KONSULTATION

Stuehuset på Langholmgård er nærmest pakket ind i grønt.

I dag har jeg haft en konsultation med ejeren af Langholmgård på Norddjurs. Et pragtfuldt sted; smukt stuehus, flot gårdsplads, en fin landskabelig have og en helt suveræn natur. Her skal man arbejde med den brede pensel: store bede med mange eksemplarer af hver plante, god afstand imellem de solitære træer på plænerne, hække der både er lidt højere og lidt længere end hvad der er almindeligt, store grusbelægninger, der `samler´ gulvet i gården og ikke mindst udsigtsarealer og sigtelinjer der inviterer landskabet ind og fortsætter i haven.
Når jeg kører hjem fra sådanne samtaler og havevandringer, håber jeg at mine råd er faldet i god jord, at jeg har fået understreget at ejernes steder er behæftet med en vis forpligtigelse, nemlig at der skal værnes om de eksisterende træer og plantes nye til kommende generationer og endelig: at stedets særlige kvaliteter og sjæl så vidt muligt bør bevares.




Stuehuset på Langholmgård har en anseelig størrelse og har i tidernes morgen hørt under Sostrup Slot.



Et kæmpe eksemplar af en kastanje står midt på gårdspladsen og gør folk omkring sig ret så små.


Det gamle hundehus på gårdspladsen vidner om at hundene også var noget særligt.

Oftest håber jeg at oplevelsen ved en sådan havekonsultation, har været lige så berigende for mine kunder, som interessant for mig.

Rundvisning i haven på Glasmuseet Ebeltoft

I denne uge er der havefestival i Det danske haveselskab, (også på Glasmuseet) derfor er det naturligt at jeg reklamerer og bringer invitationen videre her.


De store kvadratiske bede med hvene der duver i vinden foran 3 x Nielsens moderne tilbygning. I foråret blomstrer masser af forårsløg i disse bede.


De kvadratiske bede har fået fylde på blot et år.


Knust bilrudeglas i en cirkel, midt i et af de kvadratiske bede, her med blå fåresvingel og 30 himalayabirk, - tænkt som en hilsen til glashytterne i de svenske skove.

Igen i år inviterer Haveselskabet til havefestival. Ca. 300 private haver deltager i havefestivalen og også Glasmuseets have er med. Glashaven danner ramme om tre arrangementer - to aftener med Ellen Margrethe Hale og Arne Lykke fra Syddjurs Havekreds og én havevandring med arkitekten bag den smukke, moderne have: Kjeld Slot.

Tirsdag den 23.og torsdag den 25. august kl. 18 - 20
Aften med Ellen-Margrethe Hale & Arne Lykke

Denne aften vil Ellen-Margrethe Hale og Arne Lykke fra Syddjurs Havekreds fortælle om Glasmuseets have, som de har været med til at tilplante og fortsat arbejder med.
Hør bl.a. om Torben Thims rosenbed, der er en allegori over Jomfru
Maria, Rosernes rose. I midten af beddet står fem sammensvejsede M'er i
stål. M er ét af de ældste kryptogrammer for Jomfru Maria. Grundplanet danner et pentagram - det ældste symbol på rosen - og i midten findes den rosa Borbonica "Zephirine Drouhin", og udenom, Rosa Omeiensis med de kraftige, rødglinsende torne. Få også forklaring på, hvorfor appelsin tagetes og persille er så fine sammen og meget, meget mere.*

*Besøg Glasmuseet inden åben have. Ved køb af årskort, kan du besøge
museet og haven lige så ofte, du vil.

Lørdag den 27. august kl.14.00
Havevandring med Kjeld Slot
Kunstner og havearkitekt Kjeld Slot viser rundt i Glashaven, som han tegnede i 2010. Han vil fortælle, hvorfor han brød den grønne "græsørken" og om grundplanen, der er et stramt system af kvadratiske felter, som spiller sammen med bygningernes rene linier.
I alt er der 13 bede (á 9 m2) med vekslende beplantning.**

**Det er gratis at deltage i arrangementet efter betalt entré til museet.

Glashaven, Strandvejen 8, 8400 Ebeltoft

Det er også værd at understrege at Glashaven bliver passet og plejet af Syddjurs Havekreds sammen med museets frivillige.

En kunstnerhave på Sjælland

En af sommerens ture i år, gik igen til Familien Swanes Malergården ved Vig i Nordsjælland, som hører under Odsherred Museum. Henrik, den sidste overlevende af malerfamilien, boede i en af gårdens længer, men døde i januar, - så det var lidt trist, at der ikke var mere tilbage af det oprindelige liv på dette vidunderlige sted.

Jeg havde sat store forventninger op til det munumentale blomsterbed foran stuer og atelieret, og som i mange år har været et overdådigt festfyrværkeri af enårige, toårige og blomstrende løg og knolde fra gladiolus til georginer. Jeg tog et billede af det, men vil ikke vise det her. Det er ganske enkelt for pinligt til at blive set og i en sørgelig forfatning til at man kan fremhæve noget særligt. Jordarealets bare pletter fyldte mere end hvad de sparsomme og solitært placerede dahliaer magtede at dække. Mit råd til museet: Lad hellere helt være og erstat med noget andet der fungerer.

Den store bueformede buksbomhæk, der omkranser blomsterhaven er der trods alt stadigvæk som ramme, men halvhjertede forsøg med blomstrende planter som her, og som `råber´ til hinanden, er pinligt. Desværre er det et fænomen som ikke sjældent ses i private anlæg, der pludselig bliver offentligt tilgængelige og som nu styres af andre end de oprindelige ejere. Det gør selvfølgelig ondt på mig som have- og landskabsarkitekt, der værdsætter helstøbte kompositioner, hvad enten det er med blomster eller med grønt. Mange museumshaver har ingen kvalificerede fagfolk med samme erfaringsniveau som ejerne havde og de formår ikke at drage konsekvensen og få et andet menneske med talent til at gendigte det oprindelige og med hensyn til et beskedent plejeniveau.
Men heldigvis er der en helt masse andet smukt at se på: de smukke rum i huset med de skønne interiører, atelieret, den landskabelige have, udsigten over Lammefjorden og ikke mindst køreturen dertil.

Smukke teglhængte kampestensbygninger og hvidpudsede facader i et malerisk havelandskab. Bygningerne er tegnet af Agnete Swane i begyndelsen af trediverne.

En stor sø i en lavning af den landskabelige have.


Den blå stue.

Det maleriske lys fra loftsvinduet indhylder en persisk keramikkande, hjembragt fra en af familiens mange rejser.

Naturlige beplantninger i stærke rammer

Det er altid skønt at møde ligesindede og blive bekræftet, ligesom det er sundt at få flyttet sine grænser af en fagfælle, der repræsenterer en anden retning end det man til daglig går og tumler med.
Uanset, så har jeg altid lært noget i en hvilken som helst have jeg har besøgt, hvad enten det er i virkeligheden eller i cyperspace. Chris Ghyselen fra Belgien hører således til en af mine favoritter, hvor den naturlige, landlige beplantning, sættes ind i et stramt og præcist formsprog. Han har gjort sig særlig bemærket med Persicaria amplexicaulis, hvoraf han har fremavlet en del, og lykkedes med de første allerede i en alder af bare 15 år.
Besøg hans hjemmeside og se selv.