottemageriet, smykkefremstillingen - ja, langt de fleste håndværk - alle benytter de sig traditionelt af gentagelsesprincippet i det visuelle udtryk. Fra de helt primitive tommelfingertryk hele vejen rundt om en lerkrukke til det ægte tæppes komplicerede forgreninger af mønstre og spejlinger.
 
Gentagelsen af varierede ellipseformer, tænkt som strukturgivende element i staudehaven

Fra enkeltdel til helhed
Gentagelsen er fornedrende. Den er meningstømmende. En figur, der mangedobles mister automatisk sin unikke identitet, sin værdi. Den ene eller den anden, det bliver hip som hap, de er jo ens alle sammen. Også placeringen virker underordnet, for selv hvis man står med et trykt stykke stof med en helt konkret afgrænsning, så virker det i princippet som taget ud af et idealmønsters uendelige udstrækning.
mønsterforslag til buksbomparterre

For sådan er det også: På forunderlig vis virker gentagelsen også idealiserende og meningsgivende. Ligesom det berømte billede med den hvide vase, der pludselig kan ses som to sorte ansigtsprofiler, kan man også slå en opfattelsesmæssig kolbøtte ved gentagelsen. Pludselig oplever man det, der ikke er håndgribeligt. Mønsterets princip, geometrien, den bagvedliggende orden. Nogen ser måske ligefrem en guds styrende hånd, som man fornemmer det i de islamiske mønstre. På den måde bliver enkeltdelene først tømt for deres individuelle mening og derefter ladet med en ny - helhedens.
18 søjler langs en krum gang i et ellipseformet sort rum

 
17 søjler på koncentriske ellipseformede cirkler
Alt kan gentages
Det vigtige bliver nu mellemrummene, organiseringen, rytmen. - Rytmen, hvor hvert enkelt tommelfingertryk på krukken ses som et taktslag, og hvor ornamentets slyngninger opleves som billedmusik. I princippet kan man gentage alt - fra den strammeste form til en hvilken som helst snotklat og frembringe mønstre, der er som skudt op af en arketypisk ur-grund.
Det arbejder jeg med for tiden: Jeg bruger tusindvis af små identiske keramiske "skaller" og lægger dem op efter et simpelt kalejdoskopisk mønsterprincip. Ved at dreje enhederne lidt i det tænkte kalejdoskop, ændres hele mønsteret. Det er en selvforglemmende, årtusindgammel leg. Superenkel. For mig handler projektet om at skære ind til benet i en udgravning af mønsterverdenens dinosaurusskeletter.



Mønster af skrå, krumme bede med to rækker ellipseformede klodser
Livets pulsGentagelsen giver en øget følsomhed overfor de små udsving. Den er den underliggende takt, der kan spilles op til, nøjagtig som i musikken. Afvigelsen kræver regelmæssighed for at have noget at afvige fra. Systemet skal være der for at kunne brydes. Variationen kan først opstå, når der er en gentagelse at variere over.  - Det er slående hvordan gentagelsesprincippet i mønsteret, rækken og ornamentet afspejler livets egen formgivning af dyr og planter. Hele tilværelsen er bygget op over en puls af gentagelser: Hjertets slag, døgnets rytme, kroppens genkommende behov for mad og for søvn.
Froutage: 9 ovale blade fra parykbusk i formation
Hverdagen er gentagelse.
Ritualet, bønnen, meditationen bygger på gentagelsen. Vores egen folkekirke gør det, som biskop Jan Lindhardt udtrykker det: "Gentagelsens tid er den hellige tid". Hverdagen og det hellige. Tænk over det. Er det de medbetydninger, der hænger ved, når gentagelsen bruges visuelt?
5 ellipseformede pletter af højt græs på en klippet flade
Gentagelsen som ideal
I vores moderne samfund har vi et anstrengt forhold til gentagelser. Vi hylder det modsatte: Nyheden, forandringen, oplevelses-kicket. Men gentagelsen er et livsvilkår, vi som mennesker er piskede til at forholde os til.
Psykolog Henrik Høgh-Olesen fra Århus Universitet understreger, at enhver udvikling bygger på gentagelsen: Hvis man kan overskride det umiddelbare kedsomhedspunkt og fortsætte ned i fordybelsen vil der åbne sig døre til helt nye oplevelseslag. Tag kærligheden. Igennem gentagelsen - f.eks. hverdagen med en ægtefælle - når man dybere lag, end nok så mange nye forelskelser nogensinde kan føre til.
Allerede i 1800-tallet pegede filosoffen Søren Kierkegaard på noget af det samme (hvis det skal fortælles så kort). Han brugte begrebet "gentagelsen" om den idealtilstand, der kan opnås ved at vælge det konkrete daglige liv og være fuldt til stede i hele livets række af øjeblikke.
Ellipseformede ligustersøjler langs randen af dobbeltbede med græsser og stauder
Tilbyder den billedlige gentagelse samme mulighed for transcendens og gennembrud til nye oplevelseslag? I hvert fald har vi her opskriften på den bedste måde at opleve et mønster: Den meditative, selvforglemmende måde, hvor man slipper sin angst for monotoni og følger mønsterets musik. - Hvor man mærker gentagelsens magi.

Klik ind på Helles Hoves site og se hvorledes hun repeterer.

 

9 kommentarer:

  1. Spændende indlæg, som er hver at tage med i sine arkitektoniske overvejelser. Jeg kan godt se haven for mig, som et stort kludetæppe der holdes sammen af ramme og gentagelser krydret med farverige felter. nærliggende sammenligning nu jeg faktisk i gang med et tæppe mens haven ligger under sne.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er oplagt at tage den lille skitse eller det lille tæppe med i sine overvejelser som grundplan eller idéoplæg til en ny have......eller blot lidt omlægning.

      bedste hilsener
      Kjeld

      Slet
  2. Utrolig spændende læsning, der i den grad giver stof til eftertanke på mange planer!

    For ikke længe siden så jeg dine søjler for første gang, i en præsentation af jeres have(http://haven-i-freltofte.com/. Vel de fik mig til at stoppe op, du har tidligere snakket om haven som kunst, og jeg betragter det jeg ser som kunst. Spændende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de venlige ord....det er ofte ret svært selv at vurdere niveauet af det man selv laver.....det er straks anderledes med naboens kat :-)

      bedst
      Kjeld

      Slet
  3. Hold kæft !!! hvor er det godt skrevet :) :) - jeg tror at det er lige det "spark" jeg skal have for at gøre min forhave færdig :) :) (pga. opgravning af nyt kloakrør)

    Flot arbejde Kjeld :)

    SvarSlet
    Svar
    1. held og lykke med forhaven...............og ja Helle Hove er god til at formulere det vi andre godt ved, hvis vi tænker os grundigt om..

      bedst
      Kjeld

      Slet
  4. Tak for et klogt og tankevækkende indlæg. Jeg nyder i den grad dine blogindlæg, som altid kobler det visuelle med dybe tanker. En nydelse og meget inspirerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. selv tak...det glæder at Helles ord finder nye veje....

      bh
      Kjeld

      Slet
  5. Meget intressant og inspirerende! Jeg kommenterer sjældent, men læser din blog jævnligt og den er virkelig en af der giver noget. Bedste hilsner Sophia

    SvarSlet