MALERKUNST OG HAVEKUNST

 

 

Konkret komposition, 1955 (olie på lærred.) Paul Gadegaard

For leden var jeg på HEART (Herning Kunstmuseum) og genså den permanente samling af Paul Gadegaards kunst og som også var en af de første her i landet, der indenfor moderne maleri, udførte en totaludsmykning i fabrikant Aage Damgaards Den Sorte Fabrik. Jeg blev endnu engang bekræftet i hvor stærkt og overbevisende dansk malerkunst og havekunst gik hånd i hånd i perioden fra 1920´erne til begyndelsen af 1960. Malene Hauxner beretter indgående om det som en af de første, i `Fantasiens Have´ og Sven-Ingvar Andersson og Steen Høyer beskriver det med ikonet `C.Th. Sørensen – en havekunstner´

Georg Boye, Erik Mygind, Knud Preisler, Eywin Langkilde, Jørgen Arevad-Jacobsen og af de seneste; Jeppe Aagaard Andersen er nogle af de landskabsarkitekter, der i takt med de store opgaver har beskæftiget sig med mindre private haver, sat ind i et nutidigt formsprog og skabt nogle moderne haverammer. Kigger man efter i arkiverne vil man opdage at 1950´ernes modernistiske geometriske flademaleri, hvor stumpe vinkler var motivet, også var noget der optog havearkitekterne.

Spacial Komposition III, 1959 - (olie på træ) Paul Gadegaard - der skal ikke meget fantasi til et forestille sig denne komposition ført over i et nutidigt haveanlæg, hvor det nederste hvide felt er en planoversigt på et byggeri, det grønne felt næstefter; en smuk græsflade, det smalle lyse felt der takker sig; en flisebelægning og det orange felt; et blomsterhav med varme farve toner.

 Hækstumper i skæve vinkler danner rum. - Georg Boye 1951 - Man kan nemt forestille sig denne have som et lille intimt sted med et par skulpturer og florlette blomsterbede der spiller op ad de smukke hækstumper der i sig selv skaber liv og dynamik i haverummet.

 Plan over forslag til gårdhave 1950´erne. - Jørgen Arevad-Jacobsen - Denne fine plan giver mindelser om et spil pin ball, hvor kuglerne finder vej ind imellem de morsomme bedformer der omkranses af buksbom. En ny udgave af en parterrehave, vi for det meste ser i form af tidligere tiders modeller 

Plan af Jørgen Arevad-Jacobsen over privathave med stumpe vinkler på belægningskanter og hækstykker. 

Jeg er sikker på at mange af de nævnte havearkitekter ville billige kunsthistorikeren Hans Roses uddrag i bogen Spätbarock fra 1922 ” Det man kan indvende mod den landskabelige have er ikke så meget, at den ligner naturen mere end andre havetyper, men særligt dette at den principielt er uden udviklingsmuligheder. Landskabshaven har det til fælles med naturen, at der ikke frembringes nye typer, og udviklingen er så betinget af organisk vækst og forfald, at den ikke kan bedømmes fra et kunsthistorisk, men kun fra et naturvidenskabeligt synspunkt”

At landskabshaven så har undergået store forandringer siden da, og til stadighed flirter med den formelle og mere formfaste havetype, - ja det er en ganske anden sag.

 

 

 

 

`COLOURS IN YOUR GARDEN´

Der er skrevet et hav af havebøger om farver i haven. Titlen i overskriften, eller noget der ligner, er jeg stødt på rigtig mange gange i bøger der behandler emnet og hver gang jeg står og bladrer, er jeg ikke i stand til at abstrahere fra planteforslagene, plantetyperne og de steder hvor de er anvendt. Det kan skyldes min manglende fantasi, men de bliver for det meste manualer på hvorledes man "burde" indrette og tilrettelægge sin have for at den skal "blive rigtig". Jeg tror måske Claus Dalby er en af de få, der kan illustrere hvad han mener med farver anvendt i haven. Sikkert fordi han gør det enkelt og primært med billeder der illustrerer hvad det er han mener.

Stedet her, besøgte jeg forleden og det som står øverst på ejernes ønskeliste er farver. "Alt er grønt her og vi ønsker os flere farver i haven"  Der må selvfølgelig vises hensyn til udsigten og det farvevalg der skal anvendes her, er nok i den afdæmpede skala. Jeg forestiller mig også at størrelsen på blomsterhovederne er små. Eksempelvis spir, kugler, små læbeblomster og mindre skærmeblomster, så de store landbrugsflader og skovbryn får følgeskab af noget der minder om naturlighed i stærke rammer, og som her er sat ind i en havesammenhæng.

Heldigvis er her nogle gode rammer og landbrugslandet lige udenfor den monumentale hæk, der løber i havens periferi og følger terrænets bugtende kurver. Længere borte og ude i det fjerne; ligger bakkerne på Jyllands højderyg. Vi er 100 meter over havet. Jorden er sandet, så her er et fantastisk godt dræn..

Tre længer i bondehusstil, afløste en gammel faldefærdig gård i 1980´erne og dengang blev der plantet to cirkulære hække, en i taks og en i bøg, ud for de to stuehusgavle. Her kan der leges med farver uden at de kolliderer alt for meget med den smukke udsigt der primært er grønne og blålige farvetoner.

Udenfor de runde hække ved stuehuset, i den parkagtige del af haven, skal farvevalget selvfølgelig nedtones og farvefelterne agere i større grupper for at spille sammen med de store græsflader og solitære træer?

 Og formsproget i bedene må fortsætte dialekten i det kuperede terræn. Længst væk fra huset etableres en lille hemmelig have, hvor de lange lyse sommeraftener kan nydes.

 

Her bag takshækken ligger et tomt rum, som fint kan indrettes med  flere mindre partier af blomstrende vækster, så man fra havedøren kommer direkte ud i noget der har mere havekarakter.

På gårdspladsen skal der lægges ny grusbelægning, i en mere varm tone og nye belægninger i en mørk brændt tegl rundt om huset og på terrasserne skal spille sammen med pigstensbelægningerne langs husmurene.

Kort sagt: - et haveanlæg der har rammerne, stedet, arealerne og udsigten, og ikke mindst spændte ejere der trænger til at her lives lidt op ved hjælp af flere farver.

HAVE A SEAT - SNUP EN STOL

Lad det være sagt med det samme; jeg har det meget svært med alle disse show-off-garden-seats af ubekvemmelige havemøbler, der kun har den funktion at de skal `se ud´ og ikke tjener det formål siddepladser er skabt for. Bevares jeg er da enig i at en god stol eller en komfortabel havebænk kan have dekorativ og æstetisk værdi, det har rigtig mange og hvem vil også købe en stol der bare er noget af det argeste crap man længe har set, men behagelig at sidde i? – Ikke ret mange.

Når det kommer til smag og stil er vi ret så forskellige. Heldigvis. Men jeg har ofte oplevet at skulle vejlede i indkøb af havemøbler og erfaret at der her hersker en vis usikkerhed. I spisestuen, sofagruppen og arbejdsværelset er der ingen problemer. Men havens inventar af møbler bliver nu og da valgt ud fra en gammel længsel af en romantisk havedrøm, der ikke eksisterer eller har forbindelse til hverken havens hus og materialevalg samt stilmæssige indretninger, havens beplantninger, eller havens anvendelse og form og for den sags skyld; ingen forbindelse til det liv der ellers leves af husets beboere.

Lad mig give et eksempel: Et funkishus kan for eksempel have rimelig svært ved at forlige sig med en enkeltstående bænk som den hvidmalede Skagensbænk. Eller; som eneste siddeplads kan et fransk krummelure-cafésæt med metalroser og gesvejsninger skabe samme kollision ved sådan et hus. Og dog; det kommer an på hvorledes sammenstillingen imellem det moderne og det gammeldags er håndteret. Sættes de to tidsepoker bevidst i spil med hinanden, er der mulighed for at de kan komplementere de forskellige former og udtryk, ja endda forstærke deres individuelle kvaliteter.

Når det oplagte spørgsmål så kommer, om man skal vælge møbler fra samme tidsperiode som huset og lade alle møbler i haven have samme stil, er mit svar som regel; ”nej det behøver man ikke”, - men det beror selvfølgelig også på hvor stor haven er.

Selv har jeg det sådan at havemøbler kan have mange forskellige virkninger og udtryk i samme have og tjene forskellige formål. Og møblerne må også gerne være forskellige i stil. Og jeg er ikke særlig hidsig men rimelig afslappet, med mindre de ikke bliver brugt. Så skal de væk. Intet er mere livstruende for en have end møbler der er stillet op til skue og som aldrig anvendes. De giver ingen hverken magi eller spiritualitet, fordi de mangler menneskets spor af slid og brug der giver den nødvendige patina. Ellers bliver de hurtigt billedet på fraværet af menneskeliv og social kontakt.

A ROMANTIC RUIN GARDEN

Ruinparti fra Ninfa (se mere og læs på Wikipedia)

G. N. Brandts ord og mange poeters beskrivelser af romantik i haven: `RUINEN ELSKER NATURENS SEJR OVER MENNESKET´ står som en skarp definition af begrebet romantik. Kender man lidt til havekunst kender man også den italienske ruinhave Ninfa,  som må være indbegrebet af haveromantik. Stedet er oprindelig en forladt middelalderlandsby, med en doven flod der stille løber igennem byen og som blev opkøbt med en begyndende tilplantning af familien Caetani i 1921. Haven er beplantet i den engelske stil med mange eksotiske træer, buske og slyngplanter, der indhyller de mange ruiner fra mere en 150 huse, adskillige kirker, møller, broer, to sanatorier, et slot og et rådhus. Landsbyen var i sine velmagtsdage omringet af en bymur på 1,4 km længde med byporte. I dag bidrager fragmenter af bymuren og de mange ruindele til stedets særlige magi.

Det kan være en god idé at studere andre havetyper og steder - specielt hvis man står overfor en opgave, der skiller sig ud ved de givne præmisser, så som gården her, der ikke anvendes mere til produktion og landbrug, men fortsat danner ramme om en smuk og bevaringsværdig gårdsplads, med linden tronende i midten. Her skal man vare sig med planter.

Men med ønske om mere åbenhed og udsyn, bliver de gamle køreporte åbnet op til den anden side af længen som har facade mod syd og med tilsvarende porte. Her igennem bliver der adgang til en ny have, der samtidig danner rammer om udsigten til det omgivende landskab.

Omme på den anden side, bliver den røde faldefærdige tilbygning delvis nedrevet og vil udgøre en kommende del af strukturen i en ruinhave. Bygningen længst til højre i billedet rives også ned og nogle af murene får lov at stå tilbage og vil skabe læ og et varmt klima for solelskende planter.

Det bliver ikke Ninfa, - men temaet om en ruinhave på stedets betingelser: bygningernes fremtoning og jordens dyrkningsmuligheder er måske en fin idé at anvende i en kommende have så stedet får en ny og meningsfuld funktion?