" Det er umuligt at lave ordentlige landskabsbilleder på denne tid, fordi den primære gule farve i rapsen, ikke er en integreret del af det øvrige landskabs farvepalet. Den er så anmasende, "fladen falder simpelthen ud af billedet"! Vi forstod godt hvad han mente, men fandt også hans bemærkninger ret morsomme. Ikke desdo mindre er farvefølsomme havefolk særlig bevidste om hvor meget og hvor lidt der skal skrues op for farveintensiteten, når antallet og tætheden af blomsterløg, sommerblomster, stauder og andre former for farvedække i haven skal vurderes og besluttes.
Den blå time. - Ajuga reptans er en dejlig bunddækkende plante, der i maj og begyndelsen af juni, henter himlen ned på jorden. Den stærke blå farve neutraliseres af sit eget mahonifarvede løv, blodbøg, rød hyld og en mørk kvan: Angelica gigas.
Myosotis med lysende blå blomster er så transparente i farvefladen at de tillader andet grønt at skinne igennem. For-glem-mig-ej blomstrer samtidig med at alt det grønne stadigvæk har forårets sarte og nærmest floruscerende, grønne farve.
Frø af franske tallerkensmækker i køkkenhaven, er så selvlysende orange, at jeg ikke kan tage nærbilleder af dem, uden at konturerne på blomsterne bliver uskarpe og tågede. Farven er simpelthen så skrap at den reflekterer lyset i mængder, som min linse ikke vil acceptere. Sådanne orange pletter skal man anvende med varsomhed. Vi tynder da også ud nu og da det meste af eftersommeren, for at farvefladen ikke skal "falde ud af havebilledet".
Jeg må altså indrømme at det også kan gøre nas i mine sarte øjne, når jeg ser en rapsmark som her.
SvarSletLess is more - også når det kommer til farveintensitet
(Hvis man spørger lille mig)
Hvad er det for en dejlig græs der strutter så fint, i baggrunden på billede nummer 3 ?
Hej Karina
SvarSletNej det er heller ikke lige det motiv jeg ville hænge op på væggen! :-)
Græstuen på billedet er en Panicum virgatum `Heiliger Hein´ og blev omplantet med de smukkeste bordeaux og mahognifarvede nuancer på bladene i slutningen af august for et par år siden i " Det sorte Hul". Men her er der så mørkt og helt bevidst et sted lavet mhp meget lidt sol. Og det kan den ikke li´!! Så den skal ud i solen igen engang, så farverne kan komme tilbage.
Bedst
Kjeld
Ups! Det var skiiisme lige før det svar blev en tand for pattet!?
SvarSletSorry
Kjeld