Glashaven i Ebeltoft

Snebilledet herunder, er en hver havearkitekts drøm om den have han har tegnet. Linjerne og fladerne står præcist som da de blev afsat på papiret.
Projektet lykkedes.

Når jeg ser tilbage på 2010, så er Glashaven på Glasmuseet Ebeltoft en af de haver der står mit hjerte nær. Dels fordi jeg synes det er blevet et vellykket anlæg, dels fordi det gav mig nogle skønne oplevelser sammen med nogle dejlige haveinteresserede mennesker. Ikke mindst var det en fornøjelse at arbejde sammen med de ansatte på museet, et professionelt team, der formår at sætte kvaliteten i højsæde og samtidig navigere en stor gruppe frivillige, som museet nyder godt af.
Haven blev godt modtaget og skal vise sit værd de næste mange år. Flere har fortalt mig at de er blevet inspireret til at gå hjem og dyrke deres egne haver lidt mere.

Og det er da også lige præcis det der var tanken med denne have: at den i sin udformning var overskuelig og stærk og samtidig skulle fungere i et samspil med Hackmanns gamle klassiske toldbod of 3xNielsens moderne, aflange tilbygning med glasfacader opdelt i rektangulære aflange rytmer. Der skulle være både noget gammeldags og noget mere moderne over haven. En mulig inspirationskilde?

Havens indhold kan ændre sig uden at det går ud over formen. Akkurat som det er med alle andre dyrkningsbede, til eksempel i køkkenhaven. Her begynder vi jo for så vidt forfra hvert eneste forår.

Med tiden vil flere af beplantningerne i de firkantede bede blive så markante at de skal tæmmes med saksen. Herved får haven en mere tredimensionel virkning fordi den også indtager højden og ikke kun spænder ud på fladen i jordniveau.

Og Søren Ryge kom forbi og plantede mere end hundrede af sine elskede violfrøstjerner. Et helt bed kun med dem.


Vil man anlægge en køkkenhave der ikke skal gemmes væk i det bagerste hjørne af haven er formen også god at anvende.

7 kommentarer:

  1. Hi Kjeld!

    I found your site and your blog through the great Claus and I was fascinated!
    I immediately inserted as an follower and put your link on our blog not to lose sight of your beautiful work!
    This weekend I think they go on to browse your pages.
    Hugs all the way from Sardinia!

    SvarSlet
  2. Hi tyziana

    Thanks a lot for your kind words and for linking my blogside.

    best
    Kjeld

    SvarSlet
  3. Kære Kjeld!

    Det har været en stor stor fornøjelse at følge din skønne blog her i det snart forgangne år. Og et af årets største haveoplevelser, var så absolut at besøge din smukke og unikke have i sommers. I havebloggere gør bestemt en stor forskel i vi havetossers liv og en stor tak for det.
    Modtag tilsidst mine allervarmeste ønsker om, at du og dine kære må få en rigtig dejlig jul, samt et lyst og blomsterrigt 2011....gerne med en kort vinter og et langt forår:o)

    Rosen i dit forrige indlæg, kan jeg vist ikke leve foruden!!


    Mange snehilsner fra det kolde nord....

    SvarSlet
  4. Kære Tante Grøn
    En varm hilsen med en glædelig jul og et godt nytår til dig og dine. og -
    Mange tak for din venlige hilsen og dine altid underfundige, venlige og vedkommende kommentarer her på bloggen. Jeg kan forstå at du slås med helbredet stadig, hvilket gør mig ondt. Har selv haft vrøvl med både mave og ryg i efteråret og det er først i sådanne tider, at man rigtig skønner på sit helbred når det fungerer. Taknemmelighed er en dyd lissom alt andet vigtigt her i livet.

    De bedste hilsener
    Kjeld

    SvarSlet
  5. Kære Kjeld,

    tusind tak for din dejlige jule- og nytårshilsen. Den blev jeg meget glad for. Og ligeså mange tak for dine søde og venlige ord, som varmede en forfrossen vintersjæl helt ned i storetåen.
    Ja, det har været et barskt efterår, hvor min mand fik stillet en cancer-diagnose for anden gang inden for 8 år. Så Tante Grøn blev pludselig til Tante Sort. Uvisheden indtil "dommen" falder er ren psykisk tortur. Men nu håber vi på lysere tider.
    Normalt plejer jeg at begrave alle mine sorger og bekymringer i haven, men det har jeg jo ikke kunnet dennegang, fordi Kong Frost tog fusen på os alle, og jeg ikke kunne komme ud og rode i jorden.

    AV, dårlig ryg er ingen spøg i almindelig og slet ikke for havefolk i særdeleshed. Håber at du bliver 100% fit for fight inden den nye havesæson, bliver skudt igang.

    Jeg kan huske, at jeg i din bog læste, at du som havemenneske, havde lært at sætte pris på vinteren og "blomsterdøden". Det er jeg fuld af beundring over og jeg ville ønske, jeg kunne lære at værdsætte vinterhaven og den mørke, blomsterløse tid, men jeg begynder allerede at længes desperat efter at se de første tegn på liv i haven. Der er intet så livsbekræftende som at se de første vintergækker spire frem. Jeg elsker denne lille ukuelige, uanselige skønhed, der møjsommeligt strider sig op igennem sne og kulde. Jeg elsker den for dens styrke, dens gå-på-mod, dens trods og dens fandenivoldskhed. Hvis jeg skulle vælge hvilken blomst, jeg gerne ville være, skulle det så absolut være en vintergæk.

    God bedring og alt godt i det nye år.

    Mange kærlige hilsner og tanker

    SvarSlet
  6. Hej igen
    Tak for din hilsen.
    Jeg håber det allerbedste for jer begge......!!

    Du har jo allerede meldt dig ind i klubben af vinterhaveelskere kan jeg læse. Vintergækken blomstrer i februar marts og her kun p.g.a. kulden. Den vil ikke gro i det varme klima. Den er en naturlig del af denne årstid, der ligger lige om hjørnet sammen med de skingregule erantis, som man holder af, fordi de er der og ingen andre!!!
    Jeg tænker så ofte på at jeg ville blive mærkelig i hovedet og hurtig nå kvalmegrænsen hvis det var juni og juli hele året rundt. Jeg kan se du har det på samme måde.
    Læs Rosemary Vereys bog "The garden in Winter", du har ikke problemer med det engelske, akn jeg se.
    Den fik mig til at se lidt lysere på haven og jeg blev ærlig talt også lidt flov over at jeg hidtil kun havde været godt-vejrs-gartner!!

    Godt nytår
    /Kjeld

    SvarSlet
  7. Hej Kjeld:o)

    Tusind tak for rådet. Den bog vil jeg straks forsøge at finde eller få skaffet hjem på biblioteket. Den lyder som lige præcis den bog, jeg har brug for at læse her i januar.

    Godt-vejrs-gartner er jeg bestemt ikke - og jeg er i haven året rundt, når den altså ikke lige er dækket af en tyk snedyne. Der er altid noget at foretage sig.

    Idag fik vi + grader hos os, og det var dejligt at se efeu, buksbom og andet stedsegrønt dukke frem midt i alt det hvide. Og dagen er tiltaget med 5 min........Yeeeehaa:o)

    Smukt juletræ I holder jer:o) Kan også bedst li` enkeltpyntede juletræer, men i haven forstår jeg ikke begrænsningens kunst. Der hersker ren plante-anarki og jungleagtig frodighed and I LOVE it. Enhver havearkitekts mareridt:o)Godt du ikke skal udsættes for det syn, Kjeld:o)

    Godt nytår fra en uartig have-elev

    SvarSlet