Mere naturlighed med græsser i sommerhushaven


Jeg har gjort det før: vist eksempler med græsser og andre planter der hører til de slægtninge, der naturligt gror i nogle af sommerhusområderne i Danmark. Nu gør jeg det igen og fra samme lokalitet som tidligere. Blot for at vise den store variation i farverne.

"Vi vil have læ og udsigt til engen!!" var ejerens krav.
"Det er umuligt, men vi kan måske komme i nærheden af det, hvis du er villig til at slippe de indbildte forestillinger om haver i al almindelighed." lød mit svar.
Ret hurtigt fik jeg ham overtalt til at vi kun arbejdede med planter der havde forbindelse til omgivelserne. At vi så at sige: "trækker planterne fra engen op til huset".
Jeg fik ret frie hænder, hvilket pumper ekstra energi til opgaven og man forsøger at yde sit bedste og give ejeren noget man tror han vil blive glad for.
"Det lykkedes", siger han selv.

Sommerhuset med annekset ligger på toppen af grunden der skråner mod vest og tvinger vestenvinden op så der altid er luftigt omkring huset. Men her skulle også være lidt læ uden at sløre udsigten for meget.



Landskabet fortsætter rent farvemæssigt ind på sommerhusgrundens terrasse og planterne i forgrunden er en smal strimmel af græsser og stauder der skærmer terrassen og som, har slægtsskab med de vilde nede i engen.

Ved sommerhuset har jeg tegnet en øvre og nedre terrasse, adskilt af et terrænspring med beplantning som er holdt på plads af en jernramme for at skabe præcision som kontrast til den naturlige beplantning. Jeg fik samtidig lov til at placere annekset, så grund og bygninger "spiller" sammen.



Opgaven blev løst på den simpleste måde man kan tænke sig: en regulær terrasse med helt almindelige, kedelige rektangulære cementfliser, der ligger i husets længderetning, omkranset af en bedstrimmel med græsser, bynke, og rølliker etc. Planter der har slægtsskab med omgivelserne.


Calamagrostis og Artemisia danner et transparent gardin, så man stadig fornemmer landskabet udenfor terrassen.


Imellem sommerhuset og det lille anneks er der en passage med udsigt til et storslået kulturlandskab. Her skaber de høje sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora læ på terrassen.


Farverne er smukke i efteråret og holder langt hen på vinteren. Arbejdet består i at skære det hele ned i februar - marts og luge bedet. Så begynder det hele forfra igen, med en enorm vækstdynamik fra ca. 10. cm. over jordoverfladen i foråret til godt og vel 2 meter i højden når efteråret indfinder sig igen.

3 kommentarer:

  1. tjaaa. de græsser ser da spændende ud !! må nok hellere anskaffe mig et par stykker til foråret..
    go' weekend

    SvarSlet
  2. Det vil du bestemt ikke fortryde, - et hvert staudebed uanset sammensætning nyder godt af prydgræsser: bedet bliver mere luftigt og let, de grønne flader afstemmer bedet og giver pauser, der bliver mere bevægelse i bedet da græsserne duver i vinden, efterårsfarverne er gode og så fanger de fleste græsser rimfrosten på en helt særlig måde......
    go weekend
    Kjeld

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare flot og ja, naturligt..fine billeder :)

    SvarSlet