C.Th. Sørensen in memory.

En akvarel af C. Th. Sørensens Geometriske Haver i Herning. Selv kaldte han dem for "De Musikalske Haver". Til venstre imellem ellipsen og trekanten ser man en hækskive, 11 meter lang og 9 meter høj, der er grundelementet for siderne i alle polygonerne: tre, fire, fem, seks, syv og ottekanten. Her står de som tomme smykkeskrin, men jeg synes de er meget inspirerende for en anderledes og meget utraditionel have

Da jeg i 2005 tegnede Ellipsehaverne, vidste jeg på forhånd at det skulle være noget med mange rum lavet af hække. Jeg tegnede hele sommeren og indtil en uge før alle hækplanterne kom med fragtmanden i slutningen af oktober, troede jeg at formen skulle være firkantet. Der var mange ting i planen der ikke helt gik op følte jeg. Det krumme terræn kunne ikke helt forlene sig med de firkantede rum. Det ville komme til at ligne nogle tørre osteskorper med bøjede sider tænkte jeg, indtil jeg pludselig en dag begyndte at tegne krumme vægge, præcis som jeg havde formet mine krukker og vaser og fade i ler, mange år der forinden. Pludselig gik det hele også op med de bugtede horisontlinjer i det omgivende landskab. Og stringensen kunne jeg få lov at få afløb for med en skarp, flad, vandret overkant på alle hækkene.


På vestsiden af bøgegangen ligger Græs- og staudehaven ud for det gamle stuehus med dobbeltbede på hver side af en græsplæne i præcis 100 meters længde, med snoede kanter formet af ellipsekurver og flankeret med 9 klippede ellipseformede trommer af liguster, for at skabe ro. Det har meget lidt med C. Th. Sørensen at gøre.

C. Th. Sørensens ovale kolonihaver i Nærum bar jeg i erindringen og De geometriske haver i Herning med de forskellige størrelser af rum lå ret præcist i min bevidsthed. Det skulle være forskellige størrelser af særhaver. Jeg havde netop lavet et portrætprogram om ham i dansk fjernsyn på DR2.
Jeg vidste, at der skulle være et varieret forløb i mellem de forskellige ellipser, således at mellemrummene kom til at spille en væsentlig rolle som have. Endelig skulle der være nogle kig ud i det landskab de ligger i. Mange krav at stille til en have.
Men det hele er forsøgt at løse på ret simpel måde, - og med skyldig tak til Carl Theodor Sørensen, der var enkelhedens mester.


På østsiden af den 100 meter lange bøgegang, ligger de 6 ellipser af forskellige størrelser, forskudte for hinanden og med hvert sit indhold. Rummene imellem ellipserne holdes nogenlunde tomme, for at forstærke de smukke hækkrumninger, det grønne gulv, den stor ahorn ved huset og himlen, hvorfra vi får lyset og et skysceneri, der hele tiden skifter. I venstre side af billedet, ser man en lille passage, der fører ind til de næste mellemrum.


Når man kigger tilbage, ser havebilledet ganske anderledes ud og man kan nemt forestille sig at der her kan holdes en fin fest d. 17 juni.



Længere oppe, hvor ellipserne står tættere, bliver haven mere labyrintisk. Man får mulighed for at vælge forskellige veje og sigtelinjer igennem de klippede døre lokker.


Køkkenhavens krumme væg med en døråbning ligger som en bygningsrest på det skrånende terræn og med udsigt til landskabet gennem opstammede pil.


På modsatte side fortsætter køkkenhavens krumme væg som ringe i vandet med klippede buksbomsøjler der ligeledes står på krumme linjer af vintergækker i marts måned.I spøg døbte Anne Just området som "Mindelunden", og det har det heddet lige siden


Jeg ønsker og håber at alle mellemrummene vil bliver fyldt godt ud med glade havefolk d. 17. juni til THE GARDEN PARTY.