Den hvide have


 Lige for en kort stund siden modtog jeg et nyhedsbrev fra Kirsten Bengtson Thyboesminde stauder www.thyboesminde.dk

Hun beretter om hendes vilde, hvide have og giver nogle meget fine eksempler på hvilke planter der gror der, og hvorledes hun plejer dem. Jeg tror hun rammer noget særligt da det både er vildt og hvidt. - Det har Hr. Dalby spottet for længst, og mange venter sikkert utålmodige på Claus´ nye bog om emnet!?
Kirsten kommer også her til The Garden Party med et udvalg af nogle specielle og særlige planter, som man ikke ser så ofte. Og vil man have fat i nogle af hendes skøre og skønne planter, som måske ikke er med her på denne dag, så kan de bestilles på hendes liste til levering d. 17 juni.


Min hvide have er nok en del mere friseret end Kirstens vilde!
Den hvide iris fik jeg af en nabo for mange år siden. Den dufter af viol

Lupinduften er noget helt særligt i skumringen.
Grå bynke, bl.a. og grøn liguster, på begge sider af gamle, grå cementfliser.
"Den sorte iris" er svær at få til at trives i min have og næsten umulig at fotografere. Men den er magisk og var, et par år, det helt spektakulære i min "Sorte have".

En ny have i en gammel form

Jeg har altid været meget betaget af form og objekter, der har en simpel og læsbar kontur/omrids, uanset om det er i kunsthåndværket eller i bygningsarkitektur. Bl.a. Fyrkat og Trelleborg, er nogle af de gamle danske bygningsrester, hvis magiske udformninger, tiltrækker voksne og barnlige sjæle og som jeg deler min nysgerrighed med og fascination af. Denne eviggyldige cirkelform samler opmærksomheden og ligger som et stærkt mærke hvis man lægger den ind i naturen. Overalt på jorden har mennesker brugt denne enkle form. I havesammenhæng kan man have stor fornøjelse af formen, hvis der ønskes ro og pause i et "lidt for rodet arrangement", uanset om det er i form af et spejlbassin, omridset af et simpelt blomsterbed, en terrasse eller en lille særhave på den store plæne, hvor formen fremstår som en krum mur eller hæk.

Den meget berømte danske landskabsarkitekt Jens Jensen, som drog til Amerika, brugte ofte formen i sine store parker og som i øvrigt var den første til at "opdage og plante den amerikanske prærie".
Det kan vi vel godt være lidt stolte af!?


Based on designs by early-20th-century landscape architect Jens Jensen, the council ring was inspired by American Indian council rings and embraces the idea that all people come together as equals. It is a place where groups could gather for discussion or as a place for solitary reflection.

For nogen tid siden blev jeg kontaktet af et ægtepar der, i forbindelse med et huskøb, også var blevet ejere af ca 7000 kvm. dejlig dansk natur med en stor bøgecirkel i bunden af et engdrag og med en diameter på ca. 28 meter.(det svarer til en god dansk parcelhusgrund).
Opgaven blev, at tegne en have i denne runde form. - Jeg har forsøgt at vise hensyn til naturen omkring og linke det til det lille hus i baggrunden på øverste billede og som bliver deres kommende bolig. Her har jeg fortsat formsproget fra cirklen med koncentriske cirkelformede hækstykker, der passer i skala og omkranser det lille hus.


Udenom cirklen skal beplantningen skabe overgang imellem natur og have.
Hvorledes det er løst, kan man se på haveplanen, som er én af de projekter jeg udstiller på The Garden Party d. 17 juni.

Bestil dine klatreplanter i god tid...

Allerede nu kan man bestille klatreplanter hos Clematis Danmark ved Flemming Hansen, til levering her ved The Garden Party d. 17 juni. Flemming Hansen har lovet at tage alle de planter med han får på forud-bestillinger, så slipper man for leveringsomkostningerne og man kan frit vælge på hjemmesidens sortimentsliste. Prøv at gå ind og se nogle af alle herlighederne. www.clematisdanmark.dk

Motivet af husets blåregn har jeg vist flere gange før, og mange af vores gæster har ofte spurgt om beskæringsteknikker. Det vil Flemming illustrere d. 17 juni, ligesom han vil tilbyde flere forskellige klematis og andre klatreplanter og herunder altså også blåregnen Wisteria, som efter min mening er en af de bedste klatreplanter der findes; en spektakulær blomstring, et sundt og frodigt, smukt løv og nogle meget interessante grenstrukturer.

Et mærkværdigt syn når Wisteriaen spyr alle disse ormelignende gevækster ud fra muren.


 Clematis alpina macropetala har det godt i blomstertårnet i køkkenhaven sammen med roser.


Jeg har ledt efter Vitis coignetiae i mange år. Nu er den bestilt hos Flemming Hansen.

"Bare den var min..."



Planen er tegnet af Sonja Poll

En trekantet grund med et hus på, fra 1920erne, en udspændt ellipseformet bøgehæk, så en tredjedel af huset stikker ud og totredjedele er inde i ellipsen, - en sneglefomet nedgang til en rund terrasse i kælderplan og nogle få eksisterende træer.


 Terrassen i kælderplan omkranset af et stort rundt bed med efeu og klatrehortensia.
Den krumme væg danner bagtæppe for solistbede med kun en plante i hver.



 Den snegleformede nedgang i chaussésten.

 En enkel og stilfuld kombination

Udsigten fra balkonen

Den krumme hæk leder gæsten ude fra fortovet helt ind til fordøren.

Uden for den krumme hæk på de tre trekanter, er der junglestemning.

For mig er denne have et koncentrat af alt hvad jeg forstår ved dansk havekultur; forpladsen, hækken, træet med skygger på plænen, blomsterbede og en lun terrasse. Haven er tegnet af C. Th. Sørensen til datteren Sonja Poll. Sidste år skrev jeg om den i Haven.
Jeg tager stadigvæk mit fotoalbum af denne skønne have frem nu og da, for at huske på, hvor enkelt og stærkt det kan gøres.

Det kan vel heller ikke være så svært at forstå, at C.Th er en af mine meget store forbilleder?


GARDEN PARTY - FOR ALLE

En charmerende adirondeckchair af brugte paller/ se linket til en skøn hjemmeside:

Forleden fik jeg en sød mail fra en af mine bloglæsere i Norge:

Hej
Jeg heter Jeanette Grønli og er daglig leder av have-nettbutikken http://www.solfang.no/ i Norge.
Jeg har fulgt din blogg et stykke tid og synes det du laver er fantastisk. Nu er jeg så frekk å spør om det er åbent for alle å delta i Elipsehaven den 17 juni.
For en flott deltagerliste.
Du må også gjerne se på min blogg om du har tid http://jeanetteshage.com/

Man må da sige at blogverdenen rækker ud over landets grænser.
 - Dagen efter fik jeg endnu en venlig mail med beskeden om at hun glædede sig til at komme og være med i arrangementet The Garden Party d. 17 juni.

Det fik mig igen til at tænke på at arrangementet har fået et HELT forkert navn! - Ingen må jo tro at det er forbeholdt en lille snæver skare. Men måske er det for sjældent, at man sådan bliver budt til party, og at det lyder for meget som et privat arrangement?
Jeg kan da i hvertfald registrere at titlen på det nonkommercielle arrangement, d. 17 juni, er omgærdet af en smule mystik!

MEN NU SIGER JEG DET IGEN IGEN: ALLE ER HJERTELIG VELKOMNE!

De 50, - i entré, går ubeskåret til nye tiltag i Ellipsehaverne.

På gensyn...

`Udkantsdanmark eller luksusdanmark´

For leden var jeg i Nørre Sundby hvor jeg fik mig noget af en forskrækkelse.


Det er sympatisk at man fra byplanlæggernes side kalkulerer med boliger ifm dagligvarebutikker. Byggeriet fejler egentlig heller ikke noget, men jeg kan være bekymret for stedets fremtid, da der slet ikke er taget ordentlig hånd om arealerne mellem bygningerne. Det der skulle være luksus er blevet til lettere mondænt slum.


Udsnit af strandbedet ved indgangen til Føtex. Hvad sker der lige her?


"Pynteborter i et fint granitmateriale nede i betonen! , tja noget skulle der ske!"


En latterlig dimensionering på dette jernkantede bed i betondækket fremhæver arrangementet, som kunne det være en elevopgave på gartnerskolen, hvori man har forsøgt at fange et lille legolandskab med norske fjelde og bjergtinder med den brusende elv! Vi mangler bare det lille tog og sprækken man kan proppe tokronen i.


Hvad laver Hanne Warmings smukke bronzeskulpturgruppe af "gående mor og far med barn", ude i dette rektangulære bassin, og som kolliderer med rustne lysmaster? "Hvor meget jern og beton kan vi skrabe sammen på så lille et areal som muligt" , må opgaven have lydt!!


Tilhuggede granitsten er løst henkastet i noget der ligner en gold kattebakke i overstørrelse, ledsaget af det obligatoriske skilt der forklarer meningen med kunsten: noget med `kalkmalerier og bopladser man har fundet rester fra´. Man skal se sig ordentlig omkring, for ikke at høste hundelorte på sålerne, når man leger "jorden er giftig".


Et grønt areal på størrelse med to fodboldbaner, tværgående ligusterhække i pinlige formater og rektangulære bede med alskens stauder, hvoraf mere end en tredjedel allerede er gået ud. Man kan overskue stedet fra alle sider og intet, absolut intet lokker gæster eller beboere ind i dette anlæg for at gå på opdagelse. Det svarer til at man fælder alle træer og buske i Kongens Have og planter noget der kun rager op i mandshøjde.
Men denne type anlæg er desværre på kraftig fremmarch i Danmark. SLUM?


Landskabsarkitekten har sovet i timen, eller også aner den ikke en kæft om planter, jord og placering! - Halvdelen af stauderne i dette bed med den skaldede ligusterhæk er gået ud!! Offentlige staudebede skal kunne holde til noget og det er altså vigtigt at man vælger de rigtige.


Lidt udenfor byggezonen finder man stadig resterne af den natur, der hører til luksusdanmark og som var her før byggeriet kom. Ærgreligt at landskabsarkitekten ikke har ladet sig inspirere af farver og plantetyper i denne habitat, og så taget sig lidt sammen og skabt et anlæg der sparker r..!


Solside Kollegiet! - har dette byggeri fået en plads på solsiden, så har man da i hvertfald fjernet alt der kan minde om sol.

Niels Hausgaard har omdøbt udkantsdanmark til luksusdanmark, - der, hvor der er meget mørkt om natten og næsten altid stille. - Spørgsmålet er om ordet får ny betydning om nogle år, eller om vi finder på et nyt! - Hvis alternativet til bosteder på landet er disse ovenstående golde og menneskefjendske motiver, så ved jeg godt hvor jeg helst vil færdes.

ER HAVEKUNST FOR AMATØRER?

”Lad mig gentage atter og atter, at havekunst er et virkeligt begreb.
Og den er mere beslægtet med bildende kunst end med arkitektur, i sit inderste væsen fri som litteratur, maleri, skulptur og musik.
De haver vi rejser efter, som giver os oplevelser, der lever i vort sind,
er skabt af kunstnere.

Havekunstneren Carl Theodor Sørensen


Jeg føler mig ret overbevist om at følgende indlæg vil afstedkomme flere spørgsmål end svar, og at de fleste læsere nok vil opgive før halvvejs, da haveblogs jo udemærker sig ved billedmaterialet frem for det skrevne ord.


Plantegning over Kriegers Frederiksborg Slotshave

Hvorledes defineres havekunst
Googler man i Den Store Danske Encyklopædi/ Gyldendahls leksikon, kan man læse: ”have- og landskabskunst, knytter sig fortrinsvis til lysthaver i modsætning til nyttehaver. Planter, vand og sten sat effektfuldt sammen hører til kunstartens vigtigste byggematerialer; nyere havekunst spiller dog også på andre virkemidler, fx damp, is og planter af beton og skumplast. Uanset virkemidler er formålet at danne ramme om menneskelig aktivitet, at stimulere forestillingsevnen og sanserne. Haven står ikke sjældent i modsætning til det frie landskab udenfor, men landskabet selv kan også underlægges æstetiske værdinormer og indgå i haveoplevelsen. Havekunstens historie afspejler ikke alene skiftende tiders kunst- og natursyn, men den fremviser også et evigt pendulslag mellem en filosofisk iagttagende holdning til naturens egne kræfter, afspejlende sig i en landskabelig havestil, og et mere magtbetonet grundsyn, en slags prøven kræfter med den uregerlige natur, resulterende i et arkitektonisk formsprog med naturen som vigtigste byggemateriale. Spændingsfeltet mellem menneskeværk og plantevækst udgør tillige et væsentligt æstetisk motiv gennem det meste af havekunstens historie.”
Googler man blot ordet havekunst, møder man derimod en sværm af hjemmesider der henviser til hjemmegjorte fuglebade, skrotstativer, granitbade, og marmorfigurer etc.


Havekunst eller...

Professionel eller amatør
På udenlandske haveblogs og i sitet ThinkinGarden er diskussionen gået lystigt de senere år, om have som begreb er kunst eller ej. Engelske gardeners er harme over, at RHS ikke vil anerkende haven som kunstart, og amerikanske bloggere har livlige diskussioner om emnet, hvoraf nogle harcelerer højlydt over at ordet haven og ordet amatør hele tiden forbindes med hinanden. Men her i Skandinavien virker det som om at al snak er forstummet og at emnet havekunst, og have som kunstart, endnu ikke er optaget i den danske ordbog og kun benyttes af en snæver elite. Og begrebet kunstner, forbundet med amatør, tenderer ligefrem til dansk majestætsfornærmelse, hvis man hævder at de to størrelser kan være problematiske, set i sammenhæng.

Wikipedia: En amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet - f.eks. et fag- eller kunstområde, som mest finder sted i fritiden og derfor er en hobby. Dette til forskel fra en professionel, eller en som sigter mod at blive professionel, der har til formål at leve af sin gerning.
Da en amatør i ordets betydning netop ikke har levevejen som sit primære fokus, og ikke som den professionelle efterlever samfundets jævnligt opdaterede minimumsstandarder og regler på området, har amatøren ofte mindre almen anerkendt erfaring med arbejdet end den professionelle. Ordet "amatør" bruges derfor ofte (nedsættende) om et menneske, som menes ikke at gøre sin opgave godt nok, men er ikke i sig selv en definition på lav arbejdsmæssig eller kunstnerisk kvalitet, lav etik eller mangel på disciplin.


Dette smukke billede af bløde bakker er tyvstjålet i Dortes/ Frøken Solhats læseværdige blog, hvor hun skriver om sine haveprojekter, og planter.

De praktiserende ”kunstnere”
Billedkunsten befolkes og udøves af både amatører og professionelle. Heraf kan amatørerne mønstre, den største gruppe, da snart sagt enhver dansk forstadsfrue med respekt for sig selv, har deltaget i malerkurser med farver, lærreder og pensler som værktøjer. Stadig flere amatører udstiller deres ”kunst” i diverse kantiner landet over, og selviscenesættelsen og identiteten som kunstner ligger lige om hjørnet. Niels Hausgaard beskriver morsomt fænomenet med bid og vid, i sangen om Betty Mørk Hansen. Det hindrer dog ikke, at mange amatører har frembragt både interessante og spændende skillerier. Men det er ikke den nemme adgang til omtalte værktøjer i både Netto, Søstrene Greene og andre indkøbscentraler, der har højnet standarden på kunstmaleriet i Danmark. Tvært imod! – Det er da heller ikke murermesterfirmaernes mange typehuse i parcelhuskvartererne over de seneste 50 år, der kan besynges som bygningskunst på lige fod med Utzons operahus i Sidney. Ligesom enhver vil acceptere, at hjemmevideoen fra moster Olgas fødselsdag, kun har dårlige udsigter, til at blive ophøjet som filmkunst ved siden af Thomas Vinterbergs Festen, eller få tildelt en Oscar som Bille Augusts Pelle Erobreren.
Det er heller ikke meningen.



Maggie og Charles Jencks underlige univers af mærkværdige bakker er det nærmeste man kommer barokkens sneglebakker. I resten af haven skorter det ikke på besyndeligheder.

Når alle bliver eksperter, mister vi eksperterne
Øget medieopmærksomhed på efterspurgte designere, anerkendte billedkunstnere, stjernearkitekter, dygtige filmfolk og professionelle musikere, skader ikke og løfter disse fag op på et højere niveau og stiller Danmark i et bedre internationalt lys og forbedrer vore konkurrencemuligheder.
– Men ”der går kage i den”, når man bilder en hel nation ind, at vi alle har mulighederne, talentet og evnerne til at blive ”en ægte stjerne”, som det eksempelvis sker i reality shows som Vild med dans og X-factor, bare fordi der intensiveres på opmærksomheden og fordi tre personer, der betegner sig selv som professionelle og gentagne gange råber ordet stjerne, fra et hvidt bord. - Hvorfor tror en hel nation, at den i et kollektivt massehysteri af selvhypnose og via mobiltelefoner, kan udråbe den individuelle borger som ekspert indenfor alt; - i dans, sang, musik, billedkunst og lyrik, på lige fod med de mennesker, som har tilsidesat det meste og brugt en stor del af deres liv på at sætte sig grundigt ind i faget: dygtiggøre sig i det tekniske, forstå grundmaterialet og kende dets virkemidler? Samt være sig bevidst om, at man må have noget på hjerte og at budskabet udformes så værket har en historie og afspejler de omstændigheder, eller den tid det er skabt i?


Illusionisternes paradis
På en tur I Den Gamle By i Århus, er det kun synet af Friis og Moltkes højhus med glasfacader i horisonten, og de andre gæsters påklædning, der bryder illusionen og bringer os tilbage i nutiden. Går vi lidt grundigere til værks i vores oplevelsestur og tager skyklapperne på, får vi måske også en fin fornemmelse for, hvorledes livet har formet sig i vore forfædres tid. Og læser vi om stedet og husene, udfolder der sig mange fortællinger der yderligere sætter fantasien i sving. - Men bo der selv?

Og hvad har det med haver at gøre?

Jo, - det er som om at uskyldigheden og især illusionstrangen, får sit faste tag i havefolk, og at bevidstheden om at man skal snyde og lade sig narre, er en væsentlig del af hele havepakken. Det er selvfølgelig en form for snyd, eller i hvert fald et kunstgreb, at flytte et træ og luge om det, ligesom det er unaturligt at importere en plante fra den anden side af kloden og skabe en illusion af junglen på en stille villavej i Hørsholm. Men det er et helt specielt fænomen at vi i haven, hvis vi tør, - kan lade os konfrontere med at vi ikke er ufejlbarlige, når vi ser resultaterne af vores indsats eller mangel på samme.
– Og det er som regel også her at `sovsen begynder at skille´ for alvor!

For nogle af udøverne udvikler det sig til det rent pattede og barnagtige. Det er helt acceptabelt at se voksne mennesker, skrive og tale i babysprog om deres haver og de planter de har proppet i dem. Det er også her vi oplever at store dele af fagområdet i udtryk og indhold bliver ”trukket ned” med illusoriske kulisser fra en for længst levet fortid uden fornyelse, eller som blot mangler nogle små hints, der kan stimulere vores bevidsthed om den nutid vi trods alt lever i og er en del af. Det svarer til at man vil male nøjagtig som Michelancelo eller Leonardo da Vinci og samtidig forlange at blive taget dybt seriøs og betragtet som professionel og ikke som amatør.
Men det er, - hvad enten man kan lide det eller ej - den illusoriske virkelighed vi lever i, når det gælder den private have, hvilket har en mærkbar indflydelse på havefaget og snakken om haver og havekunst og havekultur generelt. Alle kneb gælder, alt er tilladt og ingen - absolut ingen, skal komme her og spille Kloge Åge!





Ny udstilling: Landskabskunst på Kunstmuseet Fuglsang

Hvem laver havekunst
Gad vide hvordan professionelle have- og landskabsarkitekter/ designere har det med at deres haver nok ikke har de store chancer for at ville blive bevarede for eftertiden på samme måde som amatørernes?

For der er noget der tyder på at amatørerne har et godt tag i havefaget.

Sissinghurst og Hidcote er gode eksempler på haver, der er skabt af amatører og som har påvirket massivt i hele verden i hele forrige århundrede og fortsat gør det.
Men er det mere have end det er kunst? - Og er Charles Jencks ”The Garden of Cosmic Speculations” mere kunst end have?
Den er i hvert fald en kunsthave, der er svær at bevæge sig rundt i som gæst og som gør sig bedre på fotografier, i kraft af de meget komplicerede former i både elementer og terrænmanipulationer. Mennesket som aktør og medspiller i denne have bliver en underlig fremmed og et uvelkomment individ, der ikke hører hjemme i dette kosmiske haveunivers. Haven er inspireret af et miks mellem østens åndelige filosofi og vestens teknologiske landevindinger. I sig selv en problematisk præmis for en have. 1900tallets akkumulerede viden om alt fra små molekyler og atomer til universets svimlende dimensioner i opdagelserne af fraktaler, gennemsyrer denne have. Jeg har da også mine tvivl, om Charles Jencks have, vil efterlade sig synderlige spor i havekulturen fremover og nok mere være en pudsig parentes for eftertiden. Men haven er bestemt ikke uinteressant.

Vita Sackville-Vest, Harold Nicholson og Lawrence Johnston var amatører. Måske er en af grundende til, at deres haver blev så berømte, og at vi valfarter der til, fordi vi kan identificere os med dem, og at de inspirerer os, som de amatører vi selv er, jævnfør ovennævnte afsnit Illusionisternes paradis. Forskellen er blot, at Harold, Vita og Lawrence skiller sig ud fra de fleste fordi de brugte intellektet og havde de kunstneriske evner og den indsigt der skulle til.
- Men vi behøver ikke at tilhøre en bestemt klasse eller faggruppe for at kunne opleve eller anlægge en have. C. Th. Sørensen påstod da også at havekunsten er den mest demokratiske kunstart af alle. Den kan dyrkes af alle i egen have, uden at man er uddannet, men også uden at eje en have selv. I slotsparker og herregårdshaver, hvor der er fri adgang kan vi ”dyrke” den (læs: opleve, sanse og bruge den). (C. Th. Sørensen efterlader sig ikke en egen private have, som vi kan fryde os over og studere. Han havde travlt med at skabe haveanlæg for andre.)
Så det er tænkeligt at vi kan højne standarden hvis vi begynder at tale lidt mere sammen om havekunst og havekultur, sideløbende med at vi taler så meget om og har hovedfokus på planterne (en væsentlig del af havens grundmaterialer selvfølgelig, men alligevel!?) For ”ordet "amatør" er ikke i sig selv en definition på lav arbejdsmæssig eller kunstnerisk kvalitet, lav etik eller mangel på disciplin.”

Censureret kunst
I Billedkunstnernes Forbund har vi, for mange år siden indført et pointsystem for at kunne blive optaget som medlem. De 5 censurerede udstillinger på landets anerkendte udstillingssteder rundt i landet giver adgang og viser hvert år de yngre kunstneres bud på kunstens nye veje og muligheder indenfor kategorierne: maleri, skulptur, kunsthåndværk, installationskunst, video mm. Eksempelvis på Charlottenborg, Den Fri Udstillingsbygning, Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, og Sommerudstillingen i Tistrup. Udstillingerne giver medlemskab til BKF (Billedkunstnernes Forbund). (Tænk: I 1925 blev C. Th. Sørensen optaget med havetegninger på Charlottenborgs Forårsudstilling.)
Forestil en tilsvarende landsdækkende kåring/ (en sammensætning af en kvalificeret censurkomité, der udpeger) af de bedste haver i Danmark, i kategorierne små villahaver, store landhaver, parker, byhaver og gårdhaver etc.?
Jeg føler mig ret sikker på, at en sådan udstilling ville blive en succes og højne interessen for haven og haver som kunstart.

Hvilken have ville du sende ind til censurkomiteens bedømmelse?

Fortidens skatte

" - lev i din nye have i mindst et år, før du begynder at foretage ændringer, laver om og skaber nyt"


Det gamle stuehus´ facade, spejler sit ansigt ud mod det der før i tiden var baghaven. Det er nu ændret til en opholds- og blomsterhave med moreltræet som dronning.

Sådan lyder en gammel sætning... eller var det bare en gammel vis mand der engang sagde sådan?
Uanset, er det nok den sætning der oftest bliver overhørt, fordi nye haveejere memt bliver inficeret af virkelyst og værktøjseksem, så snart slutsedlen er skrevet under.
Jeg kan ikke sige det højt nok og ofte nok:

"TAG DEN NU MED RO OG LUK ØJNE OG ØRER OP"


Det gamle moreltræ i haven ved stuehuset har givet navnet `Kirsebærhaven´ til dette område.

Resterne af de gamle træer fra den gamle have og det gamle mirabelle og tjørnehegn mod vest, har fået lov at blive og være en væsentlig del af den nye have, som vi begyndte at anlægge for 7 år siden.

Man kan så nemt komme til at ødelægge noget der er velovervejet: en beplantning der giver læ! - En busk der blomstrer som noget af det første efter vinteren - eller et hav af lysende blå blomster på det tynde græstæppe under det gamle æbletræ?
Går man i gang med motorsaven, lægger græsplænen om og skærer buskadset ned, så er chancerne for at opleve et blomstrende, mildt og venligt forår måske borte for stedse.

Jeg kender ikke navnet på den store magnolie som er et fuldvoksent træ og som har været en del af haven i mange år. Den står lidt klemt af alle de andre buske, men den får lov at blive her.

Stjernemagnolie var her også da vi kom. Det er til gengæld et træ der aldrig bliver for stor. Heller ikke i mindre haver.
"Det lugter af brunkager" er der nogle der påstår når hjertetræet springer ud. Den tidligere ejer af vores gård var "med fremme på beatet", når der skulle vælges planter til de forskellige årstider.
Den sjældne Akshale (Stachyurus chinensis `Celina´), blev plantet for mange år siden i haven og er nu en velvoksen busk.

Jeg er derfor begyndt at lave båndsløjfe på min sætning når jeg er ude hos nye haveejere, der netop har overtaget en gammel have: Vent! vent! vent!, se! se! se! mærk! mærk! mærk!
Når det første år er gået, kan man så småt begynde at lave om!

Scillaer i tusindvis har formeret sig og er begyndt at indtage græsplænen


Scilla (snepryd) er en af de nemmeste plæneløg, hvis haven ikke er alt for friseret