OPTAGET!

Et ord, der har betydning i flere retninger, fra teenageværelse-dørens skilte med BLIV VÆK!, - toilettets lås, der er i stykker og forsynet med en papirlap med teksten OPTAGET. Man kan være optaget af havearbejdet og telefonsvareren kan fortælle at der er optaget på linjen, - kartoflerne og dahliaknoldene kan være optaget for sent, ødelagt af frosten, - man kan optage en lydfil eller et bånd eller en samtale på diktafonen eller telefonen, - tage et prikært emne op - og man kan blive optaget på en højere læreanstalt. I min tid har jeg flere gange oplevet at skulle søge aktivt for at blive optaget. Bl.a. på KP, Kunstnernes Censurerede Påskeudstilling og KE, Kunstnernes Efterårsudstilling og senere i DKL, Danske Kunsthåndværkeres Landssammenslutning. Senere igen, efter at have samlet tilstrækkelige point, i BKF- Billedkunstnernes Forbund.
For nylig fik jeg besked om at jeg ud fra indsendte arbejder - af et enstemmigt optagelsesudvalg - er blevet optaget i DL, Danske Landskabsarkitekter. Jeg har så tilladelse til at titulere mig som Landskabsarkitekt MDL. Og tiden skal vise, om jeg kan bruge det nye netværk blandt landets knap 800 registrerede optagne medlemmer i DL.. Det er jeg meget spændt på.
- Men jeg er sikker på at jeg fortsat, også vil kalde mig for Havearkitekt. For privathaven som sted, ligger mit hjerte nært. Og jeg synes måske, at den store opmærksomhed, prestige og fokus på de offentlige miljøer og pladser, har haft nogle uheldige konsekvenser for mange af landets privathaver. De bliver ofte overset af fagets professionelle udøvere, og betragtet som noget andenrangs. Privathaverne fortjener i den grad at være et fagområde vi - på lige fod med de andre europæiske landes have- og landskabsarkitekter - bruger meget mere krudt og energi på, og som vi bør være meget mere optaget af, at udvikle.

LIVET I LANDSBYEN

Det er som regel ildsjæle der opstarter borgerforeninger og løfter mange af de lokale opgaver, som de større kommuner har et embedsværk til at klare. Ovenstående foto er et udsnit af en parklignende have i en lille Østjysk landsby

 og billedet herover viser hvorledes der i modsatte retning står en bygning helt ud til gadekrydset og som en gang fungerede som den lokale brugsforening.

 En solid kampestenssokkel bærer de tykke mure der en gang har huset korn- og varelager.

 I en periode har stedet været anvendt til den lokale børnehave,

 men i de seneste år stået tomt og ventet på at et lokalt initiativ til et forsamlingssted kunne sætte ny kurs for borgerne og en ny anvendelse for bygningen. Lige nu er der travlhed fra frivillige, der river en stor del af husets indmad ned for at lave en kæmpesal.

 Det ret store areal bagved bygningen har jeg nu lovet at være behjælpelig med at omtransformere til en mindre bypark, hvor cyklende turister kan slå sig ned for et hvil, det lokale spejderkorps kan overnatte i telte og chelters og...

 man skal kunne droppe ind og sætte sig med picnickurven, hvis ens private have derhjemme bliver for lille.

Selve parken skal åbnes op flere steder, så man kan skråne tværs igennem den og så de grønne arealer bliver byens lunger og åbne smutveje for byens borgere. Der er heldigvis mange store træer der skal bevares og som giver stedet en helt særlig stemning. En stemning man kun sjældent oplever hvor borgeraktiviteter står øverst på ønskelisten.

 På den måde er der stadigvæk lidt historie at værne om.