"In addition to roses and clematis Walter had a deep passion for dahlias, the bigger, the brighter and the fleshier the better. He bought a large collection from an expert almost as soon as we bought the house (East Lambrook Manor), and the first summer they enjoyed a secluded season in front of the hedge that seperated us from the next house.
I dag er East Lambrook Manor renoveret, den have der fik så stor betydning for hvorledes vore haver har set ud op igennem 60érne, 70´erne og 80´erne. Man kan vel kalde hendes havetype en slags moderne cottagehave. Men bogen We made a Garden er også en personlig beretning om hendes afvigende havesmag i forhold til hendes dominerende mand Walter, som er den tredje hovedperson i bogen, ud over haven og forfatteren selv.
Det der glimrer mest; er hendes letlæselige sprog, i forlængelse af en pragmatisk tilgang til havefaget og hendes generelle syn på det kunstige. Hun hader ikke dahliaer, men udvælger sorter, der harmonerer med hendes egen individuelle smag og hun illustrerer forbilledligt, hvad hun mener. Ja hun er ganske vist af en anden rang end Vita Sackville-West, men hun havde et tag i det jævne havefolk og formidlede sine tanker, idéer, holdninger og smag og ubehag på en bramfri og meget underholdende måde.
Måske lever vi i en tid hvor vi er blevet have-berøringsangste, og hvor det er blevet ganske upassende at give udtryk for hvad man mener?
Jeg har ikke set Søren Ryges seneste udsendelse om dahliaer og hørt om hans syn på folk, der ikke har dem i deres egen have, - han må gerne fortælle mig sin mening, ja jeg forventer det faktisk, og jeg tror nok også at jeg kender den, - men jeg kan sjældent blive særlig provokeret af den.
Derimod undrer det mig meget, at der ligger nogle "orme" og lurer som en slags undergrunds-have-bloggere og venter, parate til at myldre op og være pikerede og fornærmede, hvis man fortæller om sine egne holdninger og meninger om havefaget og forsøger at argumentere.
Margery Fish fortæller videre om hendes problemer med at opbevare dahliaerne om vinteren, at farverne blev blandet og at hendes smag ikke var i overensstemmelse med Walters:
"They were the most flashy collections of dahlias I have seen, only fit for a circus, as I often told my husband"
Jeg arbejder videre i min køkkenhave med grøntsagerne, bedene, strukturen, farverne og dahliaerne, hvoraf der til stadighed er nogle som ikke passer ind i min smag, giver mig ubehag og derfor må kasseres.
Bedste hilsener her fra...også til alle ormene!
Kjeld
Sjovt noK synes jeg, at Dahlier er generelt pænere, når man kalder dem Georginer!
SvarSletGlædeligt efterår
Jytte
www.danishknitdesign.com
Ja det er tankevækkende hvad navne kan gøre ved planter og mennesker. - Eller hvis de slet ikke har et!! :-)
Sletbedste hilsener
Kjeld
Hvem har fornærmet hvem?
SvarSlet(Spørger jeg forvirret fra mit ormehul)
Vattede bemærkninger, som hårde ord - alt har vel sin ret.
En udrensning lyder fornuftigt, jeg vil ud og gøre det samme på mit stykke jord.
Fortsat god dag i køkkenhaven - noget som jeg heller ikke gider :-)
- Karina
PS: Søren Ryges bemærkninger kan nu heller ikke bringe mit pis i kog.
Kære Karina
SvarSletJeg henleder opmærksomheden på Den Anonymes kommentar i forrige indlæg. - Men måske man helt skal afholde sig at svare.
Nu jeg har dig lige her; så et stort tillykke med jeres haveblog HAVEFOLKET. Jeg er fuld af beundring.
RESPEKT!!!
Grønne hilsener
Kjeld
Du kan sku da ikke afholde dig :-))
SletRespekt tilbage.
Nej, nej, nej Karina! Og Atter nej!
SvarSletAlt har IKKE sin ret! Men har vi alle ret til at have vore meninger og til at fremsætte dem, hvis det vel at mærke sker med RESPEKT og i en PÆN TONE.
Der er ingen grund til at efterabe politikernes dårlige debatkultur.
Grib til tasterne, Karina og Anonym og alle I andre brushoveder; men vis respekt - og helst lidt humor i tilgift!
Glædeligt Efterår
Jytte
www.danishknitdesign.com
Jytte:
SletDen pæne tone forsøger jeg skam også at praktisere
(så skulle du se når jeg er rigtig vred)
Det er sjovt at du nævner humoren, se om du kan fange min ;-)
Glædeligt efterår til dig også
- Karina (en bandene og spyttende havnetøs, der ikke ved bedre...)
Ja den gamle fyr har vist endnu engang lagt sig ud med seerne (tænk dahlia-knolde kan vække harme på niveau som en hovedløs høne. Mærkværdig sammenligning i øvrigt!).
SvarSletJeg må indrømme, at selvfølgeligt er skrape meninger, hurtige headlines og et solidt drys provokation effektivt tv. Jeg forstår de provokerede såvel som de skuldertrækkende, men mit synspunkt er:
1)
Lad os stå ved vores meninger! Hvorfor i alverden skulle vi have enslydende og samstemmende holdninger til skønt, skævt, vidunderligt og vanvittigt udenfor, når vi ikke har det andre steder?
Rent faktisk et skrækscenarie for mig om vi alle blev så ensrettede i dedikation, smag og passion, at vi i samlet flok drog afsted for at kopiere hinanden! Lad os også i haverummene udfolde vores personlige holdninger og udvise modet til at stå ved dem.
2)
Hver haverum har sine særlige forhold at slås med og sine unikke fordele at trylle med. Enhver have bør i den perfekte verden tage udgangspunkt i egen kontekst og det regelsæt man nu har sat – og fået sat –for dens udfoldelse.
3)
At mene en særlig plante bør være hjemhørende i hver en have er i modstrid med punkt 2, for ingen plante (træ såvel som staude, græsart, knoldsag, løgplante eller étårig) kan integreres overalt - uanset udtryk, forhold og smag. Jeg kan i hvertfald ikke se det for mig!
4)
Men samtidigt er det ganske vidunderligt, at der findes personer så dedikerede og forelskede i en (knold)plante, at de ikke kan se dens mangler og svagheder. Rørende på sin egen måde er kærlighed nu engang...
Men nu er jeg også dahlia-ignorant, må jeg tilstå (de har et hårdt liv hos mig – eller nærmere jeg har et hårdt liv med dem...). Kan se deres berettigelse i enkelte og meget grønne kompositioner, men dåner ikke over deres væsen. Rent faktisk finder jeg dem en smule besværlige og irriterende i deres krav! Og så mangler de duften – duft der ville fritage dem fra deres til tider kunstige udtryk og pågående væsen. Give dem sanselighed!
Alligevel vil jeg påstå, at alt - om det så er form, farve eller struktur - placeret i rette sammenhænge vil kunne komme til sin ret og ligefrem udvise skønhed – og denne holdning gælder hele vejen rundt, også for blomster!
Lad os åbne op for inspirationen og mulighederne og ikke blot bevæge os på den sikre sti! Vi behøver ikke være så bange for at sprælle og udvise personlighed og mod. Jovist vi blotter os selv, men samtidigt er drama nødvendigt for at få kontrasterne med og udfordringer nødvendige for at skabe nytænkning!
Mange hilsner fra
Katinka
(pyha, dét blev en lang kommentar!)
Katinka og I andre, I har sandelig min respekt for jeres intention om at påvirke og som jeg fornemmer det helst sætte dagsordenen for den gode smag. Men pas nu på kære havevenner med at eksponere den særligt gode smag udelukkende for de specielt indviede. Prøv at undgå at destruere den meget flotte bølge af stor inspiration som greb andre end os der var med før Claus trådte ind på blogscenen, så der ikke kommer et voldsomt tilbageslag, efterhånden som angrebene mod os - ikke akademisk formulerende og ikke troende på den rette vis vælder frem og lad være at være så naive at tro, at inspiration og muligheder ikke trives andre steder, men selv parnasset kan trods alt blive fattigere på inspiration, hvis folket (uden akademiske grader) bliver skræmt fra. Et inspirationens lys der blev tændt hos nogle kan hurtigt slukke igen. Tænk også meget over hvem I ønsker at imponere i de kommende blogudgivelser af jeres blogmagasin. Meld gerne klart ud - hvem der er interessant målgruppe og hvem er ikke.
SvarSletNu må jeg altså se, om jeg kan få styr på, hvad det her handler om. Den oprindelige kommentar reagerede jeg ikke på, fordi den for mig at se skød med spredehagl. Jeg troede, Kirsten Kjær gik i kødet på Claus Dalby og hans fans og alle de farveafstemte produkter, der kan købes i Bilka; men samtidig langes der jo ud efter dem, der arrangerer skydetelt i haven vha georginer i alskens totalt uafstemte farver. Løsningen er åbenbart en tredje havestil, nemlig en enkelt slags georgine i rolige, eftertænksomme omgivelser. Uha hvor kedeligt, tænker jeg bare.
SvarSletAnonym føler sig åbenbart voldsomt provokeret af dette smagsformynderi; men man skal da ikke tage det særligt alvorligt. jeg kan i hvert fald ikke bruge det til noget som helst i mit haveliv, og mon ikke Kirsten Kjær blev revet lidt med af sin egen ordekvilibrisme. Desuden er Anonym faktisk tæt på selv at blive smagsdommer i sine udtalelser om det nye blogmagasin.
Jeg beklager meget, hvis nogle skulle have læst mit indlæg som en form for regleretning, for hensigten var tværimod at give plads til alle vores egne tanker, smagslyster, forelskelser og lyst til personlighed og mangfoldighed!
SvarSletMit ønske er netop at vi værd især gør hvad vi mener er rigtigt hos os! Vi skal ikke efterstræbe et fælles udtryk, men være tro mod egen smag. Dét håber jeg fremgår!
Så kære Anonym. Min holdning er at vi hver især skal plante som vi synes giver mening og glæde. Havelivet skal i mine øjne bygges på glæde og begejstring, ikke for at nurse andre. Mit håb er blot, at vi har modet til at gøre det og være piv-ligeglade med hvad naboen tænker.
Så vi kan lade os inspirere ude, men være tro mod eget hjerte og smag!
Mange hilsner og god fredag fra
Katinka
Jeg havde faktisk hvæsset priklepinden og slebet staudespaden - klar til kamp mod havesnobberi!! Havde dog brug for en tænkepause så jeg kunne belægge mine ord med omhu, og i mellemtiden er der kommet så mange ord ud i cyperspace at mine holdninger allerede er kommet på skrift.
SvarSletDerfor vil jeg sænke paraderne og blot sige at jeg følger med, med stor interesse og vælger at nyde underholdningsværdien i disse indlæg.
Med håbet om en fortsat god tone i blogland (samt retten til at kalde sig ved eget navn eller være anonym) sendes de grønneste havehilsner fra fru friis som småklukker lidt endnu...
Hej Kjeld og I andre.
SvarSletSmag og behag kan ikke diskuteres, er der et gammelt ordsprog der siger. Enhver kan have sin egen mening, som man bør have lov til at ytre. Hvad ville der ellers være ved at skrive kommentarer hos hinanden? Så kan man i fred og fordragelighed blive enige om at være enige eller enige om at være uenige. Jeg har dog også oplevet et par enkelte gange, at det var ilde hørt, at give udtryk for sin egen smag. Men skal vi bare sige ih og åh til hinanden, hvor er det fint, eller er det ikke meningen man må komme med idéer, og give udtryk for smag og holdninger, både positiv og negativ kritik, så længe den er konstruktiv? Hvis alle haver var ens, ville det være uendeligt kedeligt efter min mening. Min egen personlige smag forbeholder jeg mig ret til at ha', men den har været under konstant udvikling siden jeg havde min første have som 18 årig til i dag, og det er da klart, at jeg bliver inspireret af min barndoms have, mine bedsteforældres have, Claus Dalby, Kjeld Slot, Gertrude Jekyll, Magery Fish, Piet Oudolf, C. Th. Sørensen med flere, alverdens havebøger, haveudsendelser, foredrag, åbne haver og blogindlæg. Men ting der ikke falder i min smag, kommer ikke indenfor min havelåge, uanset hvad andre måtte mene. Her bor jeg, og det må man gerne kunne se. Personligt kan jeg godt lide Georginer, som jeg plejer at kalde dem, i den rette sammenhæng. Hvad det så er, er jo igen et spørgsmål om smag. Jeg ville nødigt undvære Georginer i sensommerens buketter.
Rigtig god weekend.
Venlig hilsen Malene
Åhh, Kjeld som du da forstår at sætte gang i en god diskussion, men det er vel også hensigten? Du trækker streger og tvinger os til at tage stilling, hvilket kommer til udtryk såvel på din blog som i dit arbejde med haver. Og bliv endelig ved med det.
SvarSletSelvfølgelig kan og SKAL smag og behag diskuteres, hvad enten det drejer sig om politik, kultur, samfundsudvikling eller havebrug. For det er gennem den mangfoldige diskussion vores holdninger og smag udfordres og udvikles i relation til et dynamisk samfund. Det er igennem den åbne diskussionen vi pirres og får forståelse for det, vi ikke forstår. Hvad vi derimod ikke kan, er at nå frem konsensus, men hvorfor skal vi også altid det??? Hvorfor skal mangfoldigheden vige for den sødsuppe trivielle enighed???
Der en en tendens, der peger i regting af, at hver gang en 'kendt' udtaler sig om markant om smag og behag, så står vi i kø for at udråbe dem til at være smagsdommere, når det eneste de gør, er at være dommere for deres egen smag og agitere herfor. Det kalder jeg ikke smagsdommeri, men derimod at brænde for en sag. Smagsdommeri er en mavesur og dum afvisning af enhver form for diskussion og udvikling til fordel for en tro på den endegyldige sandhed, og det oplever jeg så sandelig ikke her. Tværtimod læser jeg et oplæg til diskussion - provokation til stillingtagen.
Personligt elsker jeg Georginen og dens forførende sydlandske svulmende skønhed, der fylder mig op med farver og frodighed inden en lang vinter. Men ikke dem alle, nogle bliver jeg ganske enkelt ikke forelsket i og de må ud. For de ødelægger billedet. Mine georginer er ikke i afstemte farver, men så alligevel, for de bevægers sig i nuancerne fra lyserød over violet til mørk purpurrød. Med formerne er jeg mere fleksibel. Jeg har haft andre. Hvide, orange og gule, som i sig selv er smukke, men i mine øjne stikker de. Georginerne plantes i køkkenhaven, hvor de akkomondere grøntkål, bladbeder, stangbønner, majs, sommerblomster og stokroser ganske smukt:)
God weekend til alle.
De bedste hilsner Lotte Kramer
1000- tak til jer alle, for skarpe kommentarer i en fyndig debat, som helt sikkert fortsætter en anden god gang og i en ny vinkel.
SvarSletGo weekend
Kjeld