`Farvens intensitet og udstrækning på fladen´

En gammel studiekammerat fra akademitiden harcelerede hvert år over rapsmarkerne.

" Det er umuligt at lave ordentlige landskabsbilleder på denne tid, fordi den primære gule farve i rapsen, ikke er en integreret del af det øvrige landskabs farvepalet. Den er så anmasende, "fladen falder simpelthen ud af billedet"! Vi forstod godt hvad han mente, men fandt også hans bemærkninger ret morsomme. Ikke desdo mindre er farvefølsomme havefolk særlig bevidste om hvor meget og hvor lidt der skal skrues op for farveintensiteten, når antallet og tætheden af blomsterløg, sommerblomster, stauder og andre former for farvedække i haven skal vurderes og besluttes.

 Når grønne flader i forskellige nuancer får lov at spille sammen med de lysende lilla kugler i allium, kan man "puste luft og poesi" ind i havebilledet og nedtone farvefladen. Et overforbrug af disse markante kugler kan ligefrem gøre udtrykket lettere vulgært.

 Den blå time. - Ajuga reptans er en dejlig bunddækkende plante, der i maj og begyndelsen af juni, henter himlen ned på jorden. Den stærke blå farve neutraliseres af sit eget mahonifarvede løv, blodbøg, rød hyld og en mørk kvan: Angelica gigas.

 Myosotis med lysende blå blomster er så transparente i farvefladen at de tillader andet grønt at skinne igennem. For-glem-mig-ej blomstrer samtidig med at alt det grønne stadigvæk har forårets sarte og nærmest floruscerende, grønne farve.

Frø af franske tallerkensmækker i køkkenhaven, er så selvlysende orange, at jeg ikke kan tage nærbilleder af dem, uden at konturerne på blomsterne bliver uskarpe og tågede. Farven er simpelthen så skrap at den reflekterer lyset i mængder, som min linse ikke vil acceptere. Sådanne orange pletter skal man anvende med varsomhed. Vi tynder da også ud nu og da det meste af eftersommeren, for at farvefladen ikke skal "falde ud af havebilledet".