I torsdags var jeg heller ikke i Japan...

I torsdags var jeg ikke i Japan. Solen skinnede ikke og der var ingen mennesker i den have jeg besøgte I København: Frederiksberg have og Haveselskabets have i tilknytning hertil.

Det regnede jævnt og vedholdende om formiddagen! Nok derfor!

Det har altid været en drøm for mig at rejse til japan og se de gamle haver i Kyoto og ikke mindst den legendariske stenhave Royanji. Derimod er der ikke ret mange japansk inspirerede haver i Europa der siger mig særlig meget. En kollega sagde en gang: "Japanske haver er smukke i Japan."

Jeg ved ikke om jeg vil dømme så hårdt!? - Men en gang jeg spadserede rundt i den japanske have i Paris forstod jeg hvad der menes med et sådan udsagn; En smuk tehytte med trædesten foran, et blomstrende japansk kirsebærtræ ved gavlen og Eiffeltårnet i baggrunden!?

For enden af den gamle Brøndsalen i Haveselskabets have er der en nedgang til kælderen og som er flot flankeret af velklippede buksbomkugler.

 Haven er en skønsom blanding af den landskabelige stil og den mere formelle, hvilket fremhæver den romantiske stemning, og lokker vandreren videre i anlægget.

 Trædestene over dammen er et velkendt motiv i mange japanske haver.

Det obligatoriske,tilhuggede granittrug, her i en karsk udgave i læ af bl.a. Luzula.

Den japanske afdeling i Haveselskabets have må jo nødvendigvis repræsentere de mange medlemmer,der er vilde med det japanske. Og skal det være, er eksemplet i København ikke det værste der findes. Det er nemlig ikke overgjort, men enkelt i udtrykket.
På det vis har vi skandinaver meget til fælles med japanere.