SKITSEN ER IDÉENS FREMKOMST

Hver gang der tages fat om en ny opgave indledes projektet oftest med skitser. De kan indeholde de overordnede grove strukturgivende linjer, med et formsprog der relaterer til omgivelserne og det haveforløb, der både skal have visuel, rumlig og praktisk værdi og hvor man i første omgang og helt bevidst; styrer udenom detaljerne. De kommer senere.

 Det handler om at skitsere den overordnede idé, at skitsere den overordnede plan – den samlede hovedstruktur, båret af en idé, som har et gennemgående tematisk forløb og som føjer sig naturligt ind som en forlængelse af det sted det er tænkt til. Der er mange gode grunde til at starte med skitserne som opvarmning og øvelse, og de skal helst være færdige indenfor 5 minutter max. så man ikke sidder og fortaber sig i små betydningsløse bagateller, der ikke har værdi i relation til haveanlæggets overordnede præmis.

Hellere tage et nyt stykke papir og prøve med friske øjne igen, end at sidde og trampe i samme hamsterhjul i timevis. Hvorfor er skitsen så nødvendig, vil nogen måske spørge? Ja flere personligheder har ytret sig og her har jeg sammenfattet en hel samling af begrundelser:

-        skitsen er værkets rene og spæde form

-        skitsen er idéens møde med virkeligheden

-        skitsen kan være forudsætningen for det endelige værk

-        skitsen kan være ren idé

-        skitsen er håndens og åndens dialog

-        skitsen er konkret eksistens

-        skitsen er idéens fremkomst

-        skitsen gør det muligt at aflæse motiver og valg hen mod det endelige resultat

-        skitsen kan aflæses som generel inspiration

-        skitsen kan være et serielt udviklingsforløb mod en afklaret form

-        skitsen gemmer ofte på løsninger og svar, når man sidder fast i detaljeringsplanerne

Projektet her skal realiseres ved en forholdsvis nyopført bolig, der har afløst et gammelt stuehus til en gård og som nu står på en åben grund, hvor ejerne bl.a. vil opføre en ny garage, et orangeri, de savner læ og et stort ønske, er lidt mere havemiljø. – Der arbejdes altså med en bunden opgave, der viser hensyn til bygningernes placeringer og stiltype, det omgivende landskabs fordele og ulemper og endelig ejernes tid, intentioner og vilje. Forudsætningen for at projektet skal lykkes er betinget af de tre faktorer. Min opgave bliver så at digte på et formunivers, som kan danne helheden.

I øst ,hvorfra man ankommer til stedet, flader terrænet ud i marker og skov, og mod vest, bagved huset er der udsigt til en del af tre sammenhængende søer, som ligger i en lavning i et stærkt kuperet østjysk mark- og skovlandskab.

De bugtede horisontlinjer og selve landskabets bakkede topografi er brugt som idé og lagt ned på jorden som organiske bølgende strøg, der tager sin begyndelse oppe på den gamle plane gårdsplads med de store gamle træer og fortsætter som koncentriske cirkelformer omkring huset og udvider sig igen i langstrakte klippede stiforløb ned mod søerne.

Hvis man kan forestille sig en lang og smal papirstrimmel køre igennem en valsemaskine med flere ruller, ved man lidt om hvad idéen drejer sig om. Hovedgrebet er således de forskellige størrelser af spredte cirkelformer, der nivelleres og skal ligge som rolige vandrette flader, enten som spredte selvstændige øer, eller de skal gribe ind i hinanden og fat i den omgivende natur. Nogle af cirklerne bliver rene præcise græsflader, bl.a. på gårdspladsen, og andre bliver markeret med klippede hække så de danner egentlige rum med lave vægge.

Endelig bliver de lidt mindre cirkulære arealer befæstet med sten og kan fungere som selvstændige opholdspladser. Her bliver altså ikke tale om et samlet haveareal, der lukker omkring sig selv, men et anlæg der består af løsrevne havefragmenter, spredt i landskabet omkring et byggeri og sat i spil med terrænet og den omgivende natur. Man kan derfor ikke vide sig sikker på hvor haven begynder og hvor den ender. Det skal plejeniveauet alene indikere. Et er sikkert; haven går i opløsning og bliver ren natur jo længere man bevæger sig væk fra huset og set gennem stuens vinduer må haven føje landskabet.