Terrasseområdet med pool på husets havefacade reflekterer fladerne i landskabet. Måske skal der lidt flere planteflader ind i nærheden af bygningerne?
De to sager som er vist her, (2 første fotos er samme sag og de fire sidste fotos en anden) illustrerer hvorledes bygningsarkitekturen udvider sig og griber fat i de nærmeste omgivelser. Derfor er det tvingende nødvendigt at man også lader omgivelserne spille med ind i de husnære miljøer og respekterer en slags symbiose mellem bygninger og landskab. Alternativt må man rejse mure eller vægge der skjuler for den ydre verden. Men her er de anvendt som elementer der optimerer omgivelserne.
En lav brystning strækker sig ud på den store plæne og inspirerer til at fortsætte med fladebeplantninger videre ud i haven for på den måde at skabe en glidende overgang.
De hvide sandstenshavemure fuges om og kalkes på ny så de fortsat kan være en del af haverummene i det store landskab.Gamle belægningstegl i de små gårdhaver omkring bygningen findes frem og genanvendes...ælde findes ikke kun i gamle træer og søhuller fra istiden.
Den lave mur forstærker oplevelen af naturen og fremhæver forgrund, mellemgrund og baggrunden.
Huset ligger tungt og monumentalt på bakkeskrænten til søen og her bliver det dansk søbredsvegetation der inspirerer til plantevalget og formgivningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar