Vækst, modning og forfald.

3 grundpiller i havekunstens lange historie. Men også på kortere sigt, - hvis man ser hen over et år i sin have - er det uundgåelige faser, som man må forholde sig til og få det bedste ud af, hvis haven skal være andet og mere end en sommer-halvårs-have med spraglede blomsterbede.


Det lange dobbelte staudebed en tidlig frostmorgen hvor forfaldet er begyndt at sætte ind.

Da jeg, for mange år siden, - og langt om længe, fik taget fat på arbejdet med efterårs- og vinterhaven, blev det først og fremmest det vintergrønne, eviggrønne eller stedsegrønne plantemateriale, der dominerede på denne årsstid. Herefter fik haven mere struktur med klippede hække og formfaste elementer, der kunne virke for havens intimitet og samtidig få den til at se lidt mere beboet ud.


Indianermynte Agastache Alba´og mosebunken Deschampsia cespitosa `Goldtau´



Blåtop (husker ikke arten) og Aster `Little Carlow´ i efterårs-favntag.

I dag er der ingen tvivl mere: Havens hø (staudebedet) er for mig et væsenligt haveelement der skal kunne tåle at gennemleve de tre stadier: vækst, modning og forfald, og her med vise endnu en æstetisk side i efteråret og langt ind i vinteren. Heldigvis er vi begunstiget med rim-frost-morgener her fordi vi bor i et område med både tidlig og sen frost.
Så morgener med jomfruelig, urørt rimfrost på græsset og i staudebedenes høje vækster med begyndende kollaps, er blevet nogle af årets highligts, som jeg glæder mig rigtig meget til at opleve hvert år.


Sandrørhvene, indianermynte og løvehale.


Koreansk sandrørhvene (Calamagrostis brachytrica)sammen med frøstanden af solhat Echinacea `Magnus´, der får lov at vise hvad de kan som døde.