Naturlighed med græsser i sommerhushaven
De fleste sommerhusejere vil helst have det lidt nemt på sommerhusgrunden. Med mindre man har anlagt en hel have.
Billederne her, viser et haveanlæg jeg har tegnet til et sommerhus, som ligger med en fantastisk udsigt ud over et meget smukt engdrag. Huset ligger højt over landskabet og er ombygget til et rigtig fint blåmalet træhus. Enkelt i udformningen og ud fra facaderne er der lagt et regulært terrasseforløb med rektangulære betonfliser omkranset af smalle bede . Simpelt og uden dikkedarer. Noget af terrænspringet på vestsiden af terrassen opfanges af stålplader og danner samtidig en markant nedgang til en mindre terrasse. Med bl.a. mosebunke, sandrørhvene og røllike, som omkranser disse udearealer, dækkes der lidt for vestenvinden. Samtidig mildnes overgangen til deres planteslægtninge, som gror vildt nede i det lidt sumpede overdrev. "Der er skabt forbindelse", så at sige, til stedets habitat. Derfor virker væksterne naturlig her og helt i overensstemmelse med omgivelserne. Huset er forankret til naturen med en selvfølgelig beplantning der trækker landskabet helt op til terrassen.
Plejeomfanget?
- Der skal luges et par gange i de smalle bede i sommertiden og så skal der skæres ned i marts, hvor man alligevel skal se om vandrørene kom uskadte igennem vinteren. Det er alt!
Læs artiklen her: En smuk have er skabt af inderlighed
http://www.stiften.dk/article/20100712/AAS/707129993
Læs også artiklen og se videoen her: Nu spirer og gror det i Glasmuseets have
http://www.stiften.dk/article/20100615/AAS/706159944
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar