"EN FLAD FORNEMMELSE"

I haverne arbejder man med det horisontale og det vertikale. Bevidst eller ubevidst. Man kan også vælge at bruge de helt almindelige betegnelser; vandret og lodret, men uden garanti for at man har gjort sig bevidst om effekten af dem. Specielt de skarptskårne hække, med de helt flade oversider er særlig attraktive for den som vil understrege det horisontale.

I vores have er det blevet mere reglen end undtagelsen, at alle hække bliver klippet med en flad overkant således, at der hvor den lodrette hækvæg og den vandrette overkant mødes, dannes der skarpe hjørner som er med til at fremhæve den horisontale retning.

Det er selvfølgelig et bevidst valg, fordi vi ønsker at de vandrette linjer på hækkene skal danne et stærkt modspil til det mere amorphe, "det af naturen formede". Eller rettere; der er ikke særlig meget i vores have vi kontrollerer med beskæringer - det meste får lov at vokse frit. Men med hækkene sætter vi kontraster op, i form af det stramt styrede over for det fritvoksende.



I buksbomhaven, med parterrebedet, er de flade overkanter efterhånden blevet så brede, at de selv i en uklippet tilstand, også kan fange skyggespillet fra de omgivende træstammer

Den store krumme væg i gården, der afgrænser buskettet bagved, får en nærmest bygningsmæssig karakter, specielt pga. den flade overkant.

I staudehaven er det taksene og ligustertrommerne i bedene, der bliver klippet med en flad overside, for at fremhæve det horisontale imod de opadstræbende elementer og for at understrege at terrænet ikke er vandret, men falder væk fra huset.

Ved driverhuset i udkanten af haven, tæt på marken er en flage af liguster blevet klippet i en bred formation for at understrege udsigten. Det bliver nærmest en sokkel for himlen, træerne og markerne i baggrunden.

Selv når ligustertrommerne bliver lidt lodne, stikker de op i bedene som "markante moler i et oprørt hav", og specielt de flade overkanter, giver et solidt modspil til det viltre udtryk i græsserne og de vitale stauder.

Ligusterklodserne i køkkenhaven fungerer som stopklodser for enden af hvert bed og skaber samtidig en alléstemning i køkkenhavens længderetning. Det er nemt, - det tager kun ganske kort tid at trimme dem med den elektriske hækklipper, og det giver en overraskende effekt hver gang de bliver strammet op. Mange gange kan man snyde med lugningen, fordi køkkenhaven får så rent og stramt et udtryk, ved denne minimale indsats.

På tværs, er motivet ikke ringere, men understreger sammen med bøgehækkens bagkant det vertikale stativ med klatrerosen. 

De gamle buksbom i " Mindelunden" er efterhånden ved at blive grønne igen efter at være blevet flyttet for 4 gang i 2005. Det har taget sin tid for dem at komme sig, men meningen er den, at de skal klippes som krogede træstubbe og være det naturlige modspil til de krumme hækvægge, der danner baggrundsflade og med en vandret overkant.

Ved vores indkørsel fungerer den brede væg af bøg som en lav mur, der omkranser den gamle frugtlund. Uden den ville det hele blot have karakter af en vilkårlig skovbeplantning med en markvej. Hækken er ikke højere end at forbipasserende kan kontrollere om der er "ordnede forhold" her hos os. Vi kan til gengæld sidde i gården og holde øje med hvem der går forbi og vinke.

- Her mødes modsætningerne; det plejede imod det uplejede, det styrede imod det ukontrollerede og det kulturbårne imod det naturnære, sat op imod hinanden og giver os alt andet end `en flad fornemmelse´.