”Lad mig gentage atter og atter, at havekunst er et virkeligt begreb.
Og den er mere beslægtet med bildende kunst end med arkitektur, i sit inderste væsen fri som litteratur, maleri, skulptur og musik.
De haver vi rejser efter, som giver os oplevelser, der lever i vort sind,
er skabt af kunstnere.Havekunstneren Carl Theodor Sørensen
Jeg føler mig ret overbevist om at følgende indlæg vil afstedkomme flere spørgsmål end svar, og at de fleste læsere nok vil opgive før halvvejs, da haveblogs jo udemærker sig ved billedmaterialet frem for det skrevne ord.
Plantegning over Kriegers Frederiksborg Slotshave
Hvorledes defineres havekunstGoogler man i Den Store Danske Encyklopædi/ Gyldendahls leksikon, kan man læse:
”have- og landskabskunst, knytter sig fortrinsvis til lysthaver i modsætning til nyttehaver. Planter, vand og sten sat effektfuldt sammen hører til kunstartens vigtigste byggematerialer; nyere havekunst spiller dog også på andre virkemidler, fx damp, is og planter af beton og skumplast. Uanset virkemidler er formålet at danne ramme om menneskelig aktivitet, at stimulere forestillingsevnen og sanserne. Haven står ikke sjældent i modsætning til det frie landskab udenfor, men landskabet selv kan også underlægges æstetiske værdinormer og indgå i haveoplevelsen. Havekunstens historie afspejler ikke alene skiftende tiders kunst- og natursyn, men den fremviser også et evigt pendulslag mellem en filosofisk iagttagende holdning til naturens egne kræfter, afspejlende sig i en landskabelig havestil, og et mere magtbetonet grundsyn, en slags prøven kræfter med den uregerlige natur, resulterende i et arkitektonisk formsprog med naturen som vigtigste byggemateriale. Spændingsfeltet mellem menneskeværk og plantevækst udgør tillige et væsentligt æstetisk motiv gennem det meste af havekunstens historie.”Googler man blot ordet havekunst, møder man derimod en sværm af hjemmesider der henviser til hjemmegjorte fuglebade, skrotstativer, granitbade, og marmorfigurer etc.
Havekunst eller...
Professionel eller amatørPå udenlandske haveblogs og i sitet ThinkinGarden er diskussionen gået lystigt de senere år, om have som begreb er kunst eller ej. Engelske gardeners er harme over, at RHS ikke vil anerkende haven som kunstart, og amerikanske bloggere har livlige diskussioner om emnet, hvoraf nogle harcelerer højlydt over at ordet haven og ordet amatør hele tiden forbindes med hinanden. Men her i Skandinavien virker det som om at al snak er forstummet og at emnet havekunst, og have som kunstart, endnu ikke er optaget i den danske ordbog og kun benyttes af en snæver elite. Og begrebet kunstner, forbundet med amatør, tenderer ligefrem til dansk majestætsfornærmelse, hvis man hævder at de to størrelser kan være problematiske, set i sammenhæng.
Wikipedia:
En amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet - f.eks. et fag- eller kunstområde, som mest finder sted i fritiden og derfor er en hobby. Dette til forskel fra en professionel, eller en som sigter mod at blive professionel, der har til formål at leve af sin gerning.
Da en amatør i ordets betydning netop ikke har levevejen som sit primære fokus, og ikke som den professionelle efterlever samfundets jævnligt opdaterede minimumsstandarder og regler på området, har amatøren ofte mindre almen anerkendt erfaring med arbejdet end den professionelle. Ordet "amatør" bruges derfor ofte (nedsættende) om et menneske, som menes ikke at gøre sin opgave godt nok, men er ikke i sig selv en definition på lav arbejdsmæssig eller kunstnerisk kvalitet, lav etik eller mangel på disciplin.
Dette smukke billede af bløde bakker er tyvstjålet i Dortes/ Frøken Solhats læseværdige blog, hvor hun skriver om sine haveprojekter, og planter.
De praktiserende ”kunstnere”Billedkunsten befolkes og udøves af både amatører og professionelle. Heraf kan amatørerne mønstre, den største gruppe, da snart sagt enhver dansk forstadsfrue med respekt for sig selv, har deltaget i malerkurser med farver, lærreder og pensler som værktøjer. Stadig flere amatører udstiller deres ”kunst” i diverse kantiner landet over, og selviscenesættelsen og identiteten som kunstner ligger lige om hjørnet. Niels Hausgaard beskriver morsomt fænomenet med bid og vid, i sangen om Betty Mørk Hansen. Det hindrer dog ikke, at mange amatører har frembragt både interessante og spændende skillerier. Men det er ikke den nemme adgang til omtalte værktøjer i både Netto, Søstrene Greene og andre indkøbscentraler, der har højnet standarden på kunstmaleriet i Danmark. Tvært imod! – Det er da heller ikke murermesterfirmaernes mange typehuse i parcelhuskvartererne over de seneste 50 år, der kan besynges som bygningskunst på lige fod med Utzons operahus i Sidney. Ligesom enhver vil acceptere, at hjemmevideoen fra moster Olgas fødselsdag, kun har dårlige udsigter, til at blive ophøjet som filmkunst ved siden af Thomas Vinterbergs Festen, eller få tildelt en Oscar som Bille Augusts Pelle Erobreren.
Det er heller ikke meningen.
Maggie og Charles Jencks underlige univers af mærkværdige bakker er det nærmeste man kommer barokkens sneglebakker. I resten af haven skorter det ikke på besyndeligheder.
Når alle bliver eksperter, mister vi eksperterneØget medieopmærksomhed på efterspurgte designere, anerkendte billedkunstnere, stjernearkitekter, dygtige filmfolk og professionelle musikere, skader ikke og løfter disse fag op på et højere niveau og stiller Danmark i et bedre internationalt lys og forbedrer vore konkurrencemuligheder.
– Men ”der går kage i den”, når man bilder en hel nation ind, at vi alle har mulighederne, talentet og evnerne til at blive ”en ægte stjerne”, som det eksempelvis sker i reality shows som Vild med dans og X-factor, bare fordi der intensiveres på opmærksomheden og fordi tre personer, der betegner sig selv som professionelle og gentagne gange råber ordet stjerne, fra et hvidt bord. - Hvorfor tror en hel nation, at den i et kollektivt massehysteri af selvhypnose og via mobiltelefoner, kan udråbe den individuelle borger som ekspert indenfor alt; - i dans, sang, musik, billedkunst og lyrik, på lige fod med de mennesker, som har tilsidesat det meste og brugt en stor del af deres liv på at sætte sig grundigt ind i faget: dygtiggøre sig i det tekniske, forstå grundmaterialet og kende dets virkemidler? Samt være sig bevidst om, at man må have noget på hjerte og at budskabet udformes så værket har en historie og afspejler de omstændigheder, eller den tid det er skabt i?
Illusionisternes paradisPå en tur I Den Gamle By i Århus, er det kun synet af Friis og Moltkes højhus med glasfacader i horisonten, og de andre gæsters påklædning, der bryder illusionen og bringer os tilbage i nutiden. Går vi lidt grundigere til værks i vores oplevelsestur og tager skyklapperne på, får vi måske også en fin fornemmelse for, hvorledes livet har formet sig i vore forfædres tid. Og læser vi om stedet og husene, udfolder der sig mange fortællinger der yderligere sætter fantasien i sving. - Men bo der selv?
Og hvad har det med haver at gøre?
Jo, - det er som om at uskyldigheden og især illusionstrangen, får sit faste tag i havefolk, og at bevidstheden om at man skal snyde og lade sig narre, er en væsentlig del af hele havepakken. Det er selvfølgelig en form for snyd, eller i hvert fald et kunstgreb, at flytte et træ og luge om det, ligesom det er unaturligt at importere en plante fra den anden side af kloden og skabe en illusion af junglen på en stille villavej i Hørsholm. Men det er et helt specielt fænomen at vi i haven, hvis vi tør, - kan lade os konfrontere med at vi ikke er ufejlbarlige, når vi ser resultaterne af vores indsats eller mangel på samme.
– Og det er som regel også her at `sovsen begynder at skille´ for alvor!
For nogle af udøverne udvikler det sig til det rent pattede og barnagtige. Det er helt acceptabelt at se voksne mennesker, skrive og tale i babysprog om deres haver og de planter de har proppet i dem. Det er også her vi oplever at store dele af fagområdet i udtryk og indhold bliver ”trukket ned” med illusoriske kulisser fra en for længst levet fortid uden fornyelse, eller som blot mangler nogle små hints, der kan stimulere vores bevidsthed om den nutid vi trods alt lever i og er en del af. Det svarer til at man vil male nøjagtig som Michelancelo eller Leonardo da Vinci og samtidig forlange at blive taget dybt seriøs og betragtet som professionel og ikke som amatør.
Men det er, - hvad enten man kan lide det eller ej - den illusoriske virkelighed vi lever i, når det gælder den private have, hvilket har en mærkbar indflydelse på havefaget og snakken om haver og havekunst og havekultur generelt. Alle kneb gælder, alt er tilladt og ingen - absolut ingen, skal komme her og spille Kloge Åge!
Ny udstilling: Landskabskunst på Kunstmuseet Fuglsang
Hvem laver havekunstGad vide hvordan professionelle have- og landskabsarkitekter/ designere har det med at deres haver nok ikke har de store chancer for at ville blive bevarede for eftertiden på samme måde som amatørernes?
For der er noget der tyder på at amatørerne har et godt tag i havefaget.
Sissinghurst og Hidcote er gode eksempler på haver, der er skabt af amatører og som har påvirket massivt i hele verden i hele forrige århundrede og fortsat gør det.
Men er det mere have end det er kunst? - Og er Charles Jencks ”The Garden of Cosmic Speculations” mere kunst end have?
Den er i hvert fald en kunsthave, der er svær at bevæge sig rundt i som gæst og som gør sig bedre på fotografier, i kraft af de meget komplicerede former i både elementer og terrænmanipulationer. Mennesket som aktør og medspiller i denne have bliver en underlig fremmed og et uvelkomment individ, der ikke hører hjemme i dette kosmiske haveunivers. Haven er inspireret af et miks mellem østens åndelige filosofi og vestens teknologiske landevindinger. I sig selv en problematisk præmis for en have. 1900tallets akkumulerede viden om alt fra små molekyler og atomer til universets svimlende dimensioner i opdagelserne af fraktaler, gennemsyrer denne have. Jeg har da også mine tvivl, om Charles Jencks have, vil efterlade sig synderlige spor i havekulturen fremover og nok mere være en pudsig parentes for eftertiden. Men haven er bestemt ikke uinteressant.
Vita Sackville-Vest, Harold Nicholson og Lawrence Johnston var amatører. Måske er en af grundende til, at deres haver blev så berømte, og at vi valfarter der til, fordi vi kan identificere os med dem, og at de inspirerer os, som de amatører vi selv er, jævnfør ovennævnte afsnit Illusionisternes paradis. Forskellen er blot, at Harold, Vita og Lawrence skiller sig ud fra de fleste fordi de brugte intellektet og havde de kunstneriske evner og den indsigt der skulle til.
- Men vi behøver ikke at tilhøre en bestemt klasse eller faggruppe for at kunne opleve eller anlægge en have. C. Th. Sørensen påstod da også at havekunsten er den mest demokratiske kunstart af alle. Den kan dyrkes af alle i egen have, uden at man er uddannet, men også uden at eje en have selv. I slotsparker og herregårdshaver, hvor der er fri adgang kan vi ”dyrke” den (læs: opleve, sanse og bruge den). (C. Th. Sørensen efterlader sig ikke en egen private have, som vi kan fryde os over og studere. Han havde travlt med at skabe haveanlæg for andre.)
Så det er tænkeligt at vi kan højne standarden hvis vi begynder at tale lidt mere sammen om havekunst og havekultur, sideløbende med at vi taler så meget om og har hovedfokus på planterne (en væsentlig del af havens grundmaterialer selvfølgelig, men alligevel!?) For ”ordet "amatør" er ikke i sig selv en definition på lav arbejdsmæssig eller kunstnerisk kvalitet, lav etik eller mangel på disciplin.”
Censureret kunstI Billedkunstnernes Forbund har vi, for mange år siden indført et pointsystem for at kunne blive optaget som medlem. De 5 censurerede udstillinger på landets anerkendte udstillingssteder rundt i landet giver adgang og viser hvert år de yngre kunstneres bud på kunstens nye veje og muligheder indenfor kategorierne: maleri, skulptur, kunsthåndværk, installationskunst, video mm. Eksempelvis på Charlottenborg, Den Fri Udstillingsbygning, Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, og Sommerudstillingen i Tistrup. Udstillingerne giver medlemskab til BKF (Billedkunstnernes Forbund). (Tænk: I 1925 blev C. Th. Sørensen optaget med havetegninger på Charlottenborgs Forårsudstilling.)
Forestil en tilsvarende landsdækkende kåring/ (en sammensætning af en kvalificeret censurkomité, der udpeger) af de bedste haver i Danmark, i kategorierne små villahaver, store landhaver, parker, byhaver og gårdhaver etc.?
Jeg føler mig ret sikker på, at en sådan udstilling ville blive en succes og højne interessen for haven og haver som kunstart.
Hvilken have ville du sende ind til censurkomiteens bedømmelse?
