Fortidens skatte

" - lev i din nye have i mindst et år, før du begynder at foretage ændringer, laver om og skaber nyt"


Det gamle stuehus´ facade, spejler sit ansigt ud mod det der før i tiden var baghaven. Det er nu ændret til en opholds- og blomsterhave med moreltræet som dronning.

Sådan lyder en gammel sætning... eller var det bare en gammel vis mand der engang sagde sådan?
Uanset, er det nok den sætning der oftest bliver overhørt, fordi nye haveejere memt bliver inficeret af virkelyst og værktøjseksem, så snart slutsedlen er skrevet under.
Jeg kan ikke sige det højt nok og ofte nok:

"TAG DEN NU MED RO OG LUK ØJNE OG ØRER OP"


Det gamle moreltræ i haven ved stuehuset har givet navnet `Kirsebærhaven´ til dette område.

Resterne af de gamle træer fra den gamle have og det gamle mirabelle og tjørnehegn mod vest, har fået lov at blive og være en væsentlig del af den nye have, som vi begyndte at anlægge for 7 år siden.

Man kan så nemt komme til at ødelægge noget der er velovervejet: en beplantning der giver læ! - En busk der blomstrer som noget af det første efter vinteren - eller et hav af lysende blå blomster på det tynde græstæppe under det gamle æbletræ?
Går man i gang med motorsaven, lægger græsplænen om og skærer buskadset ned, så er chancerne for at opleve et blomstrende, mildt og venligt forår måske borte for stedse.

Jeg kender ikke navnet på den store magnolie som er et fuldvoksent træ og som har været en del af haven i mange år. Den står lidt klemt af alle de andre buske, men den får lov at blive her.

Stjernemagnolie var her også da vi kom. Det er til gengæld et træ der aldrig bliver for stor. Heller ikke i mindre haver.
"Det lugter af brunkager" er der nogle der påstår når hjertetræet springer ud. Den tidligere ejer af vores gård var "med fremme på beatet", når der skulle vælges planter til de forskellige årstider.
Den sjældne Akshale (Stachyurus chinensis `Celina´), blev plantet for mange år siden i haven og er nu en velvoksen busk.

Jeg er derfor begyndt at lave båndsløjfe på min sætning når jeg er ude hos nye haveejere, der netop har overtaget en gammel have: Vent! vent! vent!, se! se! se! mærk! mærk! mærk!
Når det første år er gået, kan man så småt begynde at lave om!

Scillaer i tusindvis har formeret sig og er begyndt at indtage græsplænen


Scilla (snepryd) er en af de nemmeste plæneløg, hvis haven ikke er alt for friseret

11 kommentarer:

  1. Jeg tror at jeg vil kigge på den indlæg igen og igen.. Billede er bare smuk..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du kigger med her...
      - og billederne må man gerne kigge på alt det man lyster. Men hvis du vil bruge dem til andet, så give mig gerne besked.

      mvh
      Kjeld

      Slet
  2. det er rene visdomsord du kommer med ;) - BRAVO....
    Hvor tit har man ikke set når der kommer nye husejere til !!! og det første man gør, er at bestille en traktor med en 8-fod' plov og så blir' der høvlet løs, det er nok det man kan kalde grov voldtægt af den værste skuffe...
    - Da vi overtog min farmor's hus for næsten 10 år siden, ventede jeg i 2 år INDEN jeg lavede det første om i haven, og det har jeg IKKE fortrudt, og der findes stadig mange dejlige planter fra hendes tid i haven endnu...
    forsat go' søn'dé ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er heldig at have overtaget din farmors hus. Det var helt almindeligt før i tiden, at stederne gik i arv gennem generationer. Derfor blev der heller ikke vandaliseret som nu. Og det er du jo et godt bevis på.

      God påske til dig
      KJeld

      Slet
  3. og forresten rigtig flotte billeder, og det gamle moreltræ har personlig charme..

    SvarSlet
  4. Ja man kan blive noget så ramt i hjertet, når man ser nye husejere gå grassat med motorsav og pløjetøj.
    Smukt hjertetræ - sådan et kunne jeg også godt tænke mig, men jeg har ikke mere plads i haven - Jeg må "nøjes" med at kigge på billedet af dit :-)

    God aften
    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Har fulgt med i at du faktisk har plantet ret mange træer i den lille have. Så hvorfor ikke også et hjertetræ?

      best
      Kjels

      Slet
  5. Gode ord man bør ha med seg når man skal endre i hagen.
    Så herlige vårbilder du viser!
    Fantastisk hage! Kan ikke se meg mett på bildet nr 3. Tenk å ha sånn utsikt fra huset. Flott detalj hvordan plenen er klipt.
    God påske

    SvarSlet
  6. God påske til dig også Edgar, - her er ikke helt så grønt som vist på billederne. Nogle af dem er fra sidste år i slutningen af april, hvor vinteren bestemt var alt for hård, her i Danmark.

    I har vel fortsat sne og is?

    best
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. I år har det vært nærmest sommer i mars her i Sør-øst Norge. Lenge siden sneen forsvant. Trær og busker har begynt å bli grønne her hvor jeg bor, magnolian like før den åpner seg . Men nå er det kaldt igjen med nattefrost. Så nå står det nok stille en stund.

      Slet
  7. Du har virkelig ret, vent vent med at lave om på noget det første år. Jeg må dog sande at da vi købte vores kolonihave sidste år, skyndte jeg mig at købe 10 roser uden at blinke... Det er svært at holde igen, når man ved at det tager mange år før haven bliver til et flig af sin egen drøm. Nu er det snart 1 år siden vi købte kolonihaven, og der er sket en voldsom forvaltning. Heldigvis....

    SvarSlet