TULIPANTID

Jeg er helt klar over at jeg har en tendens til at fortælle om havespots med kikkerten vendt omvendt, så man ser det hele på flere hundrede kilometers afstand. Og mange vil sikkert nok tro, at jeg kun interesserer mig for planter, som maleren for grøn maling og mureren for cement og beton. Det er ikke tilfældet, selvom jeg stadig mener at tulipanbede også skal kunne tåle at blive fotograferet i fuld størrelse og ikke kun tæt på. Men jeg medgiver at også tulipaner bør opleves med næsen trykket helt ned i støvdragerne.

Purissima i drifts i urtehaven...jeg mangler nogle mørke der blomstrer samtidig!
Der er noget porcelænskop-agtigt over de sart-hvide blomsterhoveder der svæver på stilke
 I parteerrehaven, set fra første sal, står Recreado, Ronaldo og Shirley som dansende prikker over sølvgråt græs. Desværre er der blevet lidt for mørkt her, så græsserne ikke trives. Men det samme må kunne laves i mere sol.

 Zig zag og tulipaner på slingrekurs.
 Luzula nivea (skovfrytle) blomstrer samtidig med Spring Green.


 Queen of Night er god sammen med den purpurfarvede salvie
 med en bund af santolina (cypresurt)
eller i køkkenhaven, sammen med sidste års røde grønkål.


"Begrænsningens kunst er den sværeste"






siger man. 
Lige for tiden giver sætningen alt for god mening for mig, da jeg har lidt for meget at rive i. Sager der skal gøres færdige, konsultationer, og nye bestillinger på haveplaner, Det er også eksamenstid, så studerende skal guides videre. I haven gror det hele som besat og der skal luges, sås, vandes, beskæres og plantes ud. Det er ikke ligefrem tiden hvor havearbejdet er afstressende.
En ny opgave; en overordnet haveplan ved Frihuset på den nye kanal TV2-fri. Hvis huset var til leje og ikke belejret af et tv-produktionsselskab, så kunne jeg forestille mig et liv der, og knap så hektisk.
 

Stedet er nemlig underlagt en lang række fredningskrav, der gør det til en meget interessant opgave, (eller helt umulig, alt afhængig af hvilke briller man har på) at skabe rammer for et haveliv rundt omkring.
 Resterne af stengærdet er et element fra det gamle kulturlandskab og selvskrevet som bevaringsværdigt.
 På grunden må man ikke rejse skov; dvs: man må højest plante 10 træer ellers betragtes det som en skov. Og de gamle træer som står på grunden må heller ikke fældes.


Hjertet i huset er en stor ladebygning, og med tidsbegrænset dispensation, har man fået lov at sætte en stor glaskarnap på huset mod den storslåede udsigt over fjorden. Her er det selvfølgelig oplagt at anvende den eksisterende vegetation som inspirationskilde til en beplantning tæt på vinduerne. 

Hvis man må!
 Enkle bede i min egen have med højt græs omkranset af klippet. Mon det var en mulighed ved Frihuset?

Claus Dalby var så flink at pege på mig som have- & landskabsarkitekten til denne opgave. Jeg synes det er både interessant og spændende at vi nu skal arbejde sammen igen og denne gang udenfor Claus´ matrikel, og på en opgave der virkelig kræver sine mænd og sine koner.
Her giver sætningen en helt anden mening. - den om begrænsningen...