KOLONIHAVEN

Sommeren har også budt på afslapning i kolonihaven, hvor der var indbudt til både havearbejde, reparation og opgradering af kolonihavehuset...
der er stadigvæk et stykke vej endnu, men billedet af kolonihavehuset viser de første tegn på en ny æra i hus og have...
havelågen trængte til en omgang
men hængekøjen blev brugt flittigt til mange pauser i den hede sommer 2013, - ind imellem at det røde haveskur med terrasse, blev udsat for transformationer.
Terrassen er her lagt sammen med resten af huset og de gamle buede vinduer fra Frederiksberg i Århus, er genanvendt, efter at have ligget på lager i snart tyve år. Træet er stadig friskt og fint, så de vinduer holder sagtens i mange år endnu.
Indvendig er det nu blevet til en slags veranda i den ene ende og ophold med køkken og soveplads i modsatte ende. Det store rum har fået karakter af en togvogn. Malerarbejdet fortsætter til næste sommer...
det gamle skur er blevet elegant og lidt mere stilig med de sorte facader og sprossede vinduer. Den brede trappe ved dobbeltdøren blev straks en populær siddeplads.