Det skulle man næsten tro, når man ser hvor lidt udbredt og sjældent anvendt den er i haverne. Der er sikkert dem som vil hævde, at det er en kommunal plante, eller at den er både invasiv og giftig i fejlagtig forveksling med den noget større plante, som man finder forvildet i naturen og som af nogle kaldes pilurt og andre; japansk boghvede. De to pileurt har intet med hinanden at gøre, men de har det til fælles at de passer sig selv og på det nærmeste; kvæler alt ukrudt på jorden under dem. Den jeg her vil anbefale er den lille kertepilurt, på latin: Persicaria amplexicaulis og det er en utrolig nem og driftsikker plantegruppe, der virkelig fortjener mere udbredelse i danske haver.
Det er en plantegruppe der udmærker sig i små gentagne grupper i større staudebede, for de skal nok klare sig mellem alle de andre planter. De er også eminente i større flader fordi deres blomsterstande er så små og elegante med de oprette spir og danner en god kontrast til det grove bladværk på planten, der hurtigt danner en form. I mindre haver kan de nemt styres med spaden og de bliver aldrig besværlige hverken at grave op eller plante ud. Og så findes de selvfølgelig i forskellige højder.
Så kommer vi til farven.
Jeg ved at mange har det svært med rødt, og specielt røde farver i staudebedet. Men lad mig have lov at forklare: rødt er ikke bare rødt, selv om den hører til primærfarverne. Rødt kan hælde mod gult, hvidt, sort, og blåt og efterhånden er der kommet så mange sorter at de findes i et utal af nuancer. Men det er med persicaria som det er med rosengruppen: En plante skal ses på stedet og vurderes med farve højde og drøjde i de rette omgivelser, og ikke vælges og anskaffes ud fra farvepigmentet på en glittet side i et plantekatalog. man må se planten i blomst.
I forlængelse heraf er det værd at bemærke at plantens farvede blomsterstande har et meget transparent (gennemsigtigt) udtryk (farvevirkningen bliver ikke så koncentreret) og derfor egner denne plantegruppe sig sammen med snart sagt alle andre staudetyper, inklusive prydgræsserne.
Særligt sammen med dem, smitter farverne fra persicaria af på omgivelserne og persicaria planternes struktur giver via bladværket en solid tyngde og de slanke spir på stilkene; en bemærkelsesværd lethed til et hvert bed.
Blomstringen varierer en smule fra juni til frost. Nogle har kortere blomstringstid, men fælles for alle er at deres bladmasse nærmest forsvinder helt fra jordens overflade kort efter den første nattefrost. Man skal altså ikke køre haveaffald væk. Eneste minus er at vinterhavens bede har bare pletter der hvor de står, så derfor er det en idé at plante dem lidt inde i bedet.
Tørke og efterårsvejr med let nattefrost har stort set samme virkning på bladmassen: Den gløder før den forsvinder fra jordens overflade.
En plante eller to af den vilde art; Persicaria polymorpha, står her bagerst i et af mine store staudebede med sine spektakulære blomsterstande, der holder det meste af sommeren og visner i en `ikke ucharmerende´ brun nuance hen på efteråret. Det er virkelig en plante der vil noget og som let bliver tre meter høje på en sæson.
Jeg har ofte talt med Anne Svane fra Staudestedet om hvor uforståeligt det er, at de fleste af hendes kunder i butikken går pænt uden om persicaria. Måske kender de den ikke eller fejlagtigt tror at den er farlig?
Har man fået lyst at prøve planten så kan jeg varmt anbefale et klik på Annes webshop og en lille surftur på den belgiske havearkitekt Chris Ghyselens hjemmeside. Han er også plantemand og har fremavlet et hav af smukke sorter i alle mulige skønne farver og former. Se alle Chris´ persicariaer her og find Annes webshop her - det kan til gengæld godt blive farligt for dankortet.
De to øverste fotos på indlægget er fra Chris´ hjemmeside.
Lige en kommentar til persicaria polymorpha, som jeg har haft store problemer med at opdrive - den ser ellers ud til at være den perfekte plante for en halvstor landbohave. Den hedder tilsyneladende aconogon speciosum Johanniswolke lige for tiden og kunne tidligere også ses under betegnelsen polygonum polumorphum.
SvarSletpolygonum polymorphum selvfølgelig
SletTak for det! - det er altid godt at blive korrekset og opdateret, så vi ved hvad der tales om. (den havde jeg ikke bemærket, og det er der så en masse andre der heller ikke har, kan jeg se. :-))
SletKjeld - du har fuldstændig ret. Den plante er ret sublim i bede med prydgræsser og den står på min indkøbsliste til foråret. Godt du sætter fokus på den!
SvarSletDet vil du aldrig fortryde. Jeg har opdaget at jeg ikke har nok og gerne vil supplere med andre nye og anderledes blomsterfarver. Den er det man kalder en driftsikker plante.
SletHej Kjeld.
SvarSletJeg kan kun samtykke. Vi har jo sorten "Summer Dance" og "Taurus" i de fire staudebede med græsser - som du foreslog -, og vi har nu nydt dem to sæsoner, og jeg ville ikke være dem foruden, da det nok er de planter, sammen med græsserne, der giver mest til bedene.
Julehilsner fra Thorben og Susanne
Mange julehilsener til jer også...tror Marianne Folling, som du har besøgt, har en pæn samling af dem? - Jeres have er så stor at den sagtens kan optræde flere steder, hvis du spørger mig! :-)
Slet(hold op hvor er I kommet langt med haveprojektet/ omlægningen, på den meget korte tid og hvor er det godt at kunne følge med på bloggen i hvorledes haven udvikler sig)
Kjeld,
SvarSletI have had the good fortune to get my hands on several Chris Ghyselen cultivars of Persicaria from Opus, a small nursery in Rhode Island. I have been a fan of his work in plants and design. His gardens, along with yours, remain on my radar. I like the way you both use plants as well as structure in your gardens. Merry Christmas to you and your family. I look forward to seeing how your projects develop in the New Year!
I´ll try to keep you informed Michael :-) - This year will be even much more hectic than the one we´ve passed. More gardens more gardenpeople and more scribble. I really injoy it.
SletHave a nice day
Kjeld
Glædelig jul til dig.
SvarSletDejligt at du tager denne plantetype frem - den fortjener nemlig meget mere opmærksomhed. Jeg har selv flere af slagsen og især de brogetbladede elsker jeg. Mange er bange for at de er invasive - og hører man til dem, kan jeg oplyse at de er aldeles udmærkede som krukkeplanter også. De udmærker sig ydermere ved deres blomstringstidspunkter da de fleste er sene og kommer med skønne farver.
Fortsat god vind.
Kærligst Helga
Så er der jo også noget for krukkefolket :-) jeg anede ikke at de ville bo der også. Det skal jeg huske næste gang der skal foreslås containerplanter. Sammen med tidlige små narcisser eller vintergækker og krokus må man jo kunne lave en slags evighedscontainer man ikke behøver tømme i tide og utide? - Noget der passer mig.
SletGo dag til dig
Kjeld
Jeg har flere af dem i haven, de gør sig rigtig godt, jeg har læst om dem i Haven og har derfor anskaffet dem. De sidste blev plantet ved mit bassin, det er rigtig flot og har været det hele efteråret.
SvarSletHilsen Lisbeth
Høneballehaven
Mange tak for din hilsen, og ja: det er en rigtig dejlig plante der er er anvendelig mange steder. Min beskrivelse her lever nok ikke helt op til de mere dybdegående i HAVEN. Men det var heller ikke meningen :-)
SletKjeld