Gang i køkkenhaven

Jeg ynder at sammenligne køkkenhavernes fremtoning i det tidlige forår, med stribet flæsk og fodgængerovergange. En gang kom jeg til at fornærme en haveven med det og som hun ganske rigtigt forklarede mig, indså jeg at den flade løber og det stribede tæppe også har sin berettigelse.


















I disse dage, lige før påsken 2010, ligger køkkenhavebedene og de stribede gange af betonfliser som en malebog, der venter på at blive fyldt ud med alskens planteværk i grønne nuancer. I år skal her også være blomster, - masser, også tagetes med citron og Lineausnavnet. Ambitionen er, at køkkenhaven skal bugne, - jorden skal dækkes af grønt og så snart der bliver høstet, sår vi igen. Det er netop det der gør køkkenhaver til nogle af de mest ambitiøse haveprojekter man kan forestille sig.

Græshaven

Billedet her af græs- og staudehaven, tager jeg ofte frem, for at minde mig selv om hvorledes det kommer til at se ud når den del af haven er på sit højeste og når senvinteren ikke er til at holde ud mere. Tidligere kunne jeg nøjes med sensommerens klippede planter og alle hækkene, der gav form, linjer og rum og som stod tydelige også i december, januar og februar.I dag kan jeg ikke undvære sensommeren og vinterens græsser og visne staudetoppe, der fortæller mig at livet er en cyklus, som er underlagt livets processer. Det er egentlig blevet et meget godt billede på min udvikling som landskabsarkitekt, - og som menneske. Desuden er der en vitalitet og voksedynamik i græsser og stauder, man ikke finder i ret meget andet plantemateriale.