MEST FOR MÆND

I denne højtid hvor medierne; både de skrevne, de trykte, og dem man kalder sociale; (- tænker særligt på solopræstationerne med nærfotos af stylet nips, søbet ind i sløjfer og lys,) - ja så er nedenstående billedserie helt og aldeles upassende, tenderende til det kønsprovokerende og absolut på listen over det der bør forsynes med store advarselsskilte med ordene; ”mest for mænd”.
Rækken af procesfotos er en demonstrativ reaktion imod tidens glittede tendenser, og som viser den ufotogene, skinbarlige virkelighed og nødvendige del af processen, når der projekteres haver, gennem alt det anlægsarbejde, som de færreste i dag gider beskæftige sig med. Som sjældent får opmærksomhed, - som ikke kan ses – snart er glemt, men som går forud, og som er en nødvendig forudsætning for at det endelige resultat kan blive en realitet.

Her er tale om haveentreprenørarbejde i ordets bogstaveligste forstand. Den slags jobs hvor der arbejdes med jord, sten, sand og grus, og som beskæftiger flest mænd. Det er også primært blandt hankøn at der udveksles og kommunikeres om hvordan og hvorledes sådanne projekter bedst gribes an rent håndværksmæssigt. Og herunder er der mange problematikker at tage stilling til.

For eksempel hvor høje trinene på trapperne mellem to terrasser skal være, og hvor dybe, for at de kan ”føles rigtige” at gå på, og så man kan løbe op og ned ad dem. - At bredden på den store trappe ned i haven helt logisk bør flugte med husets to havedøre fra spisestuen og dagligstuen, - og at vi, uden at nævne det; bruger kroppen når vi går rundt på stedet og argumenterer, ud fra tegningerne, hvor store siddepladserne skal være og hvad terrasserne i grove træk skal kunne indeholde. Men vi undlader at gå i interiørpetitesser. Vi snakker ikke om patineringen eller designmærker på de havestole der en gang skal stå der. Farverne på hortensiaerne i krukker lader vi også ligge. Vi refererer derimod til dimensionerne på husenes tagflader og vinduernes størrelser, når vi tilråder, hvor store bedene og spejlbassinet evt. kan være. Vi diskuterer hvorledes vi får fliserne til at blive hvor de er og ikke skrider, og hvordan vi skal fundere under dem på terrænspringet, - enten med en støbt kant eller med cortenstål. Og hvorfor det ene er bedre end det andet og hvad vi mener der vil ”se bedst ud til huset og haven” når det er gjort. Vi berører bundsikringen og afretterlagets tykkelse, vi udveksler teknik og håndværk undervejs og vi overvejer fugeforbandt på fliserne; halv, hel, eller trekvart forbandt, indtil vi beslutter os for den bedste løsning for at nå frem til det stærkeste resultat. Og ikke mindst; vi skal kende slutresultatet på hele projektet, før vi går i gang med at markere og afsætte snore, - inden der graves ud.

En snak mest for mænd?

Hvorfor bliver der undskyldt i stride strømme hver gang der vises procesbilleder (før og efter) og med lidt jord på? Er vi blevet specielt sensitive overfor alt det der kan være en smule irriterende? Det vanskelige - det grimme – strabadserne - det ærlige procesorienterede håndværk? Befinder vi os i en effekttilstand hvor show-off-resultater og readymades (færdigproducerede indkøbte objekter) er blevet hverdagslivet for de fleste? Er vi virkelig blevet præget så massivt af nyhederne, tv-boligprogrammer og diverse doku-soaps, at vi hurtigst muligt ”spoler frem til slutningen”, hvor champagnepropperne springer og udgangsspørgsmålet lyder; ”Hvordan føler du det lige nu?”

Spørgsmålene er mange og de fleste mere aktuelle end nogensinde. Specielt set i lyset af at flere danske haveblogs end tidligere, fokuserer stadig mindre på haven som et fagområde. Andre er afgået ved døden, eller ligger og vånder sig i kramper, som korthistoriske skuepladser over en svunden tid, fordi indehaverne er flygtet ind på Instagram og Facebook hvor det hele går lidt hurtigere og hvor man måske heller ikke behøver at mene særlig meget? Eller var det fordi der ikke var mere at ”skrive hjem om”? Forsvandt lysten og energien? Og er haveblogmediet på kraftig retur her på slutningen af 2016?

- Ja ser man på søgningen så forholder det sig sådan, til fordel for de kortfattede, billedmæssige succes-udvekslinger mellem folk og som ser ud til i vores it-alder, at være blevet nutidens vigtigste hverdagsfix.

Man må blot beklage, hvis selv de platforme, der kun kan præstere rystede og klodsede procesbilleder fra haveamatørens hånd, bliver bortcensureret til fordel for shoppebeskæftigelsen med pikante smæk på ”fix-og-færdig-opstillingerne”, - ”the readymades” uden baggrundsfortællinger.



Efter en totalrenovering af et stuehus på landet var der brug for et stærkere og mere overbevisende udendørsareal, og hvor der blev vist mest mulig hensyn til udsigten til havet i det fjerne og havens store græsrum.

En halvmur var opført i forbindelse med ombygningen, men som heldigvis ikke var "fredet" af ejerne, så væk med den.

 Den korte afstand fra de store vinduer og ud til muren skulle måske frembringe lidt "hygge", men den gjorde arealet trangt og ufremkommeligt, både for kroppen og for blikket mod landskabet

 I projektet er der blevet udvidet med adskillige kvadratmeter foran havefacaden, så arealet gør det brugbart, værd at kigge ud på og så det binder huset og haven sammen.

Den slags projekter begynder som regel med en hurtig nedrivning af det der ikke duer og som skal erstattes af noget bedre. Tonsvis af sand og grus skal der anvendes og anlægsgartnerne ved nøjagtig hvor meget der skal bruges og hvorledes bundopbygningen skal tilrettelægges

En vigtig del af processen er at man snorer hele arealet op inden man går i gang, så man kan danne sig et overblik over hvor det hele bærer hen og hvorledes man skal "ramme" slutresultatet.

Det har været en grundtanke at terrassegulvet skal udvide sig så der opstår flere naturlige opholdspladser både syd for huset, i øst og i vest og så flere af gangarealer både praktisk og visuelt, strækker sig ud i den eksisterende have og omkranser nye bede.

 Foran havefacaden er der fråset med en meget bred trappe og befæstelsen opløses taktvis af bede der skyder sig ind foran trappen og græsbånd i identiske dimensioner med rækker af granitfliser for at mildne overgangen fra de hårde stenflader til den bløde plæne. Samtidig bliver terrassen inddelt i flere størrelser og i flader i forskellige niveauer, der synliggør husets placering som et hævet objekt over haven

 Den store tagflade og de store vinduespartier har dikteret dimensionerne på fladerne, der skal indeholde terrassebelægningerne, bedene og et stort vandspejl, der henter himlen ned i haven.

 En stor plantekumme i husets gulvhøjde, lige umiddelbart udenfor det store vindue til spisestuen, skal sikre at vegetationen fra haven kommer helt ind til boligen og "banker på ruderne".
 Kummen er en fortsættelse af den øverste terrasse og samtidig hævet et pænt stykke over den nederste terrasse

 Her er det store 10 cm dybe vandspejl på plads, set fra husets spisestue og som skal stimulere blikket ud i det fjerne hvor en lille stribe af havet anes.

Ude på terrassen bliver den store gamle blodbøg nærværende og spejlbassinet venter bare på at det bliver sommer og at børnebørnene bryder vandfladen med pjask og leg. Her kan der bygges havne leges med både og laves stenvarder i grønne og blomsterrige omgivelser.

Planterne er, siden disse fotooptagelser, på plads. Men "fix-og-færdig-billederne" må vente til næste sommer.

 

Glædelig jul og godt nytår.