Selv plænegræs kan tage sig ud hvis man undlader at høvle det ned hver uge: stor effekt med lille indsats!
Flere undlader at komme ind på emnet prydgræsser, hvis ikke jeg selv tager det op, når jeg laver aftale om haveplaner med nye kunder. Og mit indtryk er at størsteparten af danske haveejere finder rosenslægten langt mere interessant at dyrke end prydgræsser. "Det er svært at holde styr på dem og man ved jo ikke hvordan de arter sig" hører jeg mange sige. "De breder sig ud over alle grænser og selvsår sig som karse" er andre fordomme jeg støder på. Eller: " Ja men nu vil vi altså have en meget romantisk have og ikke en minimalistisk, og der passer græsserne jo slet ikke ind, - og vi kan forøvrigt heller ikke li´ dem".
Den lille elefantgræs Miscanthus sinensis `Morning Light´ er smuk i næsten en hver sammenhæng.
(tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de taler om)
- Man skal høre meget før ørerne falder af!!
"Tør øjnene og snup en kiks", vil nogen sikkert sige. Følgende er ikke et forsøg på at få medynk eller noget der ligner. Mere en øvelse i at formidle et emne, der har svære betingelser. Lidt som at sælge ispinde til pingviner. For hvad skal vi med græsser i et land der er dækket med 90% af slægten på marker, i hegn, enge, strande, overdrev og kær, for ikke at tale om alle landets mange græsplæner?
Fordi de er nemme planter, fordrer lidt pasning, øger havelivet med insekter, fugle etc. og fordi mange ikke kræver nævneværdige mængder af gødning eller vand. Der er altså tale om "bæredygtige planter".
Koreansk sandrørhvene Calamagrostis acutiflora brachytrica, er den mest spektakulære af græsserne vi har i staudebedet og efter min mening er det grænsen for hvor store blomsterstandende må være, før det ligner noget der er sluppet ud af zoologisk have.
Blåtop Sesleria nitida er en smuk stålblå græs der passer eminent til den romantiske hvide have.
Mosebunken i selskab med gyldenfarvede lupiner.
Mosebunkens aks i juni
Et landligt udtryk hvor de stråfarvede aks fra sandrørhvenen Calamagrostis x acutiflora `Karl Foerster´ giver komplementærfarver til bedene allerede sidst i juli måned.
Molinia `Transparent´I sensommeren, hvor den står og lyser med sine blomsterstande hen over Persicaria amplexicaulis.
Molinia ´Transparent´ kan bruges solitært i et bed og skabe et transparent slør, så man kan se andre vækster bagved.
Mine argumenter for at bruge dem er fordi de skaber rum og vægge i haven, stor vækstdynamik fra forår til vinter, stor effekt med en meget lille indsats, og endelig: de giver hurtigt en ny have en modenhed og struktur, mens man venter på at alle de langsomtvoksende planter skal få karakter og fylde. Husk på: i dag bliver de fleste af landets haver forladt allerede efter 7 år. Og vi kender godt mange nye uvidende ejeres håndtering af de haver som de skal overtage sammen med huset: de begynder som regel helt forfra med yndlingsværktøjet motorsaven.
Mosebunke Dechampsia cespitosa er meget nemt at dyrke og passer fint ind i mange sammenhænge. Lader man dem stå i større grupper og med stråfarvede blomsterstande kan de fange rimfrosten og skabe et smukt og romantisk brudeslør i haven.
Romantik med rim og prydgræsser i vores staude- og græsbede.
SLUTTELIG: de fleste kan nok regne ud at havesæsonen, hvor der er noget interessant at se på, forlænges langt ind i vinteren.
