Etruskisk kakkel på Glyptoteket i København
I Walter Groupius og Gerrit Rietvelds Bauhausskole forsøgte man at udrydde dem. Modernisterne rensede alt inventar og byggeri for dem. Og de billedkunstnere, der eksperimenterede med konkret kunst fra 1920érne og frem, gik i en stor bue udenom dem; ornamenterne, borterne, rankerne, arabeskerne, de aflange mønstre, der havde været brugt siden længe før oldtiden. Ja selv i hulemalerierne finder vi de rytmiske tegn på klippevæggen, både med og uden betydninger.
Med modernismen forsvandt det pyntelige og nydelige også ud af haverne, - ja man kan vel nærmest hævde at modernismens indtog i haverne, fortrængte alt hvad vi forbinder med det eventyrlige.
Maler og billledhugger Jørn Larsens vandkunst ved Thovaldsens Museum i København nogle tusinde år senere
Men det vil ikke dø; ornamentet.
Heldigvis!
Billedkunstnere, kunsthåndværkere og havekunstnere har altid ladet sig fascinere af dem og brugt dem både som flade i malerierne som relieffer i brugskunst og som klippede beplantninger i haver.
Mit eget buksbombed ville heller ikke have set ud som det gør, hvis ikke jeg havde haft en baggrund i keramikken, hvor ornamentet og det dekorative har en plads som udtryksmiddel. Keramikken har om nogen disciplin, haft glæde og gavn af ornamentiken, fra stiliserede striber, linjer, bølger, borter, til blomster og blade etc.
Parterrebedet som vi også kalder det her i Ellipsehaverne, er lavet på basis af en krum sti rundt omkring huset. Et stykke af en ellipse. Ellipserne er gentaget som krumme linjer og mødes i ellipseformede klodser og danner herved små krumme bede.
Men parterrebede er en rennæssancedisciplin. Man lægger tulipanløg om efteråret. Graver dem op efter afblomstringen og planter udplantningsplanter i foråret og vise versa.
Det er arbejdsomt. Og vi overvejer derfor fint grus eller små piksten i bunden af bedene, der kan afløse de blålige græsser, der var et forsøg på at ramme vandfarven.
Kære Kjeld!
SvarSletTak for din søde kommentar i forrige indlæg:o)
Man fornemmer tydeligt din kærlighed til ornamentikken i din have - og du behersker jo denne disciplin helt virtuost.
Dine parterrebede er et fuldstændigt betagende syn med de afstemte tulipanfarver. Det må blive svært at undvære dette magiske tulipanflor om foråret, men som du selv har skrevet et sted, så skal man huske "at man også skal ned ad bjerget/bakken igen". De haveenthusiastiske øjne og det glødende passionerede blomsterhjerte, vil nogle gange (ofte) mere end man rent fysisk kan overkomme.
Selv skal jeg snart igang med at sætte flere tusind løg og jeg ville ønske, at en eller anden ville opfinde en smart løgpistol, der kunne skyde løgene i jorden, så man undgår myoser allevegne. Myoser lyder som et navn, på en smuk blomst, men det føles ved gud ikke smukt at have dem:o)
Håber I nyder skønheden i det begyndende forfald i have og natur. Dine græsser peaker nok nu. Kan levende forestille mig, hvilket drømmeagtigt og stemningsfuldt syn, de kaster af sig nu:o) Især på en bedugget morgen med lav sol og lange skygger i dette fortættede efterårslys.
Glæder mig til, hvad du vil forkæle os med næste gang:o)
Mange hilsner fra TANTE GRØN