Det blev fremført mere som en mavesur kommentar, end som et egentligt spørgsmål havegæsten reelt havde lyst til at få et svar på.
Jeg kan selvfølgelig være ligeglad. Hvad rager det mig?
Og det gør det så alligevel, fordi der er en helt naturlig forklaring på det og som er ret så selvfølgelig. Og så fordi de der sådan-skal-man-altså-gøre-i-sin-have-når-det-skal-være-helt-rigtigt-attituder tænder mig totalt af!
Ja godaw do!! - mig og min bare r..
Som om der findes en "Emma Gad-opskrift" på hvad man må og ikke må. Græsserne er plantet både bagerst, midt i og forrest i mine staudebede og det er meningen og ikke en fejl!
Jeg vil have dybde i bedene og de skal spille sammen med de andre høje stauder der gror der.
Tænk hvis grøftekanten var bygget op med de højeste bagerst og de lavest forrest?
Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at plante alle mine prydgræsser bagerst i mine staudebede, foreslå det til andre eller for den sags skyld, finde på at tegne en ny have ud fra et sådan princip.
Og der er jeg måske Emma-Gad-agtig? Men jeg gider ikke høre på disse fundamentalistiske havedoktriner om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Her må tilfældighederne gerne råde.
Se så at komme ud og plant nogle flere prydgræsser i havens staudebede, - det er slet ikke så svært. Og lad endelig være med at høre på alt det ammestuesnak, der florerer rundt omkring. Også at de sår sig som karse og breder sig som kvikgræs. Vrøvl! Selvfølgelig kan man anskaffe sig græsser der breder sig, men de findes sjældent hos specialplanteskolerne, der som regel ved hvad de snakker om. Overdam i Hørsholm er et godt sted at starte.
- De fleste græsser holder længe, mange med gyldne farver og senere som havens spøgelsesagtige skeletter der bærer sne og rim til langt hen på vinteren.
Vidunderlig skøn læsning her hos dig. Befriende bramfrihed og frihed generelt.
SvarSletTak for det.
Stor hilsen fra Marthe
:D
SvarSletDet vil jeg egentlig også gerne - altså plante græsser imellem mine stauder. Jeg syntes, det giver noget maskulinitet til havens bede, så det ikke bliver for tuttenuttet. Samtidig er jeg totalt forelsket i tanken om at lade fingrene glide over aks og frøstande på græsser i min egen have (jeg har sneget mig til at gøre det i din have under havebesøg)
Meen mine forsøg udi græsser har ikke været for heldige. Enten blev græsset ikke rigtigt til noget. Eller også lignede det et stykke af græsplænen, der var vokset ind i bedet og blevet rigtig langt og grimt. Eller også blev de alt, alt for potente.
Måske er jeg ikke parat til al den maskulinitet (ikke at jeg på nogen måde er til det tuttenutte pyntelige).
Måske har jeg bare valgt de forkerte græsser.
Eller måske skulle jeg bare tage at gøre et nyt forsøg. Det vil jeg i hvert fald bruge vinteren til at tænke over:)
Og til slut Emma Gad, men vi gider ikke. Hild haveanarkismen, det er den der udvikler.
Mange hilsner Lotte
Uha, det blev Hr. Slot lidt harm. Og jeg deler faktisk harmen; en have skal være ejerens personlige udtryk, og for nogle er det måske at følge samtlige regler for, hvordan man bygger et staudebed op - med cirka lige så meget kreativitet som når man samler et Ikea-møbel - og for andre er det måske med lidt mere personlig frihed og gefühl.
SvarSletHej Flaneurgardener
SletSkal man være specielt inviteret to leave a comment on your blog? :-)
Bedst
Kjeld
Bedrevidenhed har sjældent klædt mand, kvinde og da slet ikke gæst! Det svarer til at man viser ens hjertebarn frem, og gæsten udpeger det som værende dårligt opdraget.
SvarSletMen hvor har du ret. Jeg har nydt dine græsbilleder siden du kom på nettet, - og har været hos Overdam - et pænt antal gange.
Jeg fatter heller ikke at fx. Arken i Ishøj ikke laver en smuk have - måske du kunne tegne sådan en til dem? ;)
Der mangler i den grad - noget grønt - sådan tæt på arken. Det er en ordentlig omgang beton. Udefra vil jeg mene at den faktisk er kold og jeg har ikke lyst til at tage derhen, selvom jeg bor under et kvarter derfra. Det kunne være en formildende omstændighed at plante fx et flot indgangsparti til med en oplevelses have. Det ville jeg personligt valfarte til i tide og utide.
Alle ved jo hvad haven omkring Louisiana har gjort for museet. Det er jo en del af skønheden og netop helheden der giver oplevelsen.
Jeg håber at se mange flere græsser i det offentlige rum fremover.
Basta! Og jeg er enig;)
SvarSletLige præcis det med græsserne der hænger graciøst ud over græsplænen har jeg (også) forsøgt at gøre dig efter for det er smukt og nu kommer så et andet hvorfor:
Hvorfor har mine 3 Molina Transparant ikke gidet rodfæste sig ordentligt? De par strå der er kommet ser sgu lidt fesne ud. Skal jeg mon opgive lige som Lotte ovenover eller holde ud?
Endnu et spørgsmål Kjeld - kunne man lokke dig til at fjerne den der "bevis at du ikke er en robot" i dine indstillinger for bloggen - det er svært at få lov at lægge en kommentar og mange gider ikke sidde og bøvle med at skrive tal og underlige ord for at lægge kommentar.
Det er især det lille ord "dog" i citatet, som har sådan en provokerende effekt. Jeg har selv en del græsser i haven, og når der åbenbart er flere, som ikke har de bedste erfaringer, er mit bud, at man er for utålmodig. En smuk græsplante er nogle år om at etablere sig.
SvarSletJeg skreg af grin da jeg læste dit indlæg.
SvarSletDerefter læste jeg det op for min mand, som grinte endnu mere.
Nej gu fanden findes der da ingen opskrift på det perfekte bed !
Jeg er hverken gammel eller erfaren og derfor finder jeg mig selv i, at lytte til "gamle" råd - for bagefter at finde ud af at jeg ikke kan bruge dem til en skid…
Fedt indlæg!!!
Jeg har sagt det før, men gentager:
SvarSletGODT BRØLT, LØVE!
Jeg elsker din blog og får mig gang på gang et godt grin.
Mange tak for det!
Jytte
www.danishknitdesign.com
Hvor er det dog dejligt befriende at høre din soleklare mening. I dette tilfælde om græsser og have-normer, og for et dage siden om haveblogge. De fleste haveblogge og havebloggere er helt klart i flinkeskolegenren, så indlæg med bid i, og efterfølgende ucensureret debat skal man kigge langt efter.
SvarSletAnne Stine Stauder i Stenlille har også en stor samling af græsser og et besøg på deres prærie i sensommeren er fantastisk. Et besøg værd.
Hej Kjeld,
SvarSletHvor har du evigt ret og hvor er det godt skrevet. Jeg er til fulde enig med dig - der findes ingen opskrift på det at komponere et staudebed.
Weekenden skal for mit vedkommende gå med at købe og plante nye græsser, det fik jeg helt lyst til.
Venligst Mathias fra Nordfyn
Sådan.
SvarSletHvis jeg ikke har nævnt vendingen for dig før, kommer den her: demokratisk anarki. Det hersker i min have og det er sådan jeg fortæller om hvorfor min have ser ud som den gør.
Jeg har også mødt dem der drejer om på hælen, med næsen opad og den der karakterisktiske lyd, tilkendegiver den beskrevne bedrevidenhed og hvad det nu er. Dem om det.
Jeg havde mange snakke med min fader om hvad havedyrkning var. Han havde den karakteristiske indgangsvinkel til det, havde haft mange havevandringer selv - jeg husker dem udmærket, da vi børn også var tvangsindlagt til at få græsset lagt i de rette folder, fjernet al skidtet og skulle se pæne ud i vores hjemmesyede kjoler - og vi var bestemt ikke enige, men respekterede hinandens opfattelser af havedyrkning.
Men netop de snakke har været meget bestemmende for min måde at gøre tingene på. I min have står der mange aflæggere fra hans have og idag er der så sat nogle på hans gravsted.
Hilsen Helga
Hej
SvarSletNår jeg læser dine indlæg, får jeg ofte indtryk af en ældre sur mand, der ikke bryder sig om kritiske spørgsmål eller føler sig forbigået. Dette indlæg var dråben for mig og derfor denne kommentar.
Du skriver "som om der findes en Emma Gad opskrift". Det gør der måske ikke, men i dit univers en "Kjeld opskrift". Du har tidligere f.eks. skrevet hvilke prydløg vi haveejere skal have og bestemt ikke skal have. Dahliaer er porno.
Ja, du er en kendt havearkitekt, men du burde overveje dine ord, hvis man skal tage dig seriøst.
Mvh.
Peter
Kære Peter
SletMange tak for din kommentar på mit indlæg.
Du har helt ret, jeg er blevet ældre, - på mange områder også mere rund, men til stadighed mere sjældent forbigået og i hvert fald tiltagende mere bevidst om mine ord. Og jeg elsker kritiske spørgsmål, både dem der stilles mig og dem jeg selv formulerer. For mig er det tegn på at tingene er i bevægelse og at der fortsat er liv!
For vi lever i en tid hvor alting er blevet horisontalt, - alt har næsten samme værdi, - vi er så guller-nuller åh-så-dejlige allesammen og åh så dejlig rigtige, uanset hvad det er vi gør og siger. (måske fordi vi ikke siger ret meget men snakker papegøjesnak) Markante meninger har svære betingelser for tiden. Det er ugleset, blandt mange, - hvis nogen rager lidt op, laver bundvending, eller træder lidt i karakter med upopulære meninger. Jeg forsøger at holde "den" på mig selv; hvad jeg mener, hvad jeg gør og mine erfaringer, hvad jeg bryder mig om og hvad jeg ikke synes om, - Jeg forsøger også at være "til stede og nærværende" når jeg skriver. At det så ikke lykkes altid er en anden sag.
Uanset hvor mange smileys man placerer efter hver sætning, så er det dybest set den der læser, som vælger hvorledes ordene opfattes. Jeg er mig også hamrende bevidst om min rolle som havearkitekt, når jeg skal hjælpe mine kunder; at jeg skal støtte den enkelte til at få afløb for sine individuelle haveønsker, eller forme et overskueligt sted, hvis samme haveejer egentlig ikke vil bruge ret meget krudt på sin have alligevel.
Derfor er det mig også særlig kærkomment, at jeg på min egen blog kan skrive og udtrykke mig (helst klart og forståeligt) om mine egne personlige holdinger, samtidig med at jeg gerne vil inspirere.
Og det lader da heldigvis også til at de fleste, der kommenterer på dette indlæg, har forstået mit budskab og at de også er helt indeforstået med, at de kan risikere at støde på upopulære meninger, sådan som jeg advarer om øverst til højre på min blog.
Hav rigtig god dag.
mvh
Kjeld
Et vrissent indlæg med en munter undertone!
SvarSletJeg griner af hele scenariet, som jeg uden mindste problem kan forestille mig. Overvejer blot hvordan mit følsomme sind ville have reageret - om ikke jeg, som en anden drage, havde blæst gæsten på porten med ild og vredesspyende ord.Ret sandsynligt!
Men dilemmaet er ikke ukendt (måske lige græs-vinklen!), men viser nok forskelligheden i tilgang til opgaver. Ifølge mig, er det en pligt at sætte spørgsmålstegn ved vedtagene(af hvem egentlig???) regelsæt, forholde sig diskuterende, søgende og nysgerrig til opgaver af enhver slags. Ikke sidde fast i konventionerne og lulle sig i søvn ved ”den gode smag” eller ”sådan gør man jo”! Så ville udviklingen jo prompte stoppe!
Minder mig om snak jeg i går havde med min gamle vejleder fra arkitektskolen – om skabelsens og kunstens manglende fakta, som kan virke skræmmende på mange. Husker med pinsel en stakkels medstuderende, som ikke begreb hvorfor en opgave ikke blev vel modtaget af kritikkere, for som den studerende begrundede: ”Det er jo lavet efter det gyldne snit”. Jeg ved jeg her kan provokere mange, men forståelse for løsningens variable og bøjelige størrelse må netopvære grundlaget for kunst og dens berettigelse fremadrettet – uanset felt!
Fuld forståelse for dem der læser opskriften og følger den, men jeg vil våge at påstå, at verden vil gå i stå, hvis alle tænkte sådan! Hvis man blot udfærdigede en manual for alle retninger inklusiv de kreative og kunstneriske, vedtog den i Folketinget, satte to streger under og klappede, ja så ville verden falme og visne!
Jeg som efterhånden føler mig moden til græs i haven er begejstret over dine fotos, samt drive til at afprøve og udfordre! Græsser som graciøse, poetiske filtre i forgrunden, mindre belyste og derved med mere krop i baggrunden er inspirerende og giver mig fuld af idérigdom, skabertrang, begejstring, mod og leg lyst at afsøge dette område!Det er da udviklende og berigende!
Så tak fordi du netop styrkede min holdning til, at verden ikke bør tænkes i fasttømrede, eviggyldige konklusioner, men konstant udfordres, diskuteres og åbne vores øjne på vid gab - for herved at forstå alle de spændende muligheder der venter.
Og tak for grinet!
Mange hilsner fra Katinka
Kære Allesammen
SvarSlet1000-tak for jeres kommentarer og meninger, erfaringer og spørgsmål. Skal nok se at få den der robotmaskine aflivet Lisbeth, så det er lettere at kommentere.
Og JA: græsserne skal altså lige have lov at etablere sig sammen med ens egen tålmodighed. Bare vent og se. Og mit råd er også at man skal prøve sig frem med nogle forskellige gerne tre stk. af hver slags af dem man finder interessante, Og giv dem gerne lidt forskellige vækstbetingelser, fuld sol, halvskygge, våd og tør jord og endelig: gerne gentage de samme græsser flere steder i bedet så de `samler´ hele bedet.
ha det!!
Kjeld
Hej igen
SvarSletFuld forståelse for, at du gerne vil og har ret til at komme med dine personlige holdninger. Syntes bare din måde at ytre dem på nogle gange er forkert. Hvorfor svine din havegæst til på den måde? Ligeledes har jeg på din, men især en anden kendt haveblog været irriteret over alle de nikkedukker som kommentere jeres indlæg. Syntes det er sundt for debatten, at stille spørgsmål til jeres bud på god havekunst.
Nå det var lidt ris/råd fra mig. Til slut vil jeg gerne give dig noget ros. Har trods alt fulgt med i din blog i flere år og det gør jeg jo ikke, såfremt der ikke var noget at komme efter. Har fundet megen inspiration fra dine billeder og links til andre havearkitekter. Tak for det.
Mvh.
Peter
Hej Peter
SvarSletTak for.. og ja jeg er glad for dine kommentarer og ja fortsæt endelig med at stille spørgsmål på mit bud på hvad jeg synes er god havekunst. Men jeg er altså ikke med i en elitær forening, der har sat snævre rammer for det.
Retfærdigvis skal jeg også lige nævne at jeg tror du har misforstået mit indlæg vedrørende allium, hvis du forstår det sådan, at jeg vil fortælle hvilke allium og hvilke det danske havefolk absolut ikke skal have i deres haver. Jeg fortæller hvilke jeg selv har valgt og begrunder.
Jeg har fuld tiltro til at folk selv kan vælge. Og ved at kalde mit georginebed for en omgang porno, når mine dahliaer bliver "for meget af det gode", forsøger jeg at illustrere at jeg vælger vælger ud af dem på samme måde som jeg vælger ud af roser, græsser, træer og alle mulige andre planter. For mig er en rose heller ikke kun yndig blot fordi den kaldes en rose.
Og der er du og jeg måske ret forskellige.
Men jeg skal indrømme at jeg er blevet ret så forbavset over, at danske havefolk bliver pikerede og nærmest halvfornærmede over at høre jeg sorterer, vælger ud og smider væk!
Jeg sviner heller ikke min gæst til i nærværende indlæg, som du påstår.
MEN:
Jeg reagerer og argumenterer, når folk forsøger at tørre gamle vedtagne havenormer af på mig og min have, og her med et skævt smil. Og ja; det er da også vrissent, men med en lidt ironisk attitude og selve indlægget er bygget op omkring en havegæsts udtalelse og hvori jeg forsøger at få folk til at tænke over hvilke måder man griber sit staudebed an på.
Måske du Peter, er det særlige sensitive lakmuspapir, der reagerer på sprogbruget mere end indholdet og som skal få mig til at genlæse mine indlæg et par ekstra gange, før jeg trykker på udgiverknappen, sådan at også du får mere glæde af mine indlæg?
Men jeg kan ikke love dig at du aldrig igen vil blive provokeret, men forsikre dig at jeg skelner skarpt i mellem seriøsitet og selvhøjtidelighed.
Du bruger selv udtrykket nikkedukker!?
Er det ikke en klar melding til nogle af læserne her på bloggen, hvilken mening du har om dem?
Endnu engang; tak for din interesse og må du have en rigtig god søndag.
Kjeld
Hej Kjeld,
SvarSletNogle mennesker har bare så svært ved at se skønheden i det, der skiller sig ud fra "normalen".
I stedet for at lade sig inspirere, fokuserer de på det, der er anderledes og i deres øjne forkert.
Lov mig, at du bliver ved at skille dig ud Kjeld. Det ville da være så kedeligt, hvis du gjorde tingene ligesom alle andre.
Når jeg går tur i det parcelhuskvarter, hvor vi bor, tænker jeg tit på, hvor kedeligt det er, at mange haveejere vælger, at gemme deres haver bag en høj fæstning af enten hegn eller hække. Der er ikke megen inspiration at hente her.
Er det så forfærdeligt, hvis naboen og forbipasserende kan kigge ind i haven?
Hvad er det, vi vil skjule?
Klip hækken ned til halv højde og fjern plankeværket. Lad os inspirere hinanden og glædes over de mange smukke haver, der findes inde bag de høje hække og hegn.
Mange hilsener fra
Birgitte H.