`This is an amazing and lively discussion! Fantasic.´

 

- en af de sidste buketter fra haven og med en venlig hilsen. 

Lad det være sagt med det samme: forrige indlæg ”Hvad gør en god haveblog eller bedre: hvad gør en haveblog god”, var ikke et forsøg på at stille nogen til regnskab for hvilke haveblogs man læser. Det var heller ikke min intention at provokere. - Men da jeg læste Emma Bonds indlæg `Bloggery´ på ThinkinGarden første gang, slog det mig, hvor éns mine destinationer har været, hver gang jeg har surfet rundt i have-blog-landskabet. Hendes artikel inspirerede mig til at tænke over, hvad det er der fænger mig og jeg fik lyst til at dele artiklen med alle der læser med på min blog. Derfor bad jeg ThinkinGardens redaktør Anne Wareham om at få lov at oversætte den. – Den skarpe læser kan hurtig gennemskue, at jeg ikke er oversætter, så man kan bestemt anfægte kvaliteten.  - Men tro det, eller la´ vær´: polemikerens mening er god nok!

Emma Bonds artikel er ikke en opfordring til, at der skal udnævnes smagsdommergrupper, eller give vind i sejlene for havesnobberi og selvfedme. Det er misforstået. Emma Bond giver blot udtryk for hendes mening og det hun observerer, i et ret præcist, humoristisk, sagligt og lidt selvironisk indlæg til debatten om haveblogs i England. – Og som det ofte er med den slags fænomener - i dette tilfælde bloggene: det griber om sig, udvikler og forandrer sig og brugere og indehavere, begynder så småt at udveksle meninger og tilkendegiver deres egne kvalitetskrav, og hvad de holder af eller holder mindre af. Kort sagt: i takt med det stigende antal `haveblogs´, nyder vi godt af friheden til at kunne sortere og udvælge. (En af de svære discipliner på internettet i øvrigt) Hun nævner ikke de blogadresser hun går udenom, men trækker de gode eksempler frem i lyset. Det samme vil jeg forsøge her.

Den tematiserede haveblog

Jeg har både en professionel og privat interesse i at læse haveblogs, så de varierer i både udtryk og indhold. Det er derfor en overraskelse for mig at Henrik fra Min franske Have var den første, der reagerede på indlægget, da jeg mener at Henriks blog, som en af flere, netop illustrerer, at en stærk haveblog, holder fokus på have og natur. Den er præget af to, parallelle forløb, forankret i hans egen person og uden at det bliver for privat. Den ene: ”at-gøre-det-selv i relation til min have”, med en god og informativ formidling både i billeder og tekst og den anden: ”Henriks frankofile fornemmelse for have”, hvor han bekender sig til én bestemt stilart. Jeg sætter pris på forfatterens beslutsomhed og entusiastiske formidling af interessen. Havens før- og efterbilleder og de dyrkningstekniske indlæg er informative, uden at procesbillederne tager overhånd. Hans blog er interessant for mig, - uden at jeg selv er særlig frankofil. Og den bekræfter mig i at tematiseret havestof - fra en person der selv ”har fingrene i det”, og befrier bloggen for udenoms-diller-daller, - nemt lader sig folde ud, så det bliver både interessant, underholdende og nærværende.

The Green Gardengate og The Galloping Gardener, er to andre tema-haveblogs jeg jævnligt følger, og i en helt anden kategori; fordi de inviterer mig med ud i havelandskabet. Den første, primært om romantiske haver og landskaber i Norden og den anden fortrinsvis med topstykkerne fra England og små afstikkere til resten af Europa. Det er to haveblogs, der holder sig til det klassiske og romantiske eller med afsæt i ældre haveanlæg.

Nutidige haver er selvfølgelig også en stor interesse og nødvendighed for mig i relation til mit arbejde. Her er det mest hjemmesider; nationale og internationale, og af danske haveblogs finder jeg ligesindede i Karinas HAVERUMMET, fra beskrivelsen af egne projekter i den lille private have, og i et nutidigt formsprog, - til at anvise læseren sites og steder, hvor man kan hente inspiration til samtidige, moderne og minimalistiske haver.

Gode fotos betyder meget for mig og Lone Biels HaveRUM holder, - lidt stille ind imellem men, - øje med de urbane haver og moderne nye tiltag, og altid med fokus rettet på haven som rum, hvilket selvfølgelig er en af mine kæpheste.

Den personlige dagbog

Denne kategori har en stor spændvidde, lige fra det meget private, der ikke bevæger sig særlig langt ud over matrikelnummereret og med alenlange, usorterede fotoserier, - til de personlige beretninger omhandlende gøremål, filosofi, og tankevirksomhed i relation til haven som begreb og med naturen som medspillende faktor. Her holder jeg af selvironien, og at forfatteren ikke er konfliktsky, men tør tilkendegive sine egne meninger på bekostning af behagesygen.

Hannu på Kinnekulle er et godt eksempel på en sådan dagbog, med en lidt underspillet, æstetisk tone, i både billeder og layout, på have, mad, og livsførelse, krydret med de utraditionelle løsninger. Tekster og billeder, følges ad, skarpt forfulgt af humor, ironi og selvindsigt.

Den sociale haveblog

Jeg underkender ikke det sociale aspekt i mange haveblogs. Jeg røres af Malenes kommentar i forrige indlæg, hvori hun beskriver vigtigheden af at hendes blog rækker ud over det faglige. De foreninger og kredse som i mange år har formidlet kontakter og faglig viden i det danske havelandskab suppleres nu langsomt af professionelle og amatørers, brug af internettet til at kommunikere og profilere sig på sites og haveblogs, der skaber kontakter så vi kan mødes om fællesinteresser, og på mange planer. - Men jeg kan ganske enkelt ikke nå at følge med, da de jo fordrer, at man selv er en aktiv del af dem. Og som Malene siger: ” Det tager tid” og som Henrik udtrykker det: ”vi skal jo også passe familien, arbejdet og haven.”

Så er der selve layoutet, som er en kategori der ligger i tæt forlængelse af selve indholdet. Eller gerne skulle gøre det!!

Jeg holder af at siderne er enkle og overskuelige, uden for mange udveje og nye indgange med labels, henvisninger, links og sites der lokker. Jeg vil gerne hurtigt kunne danne mig et overblik over indholdet og hvor jeg er. Jeg foretrækker også den rolige og gerne monokrome baggrund med de gode fotos ”i centrum”, frem for den med krummeluretapetet eller kalmarbrædderne. Mange af de blogs, der er ”pyntet op”, er også ret langsomme når jeg ”skroller”, og de afleder opmærksomheden fra indholdet. Det skyldes måske min langsomme pc? - Jeg ved det godt; - det er jo selvfølgelig også en smagssag hvad man kan lide. Men jeg mener nu sagtens det kan gøres både romantisk og delikat med enkle midler og en god balance imellem ”det maskuline og det feminine”.

Når alt det så er sagt, må jeg erkende, at både jeg som it-bruger og min egen blog, trænger gevaldigt til en opstrammer/ opgradering. Imens jeg arbejder på det: spidser til og luger ud, - så vil jeg til slut sende en stor hilsen og tak med en lille buket blomster til alle jer der har bidraget til debatten. Og til Anne Wareham, som også syntes at denne diskussion var både amazing og fantastic.

Måske den kan være en inspiration til at se på sin egen haveblog, - med ”andre øjne”.

 

God dag til alle......