Brændt umbra lyder bedre end brunt

Mine mange hække fremstår netop i disse dage i en skønsom blanding af preusser blå, okker gul, og brændt umbra.

For mange år siden introducerede nogle af mine kunstnerkollegaer mig for jordfarveskalaen. Gul okker, brændt zienna, preusserblå og brændt umbra udgør hovedfarverne i denne palet, og jeg fandt ret hurtigt ud af, at man med det smalle farvevalg i oliepastel, kunne male nogle ret stærke og overbevisende efterårsbilleder i harmoniske farveklange.


Phlomis samia, en art af løvehalefamilien, står stærkt med sine højblade i en smuk mørk nuance fra jordfarveskalaen.



Veronicastrum virginicum `Lavendelturm´ danner grafiske, vertikale linjer i brændt umbra over de stråfarvede frøstande fra koreansk sandrørhvene



Den koreanske sandrørhvene Calamagrostis brachytrica lyser op i bunden, hvor alle græsstrå er begyndt at visne i en smuk gul okker nuance.


Et grafisk udtryk mellem hjortetrøst og oregano i mørk brændt umbra og sandrørhvene i en gul okker, der lyser baggrunden op og skaber kontrast.

I dag er jeg ret taknemmelig for at have lært at sætte pris på de farver der normalt ligger udenfor det gængse og det som, i havesammenhæng, er lettere at acceptere.
Men det er ikke mig der maler mere.
Haven gør det helt af sig selv, - ved hjælp af kuldegrader og planternes naturlige udvikling fra vital frodighed til vissen skønhed.
Den slags motiver kan man finde mange af, langs Danmarks større veje, hvor grøftekanterne har fået lov at passe sig selv de seneste par måneder.
Så det er nu man skal fange motiverne af brændt umbra, (frem for brunt), der for de fleste er noget man skal undgå, - selvom det også er en farve.

Vækst, modning og forfald.

3 grundpiller i havekunstens lange historie. Men også på kortere sigt, - hvis man ser hen over et år i sin have - er det uundgåelige faser, som man må forholde sig til og få det bedste ud af, hvis haven skal være andet og mere end en sommer-halvårs-have med spraglede blomsterbede.


Det lange dobbelte staudebed en tidlig frostmorgen hvor forfaldet er begyndt at sætte ind.

Da jeg, for mange år siden, - og langt om længe, fik taget fat på arbejdet med efterårs- og vinterhaven, blev det først og fremmest det vintergrønne, eviggrønne eller stedsegrønne plantemateriale, der dominerede på denne årsstid. Herefter fik haven mere struktur med klippede hække og formfaste elementer, der kunne virke for havens intimitet og samtidig få den til at se lidt mere beboet ud.


Indianermynte Agastache Alba´og mosebunken Deschampsia cespitosa `Goldtau´



Blåtop (husker ikke arten) og Aster `Little Carlow´ i efterårs-favntag.

I dag er der ingen tvivl mere: Havens hø (staudebedet) er for mig et væsenligt haveelement der skal kunne tåle at gennemleve de tre stadier: vækst, modning og forfald, og her med vise endnu en æstetisk side i efteråret og langt ind i vinteren. Heldigvis er vi begunstiget med rim-frost-morgener her fordi vi bor i et område med både tidlig og sen frost.
Så morgener med jomfruelig, urørt rimfrost på græsset og i staudebedenes høje vækster med begyndende kollaps, er blevet nogle af årets highligts, som jeg glæder mig rigtig meget til at opleve hvert år.


Sandrørhvene, indianermynte og løvehale.


Koreansk sandrørhvene (Calamagrostis brachytrica)sammen med frøstanden af solhat Echinacea `Magnus´, der får lov at vise hvad de kan som døde.

`Fyn er fin´

Sådan synger Lasse og Mathilde i en sang, komponeret som en hyldest til øen mellem Jylland og Sjælland. I går var jeg på besøg på øen, i et særligt område, der tidligere har været grusgrav, men som for nøjagtig 20 år siden, blev anlagt som landskabelig have med en nyopført, større ejendom. Opgaven lyder på at vitalisere og gøre ejendommens gårdareal hyggelig og mere intim. "Men der modtages gerne forslag til yderligere forandringer/ forbedringer på stedet", lød opfordringen.


For nøjagtig 20 år siden var her grusgrav. Landskabet blev formet og beplantet og en stor ejendom opført.

Nu er det jo ikke ligefrem et haveanlæg der skriger på forbedringer, da ejerne i forvejen sætter pris på smukke omgivelserne. Selve haveanlægget er komponeret i et landskabeligt anlæg, som små særhaver a´la åbne smykkeskrin, tilgængelige for områdets fauna: hjorte, harer, fasaner etc.
Derfor må der også tænkes i robuste planter.


Den nuværende staudehave, skal nyplantes/ indplantes med flere og større stauder.


Et trekantet gårdrum skal beplantes, således at turbulente vinde bremses og samtidig gjort mere indbydende at opholde sig i.


A Rill. Ud for stuen ligger et aflangt bassin med vandstråler, der leder tankerne hen på Alhambras gårdhaver.