bauhaus er ikke kun et byggemarked

På kunstakademiets keramikafdeling hvor jeg underviser, er læren om den tyske bauhausskole (1919-33) en obligatorisk disciplin. Denne fantastiske skole, har sat sine markante spor og inspireret helt op til i dag, med et ret systematisk undervisningsprogram som spændte over møbler og design med bla. Gerrit Rietveld med møbler og arkitektur med W.Gropius og billedkunst og farvelære med blandt andre Paul Klee og Johannes Itten som foregangsmænd.
En af mine absolutte favoritter fra den periode er "The red and blue chair" af Gerrit Rietveld. Den er for mig indbegrebet af modernismen; et tredimensionelt udtryk af Mondrians malerier, et lille elegant og stringent, skulpturelt objekt, der viser den moderne arkitekturs konstruktionsprincipper, - en konstruktion der er regnet ud "inde fra", med kvadratet som rettesnor. Endelig er farvevalget et kapitel for sig, - defineret i rødt og blåt med gule pletter, for enden af sorte "streger".
 - og så sidder man forbavsende godt i den stive stol!
På havefronten, er stolen de seneste hundrede år kopieret til det grænseløse, hvilket egentlig også var intentionen; at denne stol skulle kunne aflæses og bygges af en hver med lidt fingersnilde.
Wave Hill stolen herover, er en bearbejdet kopi af originalen og er ret nem at bygge selv. Den kan stå råt og ubehandlet i sølvfarvet vejrbidt træ, eller fremstå monokrom, eks.  i en kinarød på en grøn plæne. Eller som grafiske tegn i matsort. - Måske en lille julegave, hvis man har lidt brædder tilovers i skuret?

HJÆÆÆÆÆÆLP, JEG ER EN TEKNIKIDIOT!!

Kender du det, - at man pludselig står med håret i postkassen og lillefingeren klemt fast i brevsprækken!?
- Jeg har opbrugt min kvote på picasaweb, så der nu ikke er mere plads til fotos på min blog.
Har jeg været en gris og frådset unødigt!? OG: Hvordan og hvorfor skal man lave nye indlæg på en haveblog, hvis ikke de er ledsaget af fotos?
Forleden læste jeg på Karstens gode blog; Grønne Nedslag, hvorledes man på google+, kan lægge flere fotos ind på sin blog udenom picasa. Han har beskrevet det ret så udførligt, men selvom jeg har prøvet som en sindsyg er det endnu ikke lykkedes for mig.
OH ak og ve, - jeg er en af de der digitale analfabeter, en tekniktåbe!

- tilbage i maskinrummet igen, - jeg må ringe til en ven.

En god dag til alle................