Juletræet med sin pynt......

"Som barn har man en ubændig trang til at alt julepynten fra kassen skal på træet. Som voksen spørger man sig selv om det eventuelt kan blive smukt med lidt mindre"

Jeg bruger det ofte som metafor i undervisningen på Akademiet og ikke mindst når jeg arbejder med skitseoplæg og tegninger af haver.
Selvfølgelig bliver der en diskussion imellem mine kunder og jeg, når resultatet fremlægges og her er det flair for det pædagogiske og evnen til at sætte sig ind i folks behov, der kommer på prøve.
For det er jo ikke mit "juletræ"!

Alligevel er det mit mål at komme med enkle og overskuelige forslag, - at der er en overordnet tanke, en idé, ja en stærk form som kan overleve generationers slid og som vil kunne klare tidernes modelune.
Indenfor haver er det svært at operere med mode, som i gængs forstand er noget der skifter i takt med årstiderne.
Haver kan man ikke jage med, som længder på nederdele, - her er der tale om stil.
På den anden side skulle mine anstrengelser med et haveanlæg også gerne resultere i at de nye haveejere føler, at de selv kan præge det haveanlæg de så møjsommeligt har anskaffet sig.
Netop derfor formen. En have med en overordnet struktur og rygrad, der lader sig pynte med alskens liv og indhold. Et sted hvor man kan lege med planter og farver. Lægge til og trække fra, uden at det går ud over helheden. Eller blot slappe af hvis det var intentionen med planen.

Hvert år når vi henter juletræet i skoven, bruger vi meget tid på at finde det rigtige; højden skal passe, det må ikke være for bredt, der skal være en jævn fordeling af de vandrette grene, og der må ikke være for få af dem. Det skal have den rigtige grønne farve og nålene må gerne være tætplacerede på stænglerne. Træet skal kunne klare at "stå uden pynt", altså uden kamuflage af pynt fra kassen.
Her er det at der altid indsniger sig et men!
Et juletræ har altid mindst én fejl.
Så er det at man kan gribe til mere pynt i kassen: for at kamuflere.

Sådan må det ikke være med haver, - det kan være dyrtkøbte fejltagelser, der gør det besværligt og kostbart at ændre, hvis ikke haven har den selvfølgelige forlængelse af det hus den er hæftet op på og det landskab den ligger i.
Der er i så fald ikke de store chancer for at haven i sin grundform, får lov at overleve ret mange generationer.