SIMPLICITY

 

Drivhuset her, er en simpel men dog raffineret renovering af et gammelt koldhus, der er gravet ned i brinken på en åben grund med udsigt til en af Danmarks smukke landskaber.
 Det er en fornøjelse når håndværkere, i dette tilfælde: smeden og glarmesteren, udfører et godt og solidt stykke arbejde, både hvad angår håndværk og en udvist sans for detaljen.
 Som det ses, har jeg designet en glastrempel, (det lodrette smalle stykke under det skrå tag) der hæver taget en smule fra murbrystningen. Det bevirker at konstruktion og udtryk synes lettere og lidt mere elegant.
 Muren er den oprindelige, men renoveret og efterpudset med mørtel og malet
 Og for at drivhuset ikke skulle stå mutters alene er der anlagt en cirkelformet terrasse, så huset har fået et udendørsmiljø; et udendørs gulv, der er forankret til bygningen.

 Konstruktionen af taget er nærmest udvendig, forstået sådan at metalprofilerne rager op imellem de lange glasstykker af splintfrit glas, der ligger på et påsvejset profiljern og med millimeter tynde sprækker til glasset i trempel, så kondensvandet kan løbe ud på undersiden af glasset.
 
 
 
For enden i det smalle glashus mod naturen, er der lavet en lille befæstet plads til et lille bord og et par stole.

Glashuset og den runde terrasse vil om få år være omkranset af en bred tætklippet bøgehæk, der giver lidt intimitet og læ på terrassen og udsigt til søen, og så man blot kan se glastaget rage op, når man bevæger sig rundt på grunden. 
 Her ses det oprindelige hus med trapezplasttag...
og en ydmyg trædør i gavlen. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at huset skulle bevares, men æstetikken kunne måske hæves en smule, og uden at "overgøre" det hele?
 
 

6 kommentarer:

  1. Så fint det er!! Og for meg som elsker firkanter og sirkler, synes jeg det er veldig passende at du har valgt en sirkel å ha drivhuset på!! Tudelidei!!

    SvarSlet
  2. Meget meget elegant, det burde sættes i produktion!

    SvarSlet
  3. Hej. Hvor er det flot. Det er virkelig et vellykket resultat. Det falder også godt ind med huset bagved. Jeg kan forestille mig, at terrassen vil blive brugt meget, også når der er så flot en udsigt derfra.

    SvarSlet
  4. Det er et virkelig smukt hus, og sikke en natur der omgiver det hele. Jeg kan sagtens forestille mig selv sidde der og nyde udsigten, jeg ville nok savne alle mine blomster og andre have planter lidt, men efter at have læst dit forrige indlæg, ja så giver det måske mening bare at nyde den have naturen har skabt, og selv passer for dig.

    SvarSlet
  5. Sikke en elegant løsning. Tomaterne - og tomaternes ejermænd er meget heldige at have så smuk en udsigt.

    SvarSlet
  6. Mange tak for de venlige kommentarer fra alle.....
    go weekend
    Kjeld

    SvarSlet